FØR SØVNEN.

✂ Paa mit Kammer jeg nu Lyset slukker:
Mørket hviler paa den trætte Jord,
medens Drømmens Verden sig oplukker
underfuld og stor.

✂ Som en Konge staar min Sjæl derinde;
ak, men Støvet vil ej lystre den,
hvert et herligt Haab og lifligt Minde
maa den lægge hen.

✂ Og den tager af sin Krone, klæder
sig for Gud sin Flitterkaabe af,
Ham, som den en Orms Fornødenheder
her paa Jorden gav.

✂ Alt den føler sin Bevidsthed vige,
føler sig saa underlig forladt,
som et Barn, der nok engang maa sige
Moderen Godnat!