September-Kveld.

✂ Over tømte Markers nøgne Barhed
Himlen staar i Vest i gylden Klarhed
som et nys oplukket Trylleland;
Maanen som et Stykke Morgenrøde
løfter sig i Øst paa Vinger bløde,
Fyret blinker fra den nære Strand.

✂ Sidste Havre-Læs blev kjørt i Laden,
ingen Klang af Leen eller Spaden,
intet Hovslag, ingen Arbejds-Trop!
Ingen Skyer, ingen hastig Skynden,
ingen Higen - tyst som førend Synden
i det første Hjerte bobled op.

✂ Tætte Slør sig over Engen brede;
Duggen falder - hjem da til min Rede -
hvor er Tryllelandet, som jeg saae?
lukket, slukket i en hvidlig Taage!
Men deroppe tusind Stjerner vaage,
hviske: bag vort Forhæng skal Du naae !