Ved C. C. og A. M. Halls Guldbryllup.
December 1887.

✂ Til Lykke, Brud og Brudgom kjær,
ved halvt Aarhundred's gyldne Laage -
til Lykke med det Straaleskjær
midt i December-Tidens Taage!
Blandt Slægt og Venners gamle Stok
I sidder i en trofast Flok,
hvis Kjærlighed har Ønsker nok,
og hvor de tusind Minder vaage!

✂ Du kjære Hall - tre Kongers Ven -
med Glans fra Danmarks lyse Dage -
Du har dit milde Sind igjen,
og Hjertets Kraft Du har tilbage:
Du bær' ej blot din Elefant -
Du bærer, det er vist og sandt,
hvert Kors fra Gud, hans Naadepant,
saa barnlig fromt, foruden Klage.

✂ Og Du, hans Viv, af Brøndsted'sk Blod,
med Trang at gjæste Verden vide,
Du flagrer end saa varm som god,
med hulde Mø'r i Vang og Lide!
Men fløj Du end i Øst og Vest -
paa Bakkegaarden stod din Fest,
med Excellencen Hjertet næst -
og hundred Fattigfolk ved Side.

✂ Og Eders Sønner, hver især,
har Arven broderligen blandet:
den ridderlige Sekretair!
og han, som Jætter overmanded!
Forsvarligt de paa Tingen ta'r,
og ingen af dem fattes Svar;
mens Oluf svarer for sin Fa'r,
vil Carl forsvare hele Landet.

✂ - Gud give Jer en Aftenstund
som i Skjærsommer-Nattens Møde,
naar Kveld og Gry staa Mund ved Mund,
og Himlens klare Roser gløde:
med Stilhed efter Stridens Brag,
med gyldne Blink fra svunden Dag,
- og efter Herrens Velbehag
i Skjær af Livets Morgenrøde!