Richardt, Chr. Fædrelandssang.

Fædrelandssang.

Vaarfriske Danmark
med Bøgeløv i Spring!
Eneste Danmark
i hele Verdens Ring!
61 Selv naar betynget
Du trænges mellem Sorg og Savn,
forynget
Du aabner os din Favn.

Herligt i Danmark
Velsignelserne gro;
Land-Mark og Vand-Mark
har Høstfolk begge to!
Kornlærkens Sange
og Bølgebruset fjern og nær,
de Klange
har alle Danske kjær.

Tak være Danmark
for alt hvad hun os gav!
Skjænk os, o Danmark,
engang en stille Grav!
Herren Dig kvæge,
Du Land med dine tusind Aar,
og læge
dit dybe Hjertesaar!