Kaalund, H. V. DU HARMES VED LIVETS BLÆNDVÆRK

DU HARMES VED LIVETS BLÆNDVÆRK
OG SKIN.

Du harmes ved Livets Blændværk og Skin,
foragter dets Sminke.
Kan Du se Dig selv i Øjnene ind
foruden at blinke?

For Menneskeslægtens store Sag
kan maaske de tindre.
Men hvad duer Du selv, hvad ligger der bag?
blev Sejren din i det store Slag
mod Dig selv i dit eget Indre?