Jakobsstigen.

✂ Jeg veed en gammel Jakobsstige,
der løfter over Sorg og Savn
op mod Guds lyse Himmerige -
den hedder Bøn i Jesu Navn !
Og dog saa højt den rækker kun,
naar den staar fast paa Troens Grund.

✂ Naar Lykkens Solskin Alt forgyldte,
saa let vort Hjerte glemte den;
i Glansen, som vort Øje fyldte,
svandt Bønnens hvide Lysskjær hen;
men sænkes vi i Sorgens Nat,
da straaler den i Mørket brat.

✂ Hos Jesus maa vi hen og lære
at stille Englestigen ret,
thi nogle Trin er saare svære,
naar Korset tynger og gjør træt;
det første kun gaar ret i Mag:
Tag Korset bort, jeg er saa svag!

✂ Men kjære Sjæl, det maa Du vide,
det andet er et vældigt Trin,
og dér maa Foden ikke glide,
thi dér Du seer i Himlen ind -
det hedder simpelthen: Du skal!
Tag Korset op, det er Guds Kald!

✂ Det næste Trin paa Bønnens Stige
gaar højt tilvejrs og tørrer Graad,
det bringer Luftning fra Guds Rige
og fra hans faderlige Raad -
det gjør saa taalig og saa still'
og hedder: Skee mig som Du vil!

✂ Da er Du som paa Tabors Toppe,
naar Du har naaet: Guds Vilje skee!
og Englen møder Dig deroppe,
241 hin Engel fra Gethsemane,
og følger Dig i Dalen ned
og leder Dig i Jesu Fjed.

✂ Men er Du atter ved at segne
og ved at knækkes som et Straa,
han peger paa de lyse Egne,
som Du fra Jakobsstigen saae!
Da træder Du den Gang paa Gang,
og ender med en Takkesang.