† Theobald Otto.
(d. 16. April 1889).

✂ Som en Stuefugl i Bur,
dog en Sangfugl af Natur,
kvidred Du din lette Skjemt,
for en Aften kun bestemt -
stundum dog i ædel Harme
sang Du for med Kraft og Varme!

✂ Som et Uhr, der sikkert gaar,
skred Du frem fra Aar til Aar,
tyst og hjælpsom, mild og sand,
tro som Ven og Arbejdsmand
i en smaat paaskjønnet Gjerning -
saadan faldt din Lykke-Tærning.

✂ Eensom, uden eget Hjem,
fandt til Vennelag Du frem;
tidt veemodig nok i Sind,
gav Du Festens Sejler Vind -
nu er tystnet Fuglens Trille,
nu staar Uhrets Viser stille.

✂ Dog en Rigdom har Du havt
ubeskaaren og i Kraft:
tro mod Gud og mod Dig selv,
styred Du ad Tidens Elv -
uberørt af Storm og Briser,
Øjet fast paa Pligtens Viser!

✂ I den stille Uges Fred
brat Du sank i Døden ned,
uden Sot og Smertens-Raab -
ej foruden Livets Haab!
Ved din stille Uges Ende
Paaskesol Dig Herren tænde!