Paa Kong Christian IX'S 70 Aars Fødselsdag.
Confirmations-Dagen den 8de April 1888.
✂
Paa denne Vaarens Højtidsdag,
da under Kirkens stille Tag
sig Danmarks Sønner samle,
62
skal ogsaa løfte sig vor Bøn
for Fædrelandets første Søn,
for Danmarks Drot, den gamle!
✂
Med Æren blev Kong Christian graa,
og lav var Tronen for de Smaa,
og Gudsfrygt var hans Styrke!
Og Retsind var hans Fader-Arv,
og Troskab er hans Scepters Marv -
den blomstred selv i Tørke.
✂
Og rigt velsignet blev hans Hjem,
af Tronen skød sig Troner frem,
med Børne-Skamlers Smykke -
men møjsom var hans Konge-Vej,
med meer November-Storm end Maj,
med mindre Lys end Skygge!
✂
Et stævnet Rige blev hans Lod,
og lønlig sidder Savnets Brodd -
den stinger end med Smerte!
En sort og søndret Slotsruin,
der fyldes kun af Stormens Hvin !
Og Splid i Folkets Hjerte.
- Men som i denne Højtidsstund
til Livets Pagt paa Daabens Grund
der Ja og Haandslag gives -
lad ogsaa Pagten med vor Drot
som nu de syvti Aar har traadt,
fornyes og oplives!
✂
63
Ja det er danske Hjerters Bøn
fra Hus og Hytte, Borg og Røn,
mod Himlens Kongesæde:
Velsign ham, Herre, mangeled
med Aftenrødens skjønne Fred,
og giv ham Konge-Glæde !
✂
Velsign hans Viv, hans Børn, hans Borg -
og fri ham fra den Konge-Sorg:
Et Folk, tvedelt i Trætte!
Giv Visdom ham og Kraft og Mod,
til mellem Raad i Overflod
at vælge just det rette!
✂
Og gid saa over Danmarks Land
som over Folkets Styrismand
Guds Naade rigt udøses!
De Baand, som har til Konge-Navn
fast knyttet Folk og Fødestavn -
de Stavnsbaand aldrig løses!