FØR HUN VAR VOXEN.

✂ Naar før til Valsen
jeg hende bød,
da blev til Halsen
hun luerød.

✂ Da var hun stille,
da var hun bly,
og kom jeg, vilde
hun altid fly.

✂ Men nu - nu purrer
hun i mit Haar
og skjelmsk mig Burrer
paa Frakken slaar.

✂ Saa let i Flugten
er ingen Hind;
som Ferskenfrugten
er hendes Kind.

✂ Med korte Ærmer,
paa bitte Sko,
hun om mig sværmer;
jeg har ej Ro.

✂ Sé den Poliske,
nu staar hun dér
med gule Piske
og hjertensler. -

✂ Du, søde, lille,
forfløjne Skarn!
Vær nu et stille,
fornuftigt Barn.

✂ Min Kind hun klapper,
men strax igjen
af Haanden snapper
hun mig min Pen.

✂ Nu er Du fangen,
Du Vildkat, Du!
Hvad faar for Sangen
i Løn jeg nu?

✂ Ja, vend dit Hoved
og hvisk kun: Tys!
Har Du ej lovet
mig tusind Kys?

✂ At bryde Pagten,
det gjælder ej -
her er Kontrakten,
og her er jeg.

✂ Nej, nej, nu bliver
det altfor galt!
Kvittering giver
jeg strax - betalt!