EPISTOLA CCXL.
Til **✂ Jeg besøgte forgangen Uge N. N., for at besee hans Bibliothek, hvilket jeg befandt i alle Maader at svare til den Beskrivelse, jeg derover havde hørt. Jeg kunde deraf ikke andet end fatte høj Idée ove Mandens store Accuratesse. Bibliotheqvet er ikke saa talriigt som prægtigt og vel indrettet. Bøgerne ere efter de Videnskabe, som de befatte, distingverede ved Bind af adskillige slags Farver. Den første og fornemste Hylde var besatt med Liig-Prædikener, alle indbundne udi sort Fløjel; hvilket viser, at Manden anseer dem som Kiernen af hans heele Bibliothek, hvorudi han haver ikke U-ret: Thi det er ved Liig-Prædikener man canoniseres og giøres salige. Derpaa saaes udi net Orden en Mængde af andre geistlige Bøger udi andre ringere sorte Skind-Klæder. Udi denne Samling fattedes intet uden Bibler: Med dem, meenede han, hastedes ikke saa meget, saasom de altiid kunde bekommes. Dernest fandtes udi samme ziirlige Orden Juridiske Bøger, alle udi røde Bind, hvormed betegnedes de af Jurister omtalte Rubriqver. Jeg mærkede af denne Juridiske Skrifters Samling, at de giøre den gode Mand U-ret, som holde ham for en maadelig Dommer, og slet verseret in Jure, thi jeg tallte henved 300de Folianter alleene: Saa at jeg troer, at neppe 186 TO SLAGS BOGSAMLINGER Ep,240
✂
den stærkeste Lands-Dommer i Riget besidder og ejer større juridisk Liggendefæe.
De Historiske Bøger ere alle udi flammede eller spraglede Bind; hvormed betegnes
Historiens Varitet: Den største Samling deraf bestaaer af udkaarne Romaner,
hvilke han Tiid efter anden med utroelig Fliid og Møje haver sammensanket: Thi
man finder dem der fast alle; og af de beste, som Hercules Herculiscus, samt
Astræa og Doct. Fausti Historie etc. vises adskillige Editioner. De Skrifter,
som handle om Oeconomie, Ager-Dyrkning, item Kaage-Bøger ere alle udi grønt
Bind, hvorved erindres om Ager og Eng, hvis Frugter og Producter omtales. Disse
Indretninger kand alleene tiene til Beviis paa Mandens Sindriighed og Lærdom. De
øvrige Bøger ere alle udi rødt Saffian, af hvis angenemme Lugt et sygt Menneske
kand vederqvæges; og saasom de alle ere forgyldte paa Ryggen, haver man baade
noget for Næsen og for Øjene. Dette foraarsager, at alle Fremmede strømme hid
for at see Bibliotheqvet, og det uden at spørge efter Manden. Min Herre vil vel
neppe bare sig for Latter, naar jeg siger ham dette, at hans Bibliothecarius er
en gammel Mand, som kand hverken læse eller skrive; men en grundig Aarsag dertil
gives, nemlig at Bøgerne ved Læsning ikke skal besudles. Bibliothecarius haver
dog nok at bestille med at holde dem stedse reene, og ideligen at see til, at de
ikke blive støvede. Intet kand være fornuftigere; thi det er fornemmelig for
Bøgernes Conservation at man betiener sig af Bibliothecarier. Han selv ømmes ved
at røre ved nogen Bog; hvorudover de alle see ud, som de nyeligen vare komne fra
Bogbinderen. Da jeg vilde udtage en Bog, bad han mig at tøve lidet, løb hen for
at hente sine Handsker, paa det at han ikke skulle røre dem med blotte Hænder;
og svor han mig da til, at han udi trende Aar ikke havde røret ved en eeneste
Bog udi det heele Bibliothek. Min Herre vil vel ogsaa lee heraf, og sige:
Hvortil tiene Bøger, naar man ikke bruger dem? Men hvis min Herre havde seet
Bibliothekets Indretning, dets Nethed og ziirlige Orden, skulde han tilstaae, at
man 187
kand blive lærd alleene af
Synet. Hvis N. N. selv ikke er lærd, som nogle foregive, saa maa man dog
tilstaae, at han er en Elsker af Lærdom; hvorpaa intet større Beviis kand være,
end den Ømhed, med hvilken han i Stand holder sit Bibliothek: Thi det er ved
saadan Omgang, at man ret lader see Estime for boglige Konster. Mange Ting synes
latterlige, og dog ved nøje Examen befindes vel grundede: En vis Herre blev udi
