Richardt, Chr. Ved Studenterforeningens Bal

Ved Studenterforeningens Bal 21. April 1888.

Hvad er dog din Mening, vor gamle Forening,
iaften for Damer Du aabned din Bo!
De ny' Elementer af Kvinde-Studenter
vil grundig forstyrre din Fred og din Ro!

Med rødmende Kinder de Filolog'inder
vil sætte til Vægs hver en Storfilolog;
han finder sin Bane, han sænker sin Fane
for Øjnenes talende Volapük-Sprog!

Og som Mediciner med rolige Miner
paa Pulsen hun føler den bævende Svend;
»Det er paa min Ære en Hjertefejl, Kjære!«
Et blidt lille Haandtryk - han aander igjen!

Og Theologien - hun kigger blot i'en,
fra Vuggen hun kan jo den halve Ethik!
Og Mangt vil hun klare ved Ja blot at svare,
- den Kirke-Historie hun kan paa en Prik!

Og hvilke Jurister! Blev Modparten bister,
en klingende Latter - han taber sit Slag!
Ja, tør hun for Retten ej afgjøre Trætten,
et Indlæg af Smil - og hun vinder sin Sag!

Og Mathematikken - put den kun i Fikken,
giv Afkald paa Ramus, slaa Streg over Steen!
At To just er Tvende hun slaar overende -
Nej elskende To, de er Et, de er Een!

154

- Forening, Forening, hvad var dog din Mening,
Du lukked jo op for den vingede Gud!
Dog skeet er forsilde - han er her den Lille -
spil op Musikanter, saa danser vi ud!