EPISTOLA LXXII.
Til **✂
jeg haver udi min Dannemarks Beskrivelse afmalet de Danske, som et Folk, der
ikke letteligen henfalde til Extremiteter, men som udi alting gaae en
Middel-Vey. Afridsningen holdtes da at være gandske rigtig, saasom Folket
virkeligen havde saadant Egenskab. Men, hvis Skriftet paa nye igien skulde blive
oplagt, maatte jeg neden under Texten ved Noter tilkiendegive, at den Periodus
var til Ende, og at Nationen for 20 eller 30 Aar siden havde faaet en gandske
anden Skikkelse, som ikke er kiendelig fra den forrige: Thi dens Character
nærmer sig meer og meer til den Engelske; saa at den hvert Aar ikke alleene
haver nye Tilboyeligheder, men Lysterne og Inclinationerne gaae indtil Exces.
Man haver paa nogen Tiid seet hos de Danske, nu en stor Indolence, nu igien en
Activitet udi høyeste Grad; nu Frygtsomhed, nu Charlatanerie. For kort Tiid
siden hørte de ilde formedelst Efterladenhed i at skrive Bøger; nu derimod
skiemter man med deres 80
umaadelige
Skrive-Syge. For 20 Aar siden dandsede den heele Stad, saa at man maatte
forskrive Musicanter, hvorpaa Landet udi saadan Tilstand havde stor Mangel:
Strax igien blev fast den gandske Stad musicalsk, men ingen vilde dandse. Man
haver een Tiid seet Indbyggerne lystige som Kalve, en anden Tiid ærbare og
alvorlige som gamle Katte. Hvad Studeringer angaaer, da kand man fornemmeligen
derved antegne mærkelige Scener: Thi nu haver man havt et Favorit-Studium, nu et
andet, og det alt udi Exces. For nogle Aar siden var næst Theologie det physiske
Studium det herskende paa vor Universitet; thi de meeste Tvistigheder imellem
studerende Personer vare om physiske Sager: Nu derimod er det Studium gandske
til Side satt, og reent forglemt. Det Hebraiske Sprog kom siden i Moden, og blev
dyrket med saadan Iver, at hver anden Student var i Stand til at forestaae en
Synagoge. Efterat denne hebraiske Alder en Tiid lang havde varet, henfaldt man
nu til et, nu til et andet Studium, som blev dyrket med samme Exces. En Tiid
lang vare vore studerende Personer befængede med en særdeles selsom Sygdom, som
bestoed i at skrive Registere over Loven. Jeg kalder det en Sygdom, og kand ikke
andet end ansee det som en Virkning af Luften; saasom ingen kand begribe, hvad
Motif man kunde have til at skrive saadan Mængde af Registere paa eengang, da
man havde meere end nok udi et af dem. Efterat denne Svaghed havde udraset,
begyndte Staden at vrimle af Spectatores, og det udi saadan Mængde, at Folk ikke
kunde ansee det uden største Forundring; og, saasom denne Affect fulgte strax
paa den sidste store Comete, bildte mange sig ind, at det var en Virkning af
samme Himmel-Tegn: Thi, isteden for at udenlands et hvert Rige eller Land kunde
vise een Spectator, saa opreysede sig deraf her een udi hvert Stadens Qvarteer;
saa at man omsider regnede fast lige saa mange Spectatores, som Vægtere. Til
Lykke for det menneskelige Kiøn, som paa eengang af saa mange blev anfegted,
geraadede disse Spectatores udi indbyrdes Krig med hin- 81 POLYPDYRENE OG SJÆLENS ENHED
✂ anden; hvilket svækkede deres Magt, og gav Anleedning til en almindelig Fred. Man seer saaledes, at Nationens Charactéer er nu omstunder ikke den samme, som den forhen haver været; men at Blodet nu anderledes circulerer udi Aarerne; item, at dens Bestandighed er forvandlet til Flygtighed, og at den kand forfalde fra een Yderlighed til en anden. Thi, da tilforn alting gik udi een Tone, og man hørte ikke andet end da Capo; saa kand det nu heede: Verte subitò. Dette, som jeg her haver anført, er aldeeles ikke for at skiemte med Nationen; thi jeg kand ikke forklare saadan Forandring enten til det Verste eller det Beste. Det er ikkun for at vise, at den Charactéer, som jeg forhen haver givet, behøver Correction; saasom Nationen nu omstunder ikke alleene er Engelsk, men Erke-Engelsk, og dens gamle Symbolum, nemlig: semper eadem, passer sig ikke meere paa vore Tider. Een Affect er dog, hvorudi Nationen endogsaa udi denne flygtige Periodo haver ladet see en stedsvarende Bestandighed, nemlig Rangsygen eller den saa kaldte honnete Ambition: Thi det er, og synes stedse at ville blive dette Folks Favorit Studium. Jeg forbliver etc.