Epistler
Indledning
✂ Holbergs danske Epistler har haft mange Yndere, siden de udkom 1748-54. Det er i disse Essays, mere end i Moralske Tanker, Læserne har søgt den gamle Holbergs sunde, men ikke ubekymrede Fornuft.
✂ Der er op mod halvsjette Hundrede Epistler i de fem Bind. Naar man fra Tid til anden har foretaget Udvalg af disse mange Epistler, har man forsøgt at faa deres brogede Indhold eller Karakter af Slutfase i Forfatterskabet frem. I denne Udgave er medtaget Epistler, som hver for sig kan have saglig eller stilistisk Interesse; men der er samtidig taget Hensyn til, at de ikke gentager, men supplerer Emner og Ideer, som forefindes i Udgavens øvrige Bind.
✂ Holbergs Epistler ligger uden Tvivl stort set i den Rækkefølge de er nedskrevet. Hver Artikel har ved Fødslen faaet et Nummer at løbe med. Dette lader sig med betydelig Sikkerhed paavise inden for en Serie Epistler, som begynder med Nr. 303. Der er dog ikke i Epistelsamlingernes Bind I-II fra 1748, III-IV 1750 og det posthume Bind V 1754 nogen Komposition. Rækkefølgen er bestemt af Holbergs Læsning og Oplevelser; det er med bevidst Skødesløshed, Forfatteren lader Tilfældet raade. Den svarer til, at Holberg ikke lægger Vægt paa den sproglige Udformning. Man staar tydeligvis ofte over for Stykker, som kun er skrevet én Gang. Modsat Moralske Tanker skaber Holberg i Epistlerne praktisk taget aldrig Indsnit i Teksten ved Hjælp af ny Linje; det tynger lange Epistler, men sparer Plads. Epistlerne er, som der stod paa Titel- 11 bladet, "trykt paa Autors Bekostning", dvs. at Holberg var sin egen Forlægger, tog hele Risikoen og hele Fortjenesten.
✂ De udvalgte Epistler følger da her i Nummerorden, altsaa i en ny Tilfældighed. Holberg har ikke givet sine Epistler Titler. Til Orientering er her over Siden anbragt Stikord til hver Epistels Indhold eller Idé; de samme Titler genfindes i Indholdsfortegnelsen. Men hvis Rækkefølgen saaledes stadig afspejler de samlede Epistlers brogede Karakter, saa vil vi her i Indledningen foretage en mere systematisk Gruppering af de udvalgte Stykker. Vi lader os lede af Holbergs egen Inddeling paa Titelbladet. Epistlernes Tankekredse og Stilarter, deres hele Spektrum, kommer nemlig tilsyne, naar vi anerkender, at de befatter "historiske, politiske, metaphysiske, moralske, philosophiske, item skiemtsomme Materier". Det er dog mest oplysende at lade Grupperne følge de tre litterære Inspirationsformer, som afløste hinanden i Holbergs Forfatterskab, den poetiske, den historiske og den filosofiske Raptus. Det vil vise sig, at de to første sætter sig Efterspor i de skæmtsomme og historiske Epistler; men at den sidste har langt flere Nuancer. Vi vil derved faa Chance for at præcisere Holbergs Mening med: politisk, moralsk, philosophisk, metaphysisk.
✂ Under og forud for alle Kategorier ligger de moralfilosofiske Ideer i Natur- og Folkeretten. Vi har fra Bind til Bind set Rationalismens Menneskesyn dukke op i Holbergs Digtning, Historieskrivning og Filosoferen, det guddommelige Lys i vor Fornuft, som omtaages af Passioner og uheldige Vaner; vi har set Naturrettens nye Individualisme, Forsvaret for Tankens Frihed, men ogsaa Fastlæggelsen af Frihedens Grænser, som afgøres af Hensynet til Statens Helhed.
