EN FORKLARING.
(1869).

✂ Om jeg, der steg engang i lyrisk Flugt,
er bleven nu saa arm paa Stof til Sange,
at jeg kun byde kan min Fortids Frugt,
saa spørger ej blot Du, men Mange - Mange.

✂ Ak, Ven! Paa Verden har jeg mig forslugt;
det gaar mig som den store Kvælerslange:
med smaa Kaniner kan jeg let faa Bugt,
men tænk Dig: med en Oxe, som kan stange!

✂ Paa Verdensoxen har jeg mig forslugt
og faaet den i Halsen - i den vrange;
til at fordøje har alt Aar jeg brugt.
- Den Mundfuld var for vældig, er jeg bange!