Til Marie.
(Med en Psalmebog. Octbr. 1889.)
✂
Modtag en Psalmebog, en ny,
for den som nu er af de slemme,
men som i Kirken og herhjemme
saa tro har tjent ved Kveld og Gry.
261
Som seent i Høst Kastaniens Blad
nu Bogens falder ud i Klynger -
det er paa Tide, at den synger:
»Lær mig, o Skov, at visne glad!«
✂
Og dog den gjemte paa en Skat
af Kingo's, Brorson's, Grundtvig's Psalmer,
der ikke visner eller falmer
og ej som Løv henvejres brat:
lig Roserne fra Jericho
de altid atter ud sig folde,
hvor ikke Hjerterne blev kolde
for Kjærlighed og Haab og Tro.
✂
Den Skat, den finder Du igjen,
og for hvert Aar, hver Dag og Uge
forstod Du bedre den at bruge
og bedre at forrente den -
saa tag den i dens nye Skrud,
og gid - som nu - naar Skoven falmer
vi trænge maa til Takke-Psalmer
for idel Miskundhed fra Gud!
✂
Thi Aaret, som løb hastig rundt,
har, med sin enkle Hverdags-Sage,
kun bragt os lykkelige Dage -
saa meget Godt! saa lidet Ondt!
Saa kom, min allerbedste Ven,
og lad os hjælpes ad at takke -
thi selv om det gaar ned ad Bakke,
det gaar dog mod Foryngelsen!