LØVEN I SLIPPEN.
✂
En Gang - ja, det er nu langt tilbage,
i de saakaldte gode gamle Dage -
✂
der forevistes en Løve i Bur.
i Slippen i Brændehandlerens Skur.
✂
Man kom derind gjennem Plankeværket,
skraas for Posten ved Landemærket.
✂
Folk var i den Tid mindre forvænte;
zoologiske Haver ubekjendte.
✂
En sludfuld Dag jeg gik der forbi
og læste paa Skiltet: Menageri.
✂
I brogede Farver der saas at prange
en Vild i Kamp med en Boaslange.
✂
-- Det var Efteraarsvejr; det regned og blæste;
derinde i Skuret det brummed og hvæste.
✂
Det slog mig i Møde saa rovdyrramt.
Udenfor syntes mig Livet saa tamt.
✂
Lidt Vildt til Forandring kan aldrig skade!
Jeg maatte derind fra den sølede Gade.
✂
Ved Døren, paa Billettørens Plads
stod Ejeren selv, en gammel Bajads.
✂
Med Broderiet paa Fløjelsfrakken -
en ægte Figur fra Dyrehavsbakken.
✂
I Forstuen saae jeg en Ara glo
med et Næb som en drabelig Hummerklo.
✂
Tæppet blev løftet - jeg stod i Skuret,
dér laa Kong Nobel og sov i Buret.
✂
Dyrenes Konge - den stolte Monark,
i en ussel Bod at sé for en Mark!
✂
For Børn det kostede kun det Halve. -
Der var ogsaa at sé to vanskabte Kalve
✂
og en Tigerkat i Bur med et Lam;
men jeg ænsed dem ikke - jeg saae kun paa ham,
✂
det prægtige Dyr med de vældige Lemmer,
købt af en Gjøgler - en "Dyretæmmer"!
✂
Det syntes mig Verden paa Hovedet sat:
Her havde Musen bjældet en Kat!
✂
- Den var fanget i Fælde, fortalte mig Manden,
hinsides Atlas ved Ørkenranden.
✂
Dér havde den spejdet fra Klippens Blok,
jaget de stribede Zebraers Flok.
✂
Fulgt med Hyl af Ørkenschakalen,
piskende Bugen vældig med Halen,
✂
havde i Afrikas Stjernenat
den i Spring over "Kraalens" Indhegning sat
✂
og med et Brøl, der rulled som Torden,
snappet sit Bytte: en Oxe af Hjorden,
✂
Hundrede Mand med Bøsser og Spær
havde ej vovet at standse den dér!
✂
- Nu laa den fangen i Brædeskuret:
Bajazet, "Lynet", lig i Buret!
✂
Den Tanke kildred min Fantasi:
Hvis den sprængte sit Bur og gjorde sig fri!
✂
Hej! hvilket Jav da i hele Staden!
Tænk - hvis den mødtes med Vagtparaden!
✂
Frygtelig selv at sé i sin Ro,
med den buskede Manke, den slappe Klo,
✂
hviled den dér, som om den foragted
det Menneskepak, der fejgt den betragted.
✂
I egen tragiske Majestæt
den havde paa Gulvet sit Leje redt.
✂
Dér laa den og rynked i Søvne Panden.
Ved Siden to Aber lysked hinanden.
✂
Et vigtigt Arbejde - skulde man tro;
de bleve fornærmede, da jeg lo!
✂
Stakkels Samson blandt Abefilistre!
De vendte mig Bagen og snerred bistre.
✂
Reversen, de viste, var ikke smuk!
Da rørte sig Løven og drog et Suk.
✂
Det var i Søvne - i Løvedrømme!
- Udenfor hørte jeg Regnen strømme.
✂
Blæstens Hvin om det lurvede Hus
tog den maaske for Palmernes Sus -
✂
drømte sig fri bag Atlasklippen -
den stakkels sovende Løve i Slippen!