Guldberg Luxdorph m.fl. Dom, afsagt af den anordnede Inquisitions-Commision paa Christiansborg Slot, den 25. Aprilis 1772 over Enevold Brandt. Med den paafulgte Kongelige Approbation af 27. Aprilis 1772.

Dom, afsagt af den anordnede

Inquisitions-Commission

paa

Christiansborg Slot,

den 25. Aprilis 1772.

over

Enevold Brandt.

Med den paafulgte

Kongelige Approbation,

af 27. Aprilis 1772.

Kiøbenhavn.

Trykt med Kongelig allernaadigst Privilegio udi det Kongelige Universitets Bogtrykkerie hos A. H. Godiches Efterleverske, ved F. C. Godiche, og findes sammesteds tilkiøbs.

2

        

3

Dom

udi Sagen imellem General-Fiscalen paa den eene, og Greve Enevold Brandt paa den anden Side.

Det er tydelig lagt for Dagen, saavel ved Grev Brandtes egen Tilstaaelse, som forrige Cabinets-Minister Johan Friderich Struensees Forklaring, og adskillige Omstændigheder, at Greve Enevold Brandt ikke alleene haver været Struensees gode Ven, men â endogsaa Fortrolige, til hvem han haver betroet sine største Hem- A meligheder.

Det havde da været hans Pligt, i Betragtning af den naadige Fortrolighed, han stod udi hos Hans Majestæt Kongen, at søge paa alle optænkelige Maader at raade Bod paa alle de Ting, som han, efter hans egen Forklaring udi Forhøret, haver misbilliget, og maatte finde daarlige, formastelige og fordervelige, saa- vel for Kongen, som Regieringen og heele Landet, i Struensees Levemaade, Tænkemaade og Idrætter.

4

4 I dets Sted haver han, som en strafværdig Undersaat og uværdig betroet Kongelig Betient, giort eet med Struensee, blevet ved at være hans Fortrolige, og søgt at soutenere ham.

Han haver af Struensee ladet sig bruge til at holde alle Folk fra Kongen, paa det der intet stulle aabenbares for Hans Majestæt om det i Struensees Forhold meget lastværdige, og om den Deel, han selv tog deri.

Han haver saavel hemmelig, som for alles Øyne, til hans Med-Undersaatters største Bedrøvelse, viist sig stolt, og ey med til- børlig Respect for hans Konge.

Han haver ey beviist Hans Majestæt Kongen den underdanige Ærbødighed, enhver af hans Undersaatter er Ham skyldig, og ellers gierne og ved alle Leyligheder af Hiertet yttrer sig med i Ord og Gierninger; men snarere været ham imod, for at vinde og beholde Struensees Yndest og Bevaagenhed, og for derved at tilvende sig en overdreven Lykke og befordre sin egen Fordeel.

Den Memoire, som er skrevet imellem ham og Struensee, er et Beviis paa hans urimelige Prætentioner, og at han erkiendte sit lastværdige Forhold