EN LILLE UDLADNING.
(Oktober 1881).

✂ Endskjøndt jeg er bleven maaske lidt for sat med Aarene
og lader mig stryge, tam som en Kat, mod Haarene
og krummer formeget min Ryg til Fryd for Filisterne,
der spores dog vistnok en knitrende Lyd af Gnisterne.

✂ Jeg sidder for Tiden med Halen snoet omkring Poterne.
Hvad jeg spinder paa, har jeg ej betroet Idioterne.
Jeg vil klappe og slaa, være Skjælm og Profet, til jeg brændes til Aske.
Jeg er ladet endnu med Elektricitet som en Leydnerflaske.