Richardt, Chr. Dobbelt Strøm.

Dobbelt Strøm.

Hvor frem af via malas Svælg
lig Pustet fra en Orgel-Bælg
den unge Rhin-Elv strømmer -
dér tumler ned som i en Rus,
med Bølgen mæt af Dynd og Grus,
en skummel Strøm i vilde Brus
og sig i Rhinen tømmer.

7

En Stund de følges Fod for Fod
i samme Leje, samme Flod,
den lyse med den mørke;
sin Sorthed Nolla har bevart,
dens tunge Slam vil aabenbart
med Rhinen prøve Styrke.

I Thusis-Dalen staar den Dyst,
dér brydes begge Bryst mod Bryst,
og underlig sig klumper!
Hvo veed, hvad Ende det vil faae -
en Tid er Nolla ovenpaa,
dens sorte Brynje kan forslaa -
dog falder den i Stumper!

Thi Rhinen, som er født af Snee,
sin høje Herkomst lader see,
og vælter fra sig Slammen!
Stolt hævder den sit Kongenavn,
hvert Bølgeblink er Sejers-Bavn,
og snart den er i Brødres Favn,
mens Fjeldet raaber Amen.

Du grimme Nolla i mig selv,
som brydes haardt med Livets Elv,
og vil i den sig blande -
hvor ofte drømte jeg Dig slugt!
saa grundig kommet under Tugt
af Væld fra Jordans Strande,
8 saa Lyset havde faaet Bugt
med dine mørke Vande!

Men vær mig Varsel, skjønne Rhin,
som klares lig en ædel Vin
i Brødres Bølgevrimmel,
at Dobbelt-Strømmen i mit Bryst
skal luttres gjennem Dyst paa Dyst
for Støv og Smuds og Skimmel,
til Løbet bliver reent og lyst,
og Spejl for Sol og Himmel!