✂ I sin første store Digterrus frembragte Holberg en Parodi, det komiske Heltedigt om Peder Paars. I Epistlerne folder hans Humør sig ogsaa ud som Parodier, men ikke paa Homer og Vergil. Det var blevet Mode at forsøge 12 at genrejse kritiserede historiske Personers Hæder. Holberg fulgte Moden og forsøgte at rehabilitere blandt andre Kardinal Fleury (Ep. 13) - men derefter parodierer han Genren med en Ehrenrettung eller Apologi for selveste Fanden!(Ep. 60). Den ironiske Skrivemaade benytter Holberg i nogle Epistler til et Slags provinsielt Kandestøberkollegium. Han fabrikerer altsaa en komisk Adressat, som kan sætte Pris paa et efter Holbergs realistiske Sans vanvittigt Projekt om en evigvarende Fred (Ep. 150). Det er ogsaa dette enfoldige Kompagni, som faar sendt den sprogligt effektive Parodi paa Svenskernes fantastiske Historieskrivning (Ep. 193), desuden en lignende ironisk Undersøgelse om Fugl Føniks (Ep. 247), samt nogle sarkastiske Raad til Forlæggerne (Ep. 126). Da Holbergs i øvrigt kære Elev, Magister Eilschow, forsøgte at fordanske en Mængde gængse Fremmedord, sammensætter Holberg et Brev i det nye og rensede Dansk! (Ep. 448). Naar Holberg i Epistlerne tegner komiske Karakterer, er hans Metode en ny, fra Den engelske Spectator, der har givet ham Ideen til en Række Pedanter i alle Fag (Ep. 12) og antagelig ogsaa til et Besøg hos berømte og omvurderede Personer i Dødsriget (Ep. 512). Det hænder, at Holberg gør humoristisk Udkast til en Karakter, som den københavnske Lykkejæger i Jylland (Ep. 156), eller udarbejder den, som Grækeren Theofrast og Franskmanden La Bruyère havde gjort (se Bind IX, S. 455-56), i alle Detaljer: det sker med Den punktlige Mand (Ep. 158), som er Epistlernes fornemste Karaktersatire.
✂ Holberg slap ikke sine tidligere Værker af Syne og slet ikke Komedierne. I Epistlerne siger han sin hvasse Mening om den nyere franske Komedie (Ep. 190), og han vedkender sig sin Smag for Plautus' kraftige kontante Komik (Ep. 195). Som Konsulent for det genaabnede Teater anbefaler han "Livet en Drøm" (Ep. 495), men fraraader, med morsomme Citater, de nye og frække engelske Komedier (Ep.241). Blandt Holbergs øvrige litterære Epistler mærker man sig den da meget aktuelle Drøftelse 13 af Tragedien: Skal den være paa Vers eller i Prosa? (Ep. 453), den fornuftige Opfordring til den unge S. F. Suhm: foretag nyttige Oversættelser (Ep. 439) samt den helt forelskede Gendigtning af Theokrits 27. Idyl (Ep. 502).
✂ Nogle af de skæmtsomme Epistler havde Historie som Emne. Til Epistlen om Fugl Føniks, som man ræsonnerer om uden at undersøge, om den har eksisteret (Ep. 247), svarer en teoretisk Udredning (Ep. 141). I sine Helte- og Heltindehistorier (se Bind VIII) havde Holberg biograferet historiske Personer hver for sig og derefter sammenlignet dem parvis. I Epistlerne forener han i een Artikel biografiske Træk og sammenlignende Karakteristik af to eller tre Personer (Ep. 13 og Ep. 128). Den førstnævnte giver samtidig Bidrag til Machiavellis Statsmandsbegreb; den sidste er en baade fornem og rørende Sammenstillen af den franske Feltherre Turenne og Holbergs egen Fader. Holberg begynder sit store Essay om Cromwell som Enkeltportræt, men er nu saa vant til Dobbeltportrættet, at han ender med en Sammenligning mellem Cromwell og Mazarin (Ep. 358). Holberg viser her en dybere Forstaaelse af Cromwells Karakter end i Danmarkshistorien; han trænger ligeledes først i de senere Epistler frem til at se Muhammed som andet end en kynisk Bedrager (Ep. 434). Det er da i disse Epistler, vi kan finde Holbergs historisk-psykologiske Tolkning af højst komplicerede religiøse Magthavere. - Holberg har desuden en hel anden Slags historiske Epistler, det kulturhistoriske Essay. Holberg havde i sit Bibliotek øjensynlig et kæmpemæssigt Konversationsleksikon, E. Chambers' Cyclopædia, hvis første Udgave var kommet 1728. Naar han udnytter dette i en Artikel om Kaffens, Teens og Tobakkens Historie, saa kombinerer han Tilbageblikket med Oplysning om sit eget Forhold til disse Nydelsesmidler (Ep. 91). Det er ligeledes sikkert paa Grundlag af en Haandbog, at der gives et Rids af Bygningskunstens Historie, fra Huleboligen til nyeste Bygninger. Men efterhaanden som den historiske Skildring nærmer sig Samtiden, bliver den et stadig tydeligere 14 Udtryk for Holbergs Smag i Bygningers Indretning (Ep. 55).
