Holberg, Ludvig Epistola 72

EPISTOLA LXXII.

Til **

jeg haver udi min Dannemarks Beskrivelse afmalet de Danske, som et Folk, der ikke letteligen henfalde til Extremiteter, men som udi alting gaae en Middel-Vey. Afridsningen holdtes da at være gandske rigtig, saasom Folket virkeligen havde saadant Egenskab. Men, hvis Skriftet paa nye igien skulde blive oplagt, maatte jeg neden under Texten ved Noter tilkiendegive, at den Periodus var til Ende, og at Nationen for 20 eller 30 Aar siden havde faaet en gandske anden Skikkelse, som ikke er kiendelig fra den forrige: Thi dens Character nærmer sig meer og meer til den Engelske; saa at den hvert Aar ikke alleene haver nye Tilboyeligheder, men Lysterne og Inclinationerne gaae indtil Exces. Man haver paa nogen Tiid seet hos de Danske, nu en stor Indolence, nu igien en Activitet udi høyeste Grad; nu Frygtsomhed, nu Charlatanerie. For kort Tiid siden hørte de ilde formedelst Efterladenhed i at skrive Bøger; nu derimod skiemter man med deres 80 umaadelige Skrive-Syge. For 20 Aar siden dandsede den heele Stad, saa at man maatte forskrive Musicanter, hvorpaa Landet udi saadan Tilstand havde stor Mangel: Strax igien blev fast den gandske Stad musicalsk, men ingen vilde dandse. Man haver een Tiid seet Indbyggerne lystige som Kalve, en anden Tiid ærbare og alvorlige som gamle Katte. Hvad Studeringer angaaer, da kand man fornemmeligen derved antegne mærkelige Scener: Thi nu haver man havt et Favorit-Studium, nu et andet, og det alt udi Exces. For nogle Aar siden var næst Theologie det physiske Studium det herskende paa vor Universitet; thi de meeste Tvistigheder imellem studerende Personer vare om physiske Sager: Nu derimod er det Studium gandske til Side satt, og reent forglemt. Det Hebraiske Sprog kom siden i Moden, og blev dyrket med saadan Iver, at hver anden Student var i Stand til at forestaae en Synagoge. Efterat denne hebraiske Alder en Tiid lang havde varet, henfaldt man nu til et, nu til et andet Studium, som blev dyrket med samme Exces. En Tiid lang vare vore studerende Personer befængede med en særdeles selsom Sygdom, som bestoed i at skrive Registere over Loven. Jeg kalder det en Sygdom, og kand ikke andet end ansee det som en Virkning af Luften; saasom ingen kand begribe, hvad Motif man kunde have til at skrive saadan Mængde af Registere paa eengang, da man havde meere end nok udi et af dem. Efterat denne Svaghed havde udraset, begyndte Staden at vrimle af Spectatores, og det udi saadan Mængde, at Folk ikke kunde ansee det uden største Forundring; og, saasom denne Affect fulgte strax paa den sidste store Comete, bildte mange sig ind, at det var en Virkning af samme Himmel-Tegn: Thi, isteden for at udenlands et hvert Rige eller Land kunde vise een Spectator, saa opreysede sig deraf her een udi hvert Stadens Qvarteer; saa at man omsider regnede fast lige saa mange Spectatores, som Vægtere. Til Lykke for det menneskelige Kiøn, som paa eengang af saa mange blev anfegted, geraadede disse Spectatores udi indbyrdes Krig med hin-

        

81 POLYPDYRENE OG SJÆLENS ENHED

anden; hvilket svækkede deres Magt, og gav Anleedning til en almindelig Fred. Man seer saaledes, at Nationens Charactéer er nu omstunder ikke den samme, som den forhen haver været; men at Blodet nu anderledes circulerer udi Aarerne; item, at dens Bestandighed er forvandlet til Flygtighed, og at den kand forfalde fra een Yderlighed til en anden. Thi, da tilforn alting gik udi een Tone, og man hørte ikke andet end da Capo; saa kand det nu heede: Verte subitò. Dette, som jeg her haver anført, er aldeeles ikke for at skiemte med Nationen; thi jeg kand ikke forklare saadan Forandring enten til det Verste eller det Beste. Det er ikkun for at vise, at den Charactéer, som jeg forhen haver givet, behøver Correction; saasom Nationen nu omstunder ikke alleene er Engelsk, men Erke-Engelsk, og dens gamle Symbolum, nemlig: semper eadem, passer sig ikke meere paa vore Tider. Een Affect er dog, hvorudi Nationen endogsaa udi denne flygtige Periodo haver ladet see en stedsvarende Bestandighed, nemlig Rangsygen eller den saa kaldte honnete Ambition: Thi det er, og synes stedse at ville blive dette Folks Favorit Studium. Jeg forbliver etc.