Lys Oktober.

✂ En lys Oktober,
med gylden Bronce, tindrende Zinnober,
med Navren hvidlig gul, med Egen grøn,
med mangebroget Tæppe lagt for Daaen,
med blanke Bær af Hyld og Tjørn og Slaaen,
- hvor farverig og skjøn,
trods Løvets Falmen, Falden og Forgaaen!

✂ De fjerne Banker
i diset Blaanen ligge som i Tanker;
det er som om de kunde løftes brat
af bløde Taageskyers Ørne-Hamme
højt over Jordens gyldenbrune Ramme,
højt over Skov og Krat,
og blive evig borte med det Samme.

✂ Lydt sladdrer Bækken,
og Hasselnødden vinker end fra Hækken,
hvor Beenved-Busken leger Rosengaard!
Og Luften har saa dyb en Sommertone,
og Rest af Sang i Resten af en Krone;
og Skovens tynde Haar
har i hvert Straaleglimt sin Pyntekone.

✂ Dog Lyset iler;
veemodigt end Oktober-Dagen smiler -
godt, at der er lidt Sol at ringe ned!
79 Men Bedeslaget over Dødens Have
faaer Svar af sære Uglelyd om Grave -
det er som Døden skred
forbi med Leen, mejende sin Trave.