Bethlehems-Stjernen.

✂ Fra Kaldæa i det Fjerne
stjernekloge, fromme Mænd
droges ved den klare Stjerne
mod Judæas Krybbe hen;
men hvert Ord af Jesu Mund,
hver hans Gjerning allen Stund -
»Ledestjerner« blev de alle,
Hjerterne til ham at kalde.

✂ Simon, Fiskeren i Baaden,
droges ved den rige Fangst
til at tro paa Frelser-Naaden,
til at glemme Syndens Angst;
og Nathanaël i Læ
af sit skyggefulde Træ,
han maa ud af Figenskyggen -
følge Christus, det er Lykken!

✂ Saulus paa Damaskus Høje
segner for de klare Lyn,
han som var saa stiv at bøje
med sit Farisæer-Syn!
Det var det, hvis Lys gik ud,
det som blindet blev fra Gud,
til han aabned Troens Øje,
ramt af Røsten fra det Høje.

✂ Solens Lys har mange Veje,
varmer Muld og tørrer Dugg,
263 vækker op af Morgenleje,
trænger gjennem fattigst Glug -
tusind Gange længer' dog
naaer Vor Herres Straaletog,
det som tænder Aandens Kjerter,
varmer op de frosne Hjerter.

✂ End os naae de Straaler milde,
end han drager Sind og Sjæl
frem mod Bethlehem det lille,
frem mod Korsets Marterpæl!
Christi Kjærlighed os tvang
til den Troens Valfartsgang -
og som Krybbens Barn vi prise,
vorde Barn og Gubbe vise!