† Augusta Marie Hall
f. Brøndsted..
1816-1891.

✂ Nys blev Solen ringet ned
for en Sjæl, som elsked Solen,
men som dog var vel bered'
til at slippe Planteskolen,
til at bæres som i Blund
over i en bedre Bund.

✂ Alt hvad der var stort og skjønt,
Norges Fjeld og Danmarks Blommer,
Rosens Blus og Skovens Grønt,
og vor Skjaldekunsts Skjærsommer -
Alt hvad Kjærlighed er værdt,
det var hendes Hjerte kjært.

✂ Kaldtes hun af Nødens Krav,
frem med Kraft hun kunde træde,
og saa eens mod Høj og Lav,
ja som Himlens Sol og Væde;
Haand og Hjerte fulgtes ad -
og med Glade var hun glad.

✂ Varm og tro mod Fædres Jord,
varm og tro mod Ven og Frænde!
Egen i sit mindste Ord,
djærv og egen, let at kjende!
Ligned hun sig selv da kun?
Nej en Christen ligned hun!

✂ Derfor bar hun som en Helt
Ørets tunge Pantserdække;
derfor kunde Hjemmets Telt
over mange Smaafolk række;
derfor tog hun sine Savn
fast og fromt i Jesu Navn.

✂ Ja, fordi hun var saa sand,
fandt hun Vejen til »den Sande« !
Ham, som baade vil og kan,
gav hun Lov sit Leer at danne;
ham, hvis Haand og Aand har gjort
hendes Hjerte varmt og stort.

✂ - Lad da Støvet sænkes ned
hist, hvor Mindets Sangfugl bygger
om din Husbonds Hvilested
under Herlufs Bøgeskygger!
Hvil saa i Guds Naades Ly,
til det store Paaskegry!