Indhold
-
ET FORAAR
- TIL ADAM OEHLENSCHLÄGER.
- HILSEN TIL THORVALDSEN.
- THORVALDSENS 'PSYCHE SÆLGER AMORINER'.
- KVINDENS SKABELSE.
- AFTENSKUMRING.
- ALVERDEN ER SYG.
- TIL NIC. FRED. SEV. GRUNDTVIG.
- EFEMER-GLÆDEN.
- FRYDENSBORG.
- NIELS EBBESENS MINDESTØTTE. (1838.)
- KONEN VED LEDET I FREDERIKSDAL.
- VED FREDERIK DEN SJETTES DØD.
- TIL HISTORIEMALER, PROFESSOR ECKERSBERG.
- KJÆRLIGHEDS TRANG.
- AFTENSKYERNE.
- DEN STUMME SORG.
- FORTRØSTNING.
- VOR TID.
- DEN SANDE FRYD.
- EVENTYRET.
- FØR HUN VAR VOXEN.
- DA HUN VAR VOXEN.
- NAAR DU ER TRÆT.
- NATURENS UFORANDERLIGHED.
- DEN FLYVENDE SOMMER.
- FARUM.
- TANKESPILLET.
- EN DRØM.
- EFTERAARSNATUREN.
- FORBANDET KAIN UDI ØRKNEN GIK.
- O, JEG HAR SIDDET ENGANG SOM DROT.
- TIL TRANKEBAR!
- EFTERSOMMEREN.
- FØR SØVNEN.
- FRISKT VEJR.
- SOMMERAFTNENS TUSMØRKE.
- MISMOD.
- KEJSEREN OG DEN FATTIGE KONE.
- I STADEN OG PAA LANDET.
- TIL BARONESSE MARIE L.
- EPIGRAMMER.
- HVOR SKAL JEG SØGE SANDHED?
- ORGELET.
- I EFTERAARET.
- EFTER UVEJRET.
- MØRK HIMMEL.
- ST. JOHANNES.
- NISSERNE PAA VANDRING.
- LYSETS FLUGT.
- NU SUSER DEN KOLDE OKTOBERBLÆST.
- DEN FIRBENEDE PROLETAR.
- BJØRNEN SOM RYTTER.
- TIL FAMILIEN I PRÆSTEGAARDEN.
- NATURENS GRAAD.
- KEJSERKRONEN.
- EDDERKOPPEN.
- BILLEDSTØTTEN.
- SOLEN OG DENS SKYGGE.
- INDSIGT OG OVERSIGT.
- KOKOSNØDDEN.
- PLANETEN OG KOMETEN.
- NØDDEKNÆKKEREN.
- UVEJRSSKYEN.
- GULDFISKENE.
- OLDINGEN OG POGEN.
- SOMMERFUGL OG ØSTERS.
- DEN HØJERE DRESSUR.
- TIL ROSEN.
- EFTER MASKERADEN.
- REVOLUTIONSTIDEN.
- TIL KONG FREDERIK DEN SYVENDE.
- SANG FOR DET DANSKE FOLK.
- VED ADAM OEHLENSCHL196GERS DØD.
- DEN BRUDTE STRAALE.
- DE TO KAMRE.
- KAOS.
- RASTLØS HIGEN.
- DET GAMLE ØG.
- KUN EN DRAABE.
- FREDSPIBEN.
- LÆRKEN.
- HELLIGKILDEN.
- DEN LILLE EVADATTER.
- TIL NATUREN.
- LIVET.
- KONTRASTERNE.
- MAASKE!
- TIL HENDE.
- DE GRØNNE BLADE.
-
FABLER FOR BØRN
- Det er den herligste Tidsfordriv
- SPÆDKALVEN.
- KONEN OG HESTEN.
- PUDELHUNDEN.
- MAAGEN.
- SKRALDEMANDSHESTEN.
- VINTEREN.
- SLAGSMAALET.
- LÆNKEGRISEN.
- HANEKYLLINGERNE.
- KILDEN.
- VÆDEREN OG GRISEN.
- HANEN.
