LÆNKEGRISEN.

✂ Porthunden døde af Alderdom,
Huset var øde og Lænken tom,
Pladsen stod ledig, og Bonden tænkte:
Hvad om den Plads jeg til Grisen skjænkte! -
Han saae paa Hane, han saae paa And,
men Grisen blev Hundens Eftermand.

✂ Grisen kom nu til Hæder og Ære,
maatte Lænke om Halsen bære,
mageligt aad den og drak og sov,
gjøede ej som Hunden: Vov, vov;
sov og grynted og sov igjen -
det var en egen Lænkehund, den.