Kaalund, H. V. KILDEN.

KILDEN.

Du vevre, Du lille,
rislende Kilde,
Du maa ikke saa
forviltret gaa;
214 ej Livet er altid en Leg, Du Kjære,
velsignet Du skal for Mennesket være.
Saa rensed de den for Grus og Dynd -
det blev den klareste Sundhedsbrønd;
der stod de grønneste Træer om,
og Alle did for at drikke kom,
og op og ned gik Spand ved Spand
med det dejlige, klare Kildevand.