Kaalund, H. V. I STADEN OG PAA LANDET.

I STADEN OG PAA LANDET. (For Børn.)

Prægtigt det er dog at bo i Staden!
Tyrkisk Musik ved Vagtparaden
har man hver Dag aldeles frit;
Stadsboutikker med dejlige Sager,
Legetøj, Bagværk, Frugt og Kager
friste og lokke ved hvert et Skridt.

Knap kan man sandse for al det Røre,
Drosker og Ekvipager kjøre
lystigt i hvirvlende Fart forbi;
Kongens Kareth er den allerbedste,
den er forgyldt og har tre Spand Heste
og saa en Kudsk i rødt Liberi.

Kors, hvilken Pragt! hvilke pene Gader!
Huse i lange, snorlige Rader,
Torve med Støtter og Springvand paa,
Slotte med Svejtsere og med Soldater,
Skilte paa Murene og Plakater,
røde, gule, grønne og blaa.

84

Ej man behøver for Mørket at frygte;
Lamper straale, og Lygte ved Lygte
lyser klart i den skumleste Nat.
Trygt bag sin lukkede Dør kan man sove,
medens blandt vilde ensomme Skove
Bonden bor i sin Hytte forladt.

Ja, i den store Stad, bag trygge
skjærmende Volde, er godt at bygge,
helst naar det stormer om Tag og Mur,
ak, men trods al den brogede Trængsel,
Glimmer og Pragt, den er dog et Fængsel,
snever og trang imod Guds Natur!

Oppe fra Kvist til den dybe Kjælder
bor man som Bier i trange Celler,
faar kun lidt Solskin i Næ og Ny,
sér af Guds blaa, Guds dejlige Himmel
højt over Tagene neppe en Strimmel,
hører ej Lærkens Triller i Sky.

Hvergang den kvidrende Svale kommer,
bringer os Budskab, at det er Sommer,
er det, som vinker en Engel os ud;
sagte den hvisker i vaarlige Vinde:
Menneske, hvor kan Du sidde derinde,
medens den blomstrende Jord staar Brud!

85

Luften i Stuen gjør Kinderne blege,
men i Naturen dér kan man lege,
dér har man Frihed, der har man Plads!
Mellem de duftende Blomsters Vrimmel,
under den vide, hvælvede Himmel
føler sig Hjertet saa vel tilpas.

Bondens Smaabørn derude paa Marken
tumle sig glade om Ællingeparken,
skjære sig Fløjter af Pil og Rør;
og har de leget sig træt i Græsset,
kjøre de højt mellem Neg paa Læsset
hjem til den aabnede Ladedør.

Herligt, ja herligt der er paa Landet!
Vagtparaden og alt det Andet,
Kongens Kareth selv og Kudsken med,
gav jeg om Sommeren glad til Bytte,
fik jeg en Mark og en straatækt Hytte
Naturen til Opholdssted.

86