Carl Christian Hall.
Ved Afsløringen af hans Statue i Søndermarken.
(15. September 1890.)

✂ Der staar han i sin Dagligdragt
som vi ham altid kjendte,
177 med busket Bryn, med Mankens Pragt -
som standset for at vente!
Her har han ventet paa sin Hund -
her har han ventet Lykkens Stund
for Danmark, som han elsked.

✂ Paa høje Sokkel høj han staar,
og højt han stod i Livet,
gik ud og ind i Kongers Gaard,
fik Magt og Ære givet!
Men lige jevn han gik omkring,
og lærte aldrig høje Sving,
saae aldrig ned paa Nogen.

✂ I Malmen staa hans Aasyns Drag
med Tankens Hvælv det høje,
med al hans danske »Far i Mag«,
og med hans milde Øje!
Og i ham selv var Malmen god,
en Strøm af Varme, Haab og Mod,
der steg i Livets Digel.

✂ O Søndermark, som Høst og Vaar
gav Svalhed ham og Skygge,
som saae hans Fjed de mange Aar
i Veemod som i Lykke -
som saae ham vandre rank og ung,
som saae ham vandre træt og tung,
staa Vagt nu om hans Billed!

✂ Og naar ved Høst dit gule Løv
Du drysser ham i Haaret,
og hvisker os, at Alt er Støv
hvad ej er himmelbaaret -
fortæl hvert Foraar os igjen
om en af Slægtens bedste Mænd,
og krans paany hans Minde!