Jordbund og Væxt.

✂ I Syreblomster hvide
ved Bøgens Fod og Side,
hos Stammen skyggebred !
75 I Hanekamme gule,
som bøje Jer en Smule
mod Grøftekanten ned!
Du Siv, Du Nøkkerose,
som fik i Eng og Mose
en fugtig Grund bered' -
hvem gav Jer dog den Hjemmekrog
blandt Muligheders Masse -
det Sted, hvor bedst I passe?

✂ Den Visdom, som lod Fjeldet
opamme Fosse-Vældet,
saa Dalen Strømmen fik -
den Forsorg, som i Hede
lod Jorden selv berede
sig Duggens Svaledrik -
den Haand, som har paa Himlen
gjort kjendelig i Vrimlen
Nordstjernens Sølverprik -
hans Øje saae til Skovens Smaa,
og satte dem i Pleje
hvor der var Liv at eje.

✂ Vi Mennesker os plage
og Fader-Haanden vrage,
som om hans Øjne sov!
Vi selv vor Plads vil vælge -
den vil i Solskin svælge,
som Skygge har behov -
den som ved Agren sattes,
og dér ej Lykke fattes,
76 vil bort fra Mark og Plov -
og den som fik en bitter Drik,
der styrke skal hans Hjerte,
vil ud af alskens Smerte.

✂ Det vil jeg tro og tænke:
hvor Gud mig Bund vil skjænke,
dér er jeg Livet næst!
Og sattes jeg i Dale,
i lune Bøgesale,
i Bakkekammens Blæst -
lad Ham for Væxten raade,
hans faderlige Naade
den skjøtter mig dog bedst!
Der vil jeg gro i Haab og Tro
- ja var det mellem Grave -
hvor Han mig helst vil have.