- FIOLEN.
- AFTENSTUNDEN.
- SKADEN OG GRISEN.
- DE TO KATTE.
- DEN DRÆBTE AND.
- HUNDEN VED STRANDEN.
- KJØRETUREN.
- BIEN.
- POSTEN.
- HØNEN OG KOEN.
- HJORDEN.
- HUNDEHVALPEN.
- SPURVEUNGEN.
- LAMMENE.
- SKADEN.
- KATTENE.
- ROTTERNE.
- BJØRNEN.
- RUMLEPOTTEN.
- DE TO VENNER.
- KYLLINGERNE.
- EDDERKOPPEN.
- SVINET OG ANDEN.
- LÆKATTEN.
- GRISENE.
- HESTEN OG FØLLET.
- BISSEKRÆMMEREN OG HANS HUND.
- ABEKATTEN.
- NISSEN.
- STORMEN.
- GOD NAT!
- VOGTERDRENGEN.
- TUDSEN.
- DE TO HESTE.
- MØLLEHESTEN.
- RÆVEN.
- DUERNE.
- HØNSENE OG ÆNDERNE.
-
EN EFTERVAAR
- TIL MIN HUSTRU!
- STÆREN.
- TIL VIRKELIGHEDEN.
- I EN SOLSKINSKROG.
- LØVEN I SLIPPEN.
- VINTERAFTEN PAA LANDET.
- PAA GRÆNSEN MELLEM STAD OG LAND.
- ENSOMT LIV.
- TIL NORDENS FOLK.
- I FARENS STUND.
- KAALORMEN.
- ET FUGLESKJUL.
- REJSETUMMEL.
- HVORLEDES MAN KAN NARRE ET ÆSEL.
- VED ET KUNSTNERPARS SØLVBRYLLUP.
- I SOMMERNATTEN.
- VED EN VENS AFREJSE TIL UDLANDET.
- VED STRANDEN.
- DET SIDSTE FØLGE.
- "ARABEREN".
- ELEFANTEN.
- BJØRNEJAGT.
- MANDEN PAA DUESLAGET.
- RAVNEN.
- KILDEN.
- DA DE REV VOLDENE NED.
- TIL EN VEN OG EN VENINDE.
- ET VINTERBILLEDE.
- PAA DET JEVNE.
- TIL FRU ......
- DEN BROGEDE VERDEN.
- Endskjøndt min Aand har et sværmerisk Sving
- EN AABEN HILSEN TIL HOLGER DRACHMANN.
- BRÆNDENDE SPØRGSMAAL.
- FORELØBIGT GJENSVAR TIL MIN VEN
- IDEALITET OG REALITET.
- TIL DEN YNGRE SLÆGT.
- FANTASIEN.
- VED AARSSKIFTET 1880-1881.
- ET SMÆK.
- EN LILLE UDLADNING.
- EN TIDSSOL HAR JEG SET -
- DU MENNESKEBARN, SOM BRYSTER DIG STOLT -
- TIL OTTO HASLUNDS BILLEDER AF HESTENS LIV.
- EN SYND.
- EN FORKLARING.
- I TRISTE TIMER.
- TIL MIN HUSTRU.
- I EN BORTREJSENDE DAMES STAMBOG.
- HILSEN TIL DE LYKKELIGE PAA SKOVGAARD.
- PAA EN VIFTE.
- AF HVEDEBRØD OG SUKKER -
- HAVET.
- DET SUKKER EFTER REGN -
- NU SLUKKES TIDENS STORE LYS.
- DU HARMES VED LIVETS BLÆNDVÆRK
- BEKJENDELSE.
Alle forekomster
↩
Naar Hedens Lyng i Blomster atter staar,
da er det nu femhundred Somre siden,
at Danmark saae det store Jubelaar,
da Folket vaktes efter Jammertiden;
o, lad Niels Ebbesen da rejse sig
ved Kunstens Tryllestav igjen af Graven!
En Ærestøtte bliver det for Dig;
men lytter Du til hint udanske Skrig,
da over Dig Du fejgt vil bryde Staven!