Ved Diakonissestiftelsens 25 Aars Jubilæum.
30. Maj 1888.
(Musik af J. P. E. Hartmann).
I.
✂
Hver Plantning, som ej er fra Himlenes Gud,
skal visne, forgaa, lægges øde -
men Frø, der lagdes paa Frelserens Bud,
skal velsignes med Blomstring og Grøde!
✂
Kom Brødre og Søstre, stem Lovsangen i -
Forjættelsen ej blev til Skamme!
Guds Sol gik ikke vor Plantning forbi,
som sin egen Han vil den annamme!
✂
Den Ympe, der sattes med Kjærligheds Hu,
blev Løvtag for Syge og Sunde;
og mangen en Aflægger hvælver sig nu
med en Svalhed som grønnende Lunde.
✂
Imorgen paany vi med Sædemands Haab
vor Arbejdsmark skjøtte og pløje -
idag skal Høstmandens takkende Raab
stige ydmygt og fuldt mod det Høje!
II.
✂
I Stilhed skal vor Styrke være
- Du Verdens Uro, tag Farvel!
I Stilhed lyse Nattens Hære,
i Stilhed lytted Samuel!
tyst er al Livets Væxt og Vorden,
og Himlens Solglans over Jorden
sig spejler kun i stille Væld.
✂
I Stilhed lad vor Gjerning skride
i dette Tjenerinde-Hus,
i Stilhed ved de Syges Side!
i Stilhed under Aandens Sus!
saa Kjærlighed det Brudte binder,
og Trøstens Olie sagte rinder
af Troens rene, blanke Krus!
✂
Og Bønnen - lad den løftes stille
mod Kammerloft og Kirkehvælv
fra Hjerter, der mod Freden ville,
langt bort fra Verdens Storm og Skjælv;
der kjende Skjold mod Suk og Klage,
der bede for de Smaa og Svage
- og dermed bede for sig selv!
✂
I Stilhed skal vor Styrke være,
i Troskab mod vor Herres Kald -
da hjælper Han os med at bære
og med at være hvad vi skal!
saa Christi Brud blandt vantro Horder
en stille Tjenerinde vorder,
med Hjælp i Nøden, Trøst i Fald.