Til Niels W. Gade
paa hans 70 Aars Fødselsdag, 22. Februar 1887.
✂
Hil Dig, Du Mendelssohns Arving og Fælle,
Du Symfoniernes Mester i Nord!
Du, som opelsked fra simpleste Celle
op til en Løvpragt af svulmende Vælde
Skove af Toner med brusende Kor!
✂
Var det en Elverdans' hvirvlende Lethed,
eller Sirenernes lokkende Leg -
Ossian-Taagernes rugende Tæthed -
Vismandens Højhed - Korsmandens Træthed -
aldrig fra Skjønhedens Vagtpost Du veg.
✂
Ej som Rinaldo til Hornet Du trængte,
for Dig at fri fra Fantomernes Flok;
Modens Sirener - dem tidlig Du sprængte!
Vansmags Dæmoner - dem af Dig Du krængte!
Kunstnerens Kald var Dig Kaldelse nok.
✂
Og, mens Du virked hvert kosteligt Stykke,
væved Du straalende Klangfarver ind:
Harpernes Maaneskin, Cello'ens Skygge,
Tubernes Kampskrig og Fløjternes Hygge
i Violinernes luftigste Spind!
✂
Tak, at Du aabned vort lyttende Øre
lidt efter lidt for det klassiske Land!
Længe din Genius Vingerne røre, -
til Du faaer himmelske Toner at høre,
Toner fra Sjælenes Korsfarer-Strand!