EPIGRAMMER.
✂
Naar Du er dum,
da vær blot stum,
men med en kritisk Mine -
strax gyser Hver,
som til Dig sér,
og tænker Død og Pine!
✂
"Jeg", raabte Vintren, "klæder Jorden af
og frem den nøgne Sandhed viser."
Men mildt til Gjensvar Vaaren gav:
"Jeg dækker kjærligt Jordens Grav,
og derfor Skabningen mig priser."
✂
O Pige! jeg vil ikke sé,
hvordan din Hat kan klæde;
men vel, om Du med Aand kan lé
og kan med Hjerte græde.
✂
Den Mand er ikke stort bevendt, som praler af sin Hjerne;
det er jo kun den skrumpne Nød, som rasler med sin Kjærne.
✂
Natur, hvor lidt har Mennesket Du paa dets Vandring givet!
Den plumpe Bjørn Du knapper selv en Foerværkspels om Livet,
paa Faarets Fødder trækker Du de varme uldne Strømper
og giver Saal til Hestens Sko; men hvad fik jeg, jeg Stymper?
Jeg Støvler kjøbe maa samt Sko, om Hatten ej at tale,
og bøde selv med Kjoleskjød paa Mangelen af Hale;
I, Faar og Heste! har den frit, hvor jeg misunder Eder -
Her har en Regning jeg igjen nu faaet fra min Skræder!
✂
Af Recensent faar man Navnet nu,
naar man kan skrive: Dit Fæ!
Til Fejekost kan det Smaakrat due,
som ej har Marv til et Træ.
✂
Ja, Stof til Sang har hver en Tid,
mens Lys og Skygge parres,
om ej ved sine Heltes Strid,
saa dog ved sine Narres.
✂
Tag denne farvede Devise,
et Billed paa den nye Poesi:
Først maa Du Skallens ydre Melpap spise,
og saa, saa ligger Tanken indeni.
✂
"Jeg", raabte højt en Skralde
og overdøved Alle,
"gjør selv den Vise tavs!"
Hvad melder Du da, Kjære;
det maa vel Perler være?
Lad sé - da var det Snavs.
✂
Et Sildehoved i Mørket laa
og fryded med Glandsen nogle Smaa.
Ej, raabte de, hvilket prægtigt Skin!
Saa bar de det Hoved i Stuen ind,
men ved de flammende Kjerter dér
det lyse Hoved ej lyste mér.
SHAKSPEARE.
Lér jeg af Hjertet med Dig, jeg kunde bevæget dog græde;brister i Graad jeg med Dig, da funkler mit Øje af Glæde;
det er din uhyre Kraft, som Skyggen og Lyset omfatter,
bøjer min Alvor til Smil og smelter i Taarer min Latter.
GRUNDTVIG.
Hel sælsomt det i Verden gaar -Forundring hos Beundring staar.
Hvad af de to Du vækked mest,
det har jeg aldrig rigtig vidst!
94
VOLTAIRE.
En Digter sang: Hvor Smaa kan være store!Men sér jeg Dig i al din Storhed staa
og saare Hjertet for med Vid at more,
jeg synger: Ak, hvor Store tidt er smaa!
SCHACK STAFFELDT.
Schack Staffeldt, de dybeste drømmende SavnDu nævner med sølvklare Toner ved Navn.
Man kalder Dig mystisk og ej populær -
Naar gik det ej saadan det Himmelske her!