nogle Aar beleed, efterdi han gemeenligen, naar en Sag ageredes, sov udi Retten;
men, da man fik at vide, udi hvilket nobelt Forsæt saadant skeede, nemlig, for
ikke at lade sig forføre af Advocaternes sminkede Tale, kunde man ikke andet end
fatte Estime for Manden, og ansee ham som en retsindig Dommer, der i agt tog
denne Maxime, at Justitia bør være blind. Det var at ønske, at andre vilde øve
den æconomiske Forsigtighed med sit Bibliothek, som N. N.: Men de fleeste valke,
og ved idelig Brug besudle deres Bøger; hvilket foraarsager, at naar de efter
Ejerens Død komme paa Auction, de maa sælges for den halve Priis, som de have
kostet. Nogle skatte dette Bibliothek paa 10000 Rigsdlr., hvilket u-anseet det
ikke er stort, det dog er værd; thi Bindene have kostet meer end Materierne:
Nogle laste vel dette hos N. N. som en Ødselhed; men han sparer derimod i mange
andre Ting; thi han holder ingen Informator til sine Børn, og hans yngste Sønner
holdes udi saadan Tarvelighed, at to af dem have ikkun et Par Skoe-Spænder, som
de vexelviis bruge, og den yngste faaer ingen Kiole eller Buxer, uden dem som
den ældre kaster og som er bleven ham for trang. Hvoraf sees Mandens fornuftige
Oeconomie, i det at han sparer udi et, hvad han depenserer udi et andet. Min
Herre kiender vor tilfælles Vens Theodori Bibliothek, om han ellers haver givet
nøye Agt paa dets Indretning, og veed, hvorledes dermed omgaaes. Jeg haver
nyeligen beseet det samme, og derudi fundet lige saa stor Skiødesløshed og
U-orden, som jeg udi ovenmeldte haver fundet Ziirlighed og Agtsomhed. Udi
Theodori Bibliothek sees paa en Hylde Bøger af hvidt, sort og fransk Bind
sammenmæn- 188 geder intet Syn kand
foraarsage større Væmmelse. Dette er ikke nok: jeg haver ogsaa seet udi en Rad
Bøger af differente Videnskaber, for Exempel: de Danske Skuespill lige ved Siden
af Doct. Spener, saa at det er GUds Under, at saa stridig en Sammenblanding ikke
haver foraarsaget Klammerie, og indbyrdes Kriig blant Bøgerne. De Bøger, som
have hvit Bind, ere af idelig Brug saa besudlede, at hvilken ærlig Mand der
kiøber dem, maa have dem først paa Blegdammen. Jeg kunde, da jeg saadant saae,
ikke efterlade at give Theodoro min Meening derover tilkiende; men han svarede
Cavalierement: jeg maa ideligen bruge mine Bøger, som dertil
ere kiøbte; ret ligesom man anretter Bibliotheker, og kiøber Bøger,
alleene for at læse dem; da Erfarenhed tvertimod viser, at de fornuftigste Mænd
tillegge sig Bibliotheker udi langt anden Henseende, agtende dem som Zirather og
Prydelser udi deres Sale og Cabinetter: ligesom Fruentimmer tillegge sig en stor
Mængde af Porcellaine, ikke til Brug, men alleene til Prydelse paa deres Skabe
og Kister. Hvad som af alting meest ærgrede mig, var at finde Lutheri Bibel udi
Fransk Bind. Et vederstyggeligt Syn for mine Øyenl thi det var ligesom at see en
Herreds-Provst udi en rød Skarlagens Kiole. Jeg fandt udi samme Bibliothek vel
en stor Mængde af Latinske Autores. Det var got nok: men Autores af de netteste
og ziirligste Editioner fattedes. Theodorus meenede, at naar han havde correcte
og accurate Texter, saa var det ham nok. Hvilken forbandet Smag! ret ligesom han
ikke vidste, at fast alle Literati nu omstunder meest reflectere paa Bøgernes
Form, det er, paa Charactererne, Papiret og Kobberstykkerne. Jeg blues ved at
tale meere her om: min Herre maa af begge disse Bibliotheqvers Samrnen-Hgnelse
dømme, om min Betænkning derover er vel eller ilde grundet; vist nok er det, at
Fremmede dømme ilde her om. Thi ligesom mange strømme til N. N, for at see
Bibliotheket, uden at tale med Manden; saa søge mange Theodori Huus, for at tale
med Manden, uden at see Bibliotheket, hvilket er udi ingen Estime. Jeg forbliver
etc.