Kaalund, H. V. Uddrag fra Samlede Digte

I Samlingen er S. 395 optaget et Digt - "Du Menneskebarn, som bryster Dig stolt" -, der har vundet vid Udbredelse. De sidste 10 Linjer er imidlertid her satte i kritiske Klammer i Overensstemmelse med et Exemplar, som fandtes mellem Kaalunds Efterladenskaber, og hvor der endvidere i Marginen var tilføjet følgende: "Det Indstregede tildigtet af Otto Borchsenius. Dette skete med min Vilje, fordi jeg var syg og dum." Kaalund havde nemlig i Oktober 1878 lovet at holde det "nordiske Maanedsskrift for Dyrebeskyttelsessagen" "An-drokles" over Daaben, men var ikke kommet videre end til det ypperlige første Vers og Begyndelseslinjerne til det næste. Tidsskriftet skulde absolut ud, og Kaalund nærede ikke Skygge af digterisk eller menneskelig Forfængelighed.