✂ Politik kommer af det græske Ord polis, som betegner Bysamfundet, Bystaten; hos Holberg betyder "Politik" Statskundskab; den politiske Kandestøber troede han havde Indsigt i "Statssager". "Politie" har for Holberg Betydning af Statsforfatning. Om politiske Matener har Holberg meget at sige i Epistlerne og til dem slutter sig naturligt økonomiske Overvejelser. Her er nogle Emner og Spørgsmaal: Hvilke Fordele og Ulemper har Afstemninger med Flertalsafgørelse? (Ep. 388). Hvorfor vinder Haandværkssvendene i København deres Strejker? (Ep. 261). En Universitetslærer bør ikke eksaminere sine egne Elever. (Ep. 192). Der maa sørges smukt for veltjente Husdyr (Ep. 494). Ingen Censur - undtagen for umodne Skribenter! (Ep. 395). Hvilke Egenskaber udfordr es for at være en god Dommer? (Ep. 44). Her er et Portræt af en dansk Statsmand, udstyret med alle en høj Embedsmands Dyder (Ep. 538). Jeg selv, siger Holberg, har givet tilbage til Samfundet, hvad jeg ved mit Arbejde har indtjent i Samfundet; Gaven til Sorø blev endda større, fordi jeg lod mig gøre til Baron (Ep. 176, 177, 277, 446). Det gælder at finde den dueligste Mand til Stillingen, hvad enten det drejer sig om en Herregaardsskytte eller en Embedsmand, og Kappelysten er lige vigtig i Staten og i private Foretagender (Ep. 354, 93, 79). Hvordan bør Skatter paalægges Befolkningen? (Ep. 469). Det er sikkert, at Landbruget er Samfundets vigtigste Rigdomskilde (Ep. 49). Men hvilken samfundsøkonomisk Betydning har Luksusindustrien? (Ep. 21). Med stor Præcision udvikler Holberg, hvilke Samfundsgrupper der tjener paa Dyrtiden og hvilke der betaler Gildet (Ep. 341).
✂ Holbergs moralske Tanker i Epistlerne spænder fra Moralfilosofi til hvad man kunde kalde Moralpsykologi. Der findes en Etik uden Teologi (Ep. 130); et Naturfolk som Grønlænderne manglede ikke Moral og Fornuft, før de fik Kristendommen (Ep. 350). Naturens Bud er Kær- 15 lighed til alle Mennesker (Ep. 119) og desuden, at vi ikke skal gøre mod andre, hvad vi ikke vil, de skal gøre mod os (Ep. 144). Moralfilosofien, som er den praktiske Fornuft, lærer os at øve Kritik over for utidig Helgen- og Heltedyrkelse (Ep. 302). Vi forstaar, at Sandheden ikke altid skal siges (Ep. 356), og at der er Tid for Skæmt og en anden for Alvor (Ep. 300). Man kan ved at betragte en Mands Bogsamling skønne om hans ægte eller uægte Interesse for Bøger (Ep. 240). Personlig Oplevelse kan give en Skuespillers Udførelse af en Rolle et særligt Præg af Ægthed (Ep. 276). Vi er nu fra den moralske Kritik kommet over i den psykologiske Karakteristik. Over for menneskelige Passioner kan man f. Eks. spørge: er Kærlighed en stærkere Lidenskab end Ærgerrighed? Eller spørge, hvornaar bliver Individet etisk ansvarlig for sin Passions Følger, hvornaar er en Lidenskab en Last? (Ep. 127). Holbergs hyppigste moralpsykologiske Holdning er Forundringen over Afvigelserne fra Fornuften, Menneskets Bizarrerier: De forbløffende Forandringer, der er indtraadt i den danske Folkekarakter i de sidste tyve Aar (Ep. 72). Eller de sælsomme Udslag af Elskovsdriften, som ytrer sig bl. a. i Marie Grubbes Historie (Ep. 89). Holberg fattede af egen Erfaring Vekselvirkningen mellem Sjæl og Legeme. Han havde psykosomatisk Indsigt (Ep. 107). Han véd, at hans skrøbelige Helbred øger hans religiøse Bekymringer (Ep. 25). Han opstiller en elegant psykologisk-moralsk Forklaring paa de helt uforenelige Meninger, Folk har om hans Karakter og Handlemaade (Ep. 257).
✂ Holberg skelner paa sit Titelblad mellem moralske og philosophiske Emner. En Filosof er for ham en Mand, der lærer andre at føre et stilfærdigt og lykkeligt Liv. Det kan ses af 3. Levnedsbrev (i Bind XII), at Filosofi er Livsfilosofi, Livsvisdom. Holbergs Lærere er Sokrates, Cicero og Seneca. Derfor handler hans "philosophiske" Epistler mest om ham selv. Man ser det tydeligt, hvor Holberg protesterer mod, at man har sammenlignet ham med den 16 sære Diogenes: "Det er jo ingen Philosophie at skabe sig til et Dyr, for at være meer end et Menneske" (Ep. 393). Med flere Epistler har Holberg da som Formaal at lære andre, hvad han selv har erfaret, nemlig at jævn og sund Kost, regelmæssig, men ikke monoton Levevis styrker Helbredet (Ep. 102, 188, 319). Og vil nogen vide, hvordan det gaar til, at han kan overkomme saa meget, meddeler han gerne sin Dagplan (Ep. 85).
✂ Holberg er Dagliglivets Filosof og har lige Omhu for Legeme og Sjæl. Han giver Regler for Selskabelighed og anden Omgang med Mennesker. Giv Middagsgæster et Menukort, saa de kan indrette deres Appetit efter Retterne (Ep. 196). Takt og Tone: hvis der i et lystigt Selskab udtales en dristig Kritik af en fraværende Person, saa giv ham ikke Referat deraf (Ep. 385). Til denne praktiske Livsvisdom hører Beretninger om hvem Holberg kan lide at omgaas: Jeg sætter større Pris paa Katte end paa Hunde, siger Filosoffen (Ep. 120). Jeg lærer meget ved Omgang med Bønder (Ep. 29). Og der er Hvile for en træt Hjerne i Dameselskab! (Ep.99). - Det er med et af Livsfilosofiens klassiske Skrifter foran sig, Ciceros Om Alderdommen, at Holberg reflekterer over sine Svagheder. Han finder ikke megen Trøst i Ciceros Argumenter: her hen mod 70-Aaret har han knap andet Raad at give end med Markisen af Lambert frivilligt at acceptere Alderdommen (Ep. 505). Saaledes ender Holbergs Virksomhed som raadgivende Livsfilosof.
✂ Som debuterende Professor blev Holberg i December 1717 sat til at undervise i Metafysik, Videnskaben om de filosofiske Grundbegreber, og han udtalte sig med megen Haan om de tomme Distinktioner, der glædede Erasmus Montanus. Men i Epistlerne er metaphysiske Materier noget nær Holbergs Hovedinteresse. Nu mener han hermed ikke Spekulationer over Tingenes Væsen, men Standpunkttagen til Tidens brændende religiøse Problemer.
✂
Fra de førnævnte Omraader fører flere Veje op til det teologiske Højland, hvor
Holberg bevæger sig med sti- 17
gende
Usikkerhed. Et Bindeled mellem Naturmoral og Tro er Holbergs moralske Katekismus
(Ep. 46), ligeledes en Understregen af, at Mennesket ikke skal tro, Verden blot
er skabt for dets Skyld (Ep. 122). Naar Holberg i Epistlerne beskæftiger sig med
naturhistoriske Emner, har han gerne en metafysisk Bagtanke; han spørger nemlig,
om Descartes har Ret i, at Dyr handler som Maskiner, eller om de tværtimod har
en Sjæl (Ep. 31, 76, 458, 474). Holberg havde ikke glemt Katolikkers Forsøg i
Paris paa at omvende ham (Ep. 137); han havde i Niels Klim og Moralske Tanker
ivret for religiøs Tolerance og glæder sig nu over dens Fremskridt (Ep. 78) -
men ender dog med at oversætte Montesquieus gribende Protest mod den samtidige
katolske Inkvisition i Portugal (Ep. 520). Grænsen for Holbergs Tolerance gaar
ved Fanatikere og Ateister. Bayle har foruroliget Mennesker ved at hævde, at et
Samfund kan bestaa uden Religion (Ep. 210, 335). Med Urette har en Svensker med
Henvisning til Antikken holdt Selvmord for en heroisk Handling (Ep. 135). - I
Slutningen af det 17. Aarhundrede havde Pierre Bayle med Styrke stillet
Spørgsmaalet: Er Gud Ophav til det Onde, som sker i Verden? Kun langsomt er
Bayles Problem gaaet op for Holberg. I Epigrammer (1737), 3. Levnedsbrev og
Moralske Tanker mener han som Leibniz, at Verden er saa god som den nu engang
kunde blive; i Epistlernes første Bind (1748) holder han endnu Stand over for
Bayle og kan forlige Fornuften og Aabenbaringen (Ep. 17). Men i Epistlernes
3.-4. Bind (1750) har han opgivet; han anfører at mange holder for, at Bayles
største Modstandere intet har udrettet, og han ser ingen anden Udvej end den
dogmatiske, som forklarer det Onde af Syndefaldet (Ep. 229, 232). Det er haarde
Tider for den guddommelige Fornuft, som Mennesket er begavet med. I Holbergs
seneste metafysiske Epistler støder Tanken om Verdens Uendelighed haardt mod
Kristendommens Lære om den skabte Verden (Ep. 449); der polemiseres mod en
fransk Bog, som rent ud nægter Sjælens Eksistens (Ep. 467); men der findes 18 ogsaa den Trøst, at Gud i sin Visdom
har forment Menneskene Evnen til at flyve; kunde vi nemlig svinge os op i
Luften, vilde den hele Jord faa en anden Skikkelse, ingen Mure eller Volde kunde
beskytte et Menneske mod et andet Menneskes Vold (Ep. 452).
✂ Tekstgrundlag. Originaludgaven kom i 3 Leveringer: Tomus I og II (Ep. 1-183) 1748; Tomus III og IV (Ep. 184-446) 1750; Tomus V (Ep.447-539), efter Holbergs Død, 1754. Nærværende Udgave gengiver, med faa Rettelser, Holbergs Tekst efter Redaktionen i Ludvig Holberg: Epistler. Udgivne med Kommentar af F. J. Billeskov Jansen I-VIII, 1944-54. I disse to Udgaver er Epistlerne i 5. Bind angivet med Arabertal, i nærværende Udgave erstattet med Romertal. - Ved Udarbejdelsen af Noterne til og med Ep. 196 har jeg haft værdifuld Hjælp af mag. art. Johanne Birch-Jensen, for de øvrige af stud. mag. Jørgen Hunosøe.
✂ Litteratur. Kommentarbindene i anførte Udgave 194454. F. J. Billeskov Jansen: Holberg som Epigrammatiker og Essayist I-II, 1938-39. Samme: Holberg ved Arbejdsbordet, i Holberg Blandinger, 1946, og Danske Studier 1954. - Leif Nedergaard-Hansen: Nogle sma betragtninger over Holbergs Epistler, i Danske Studier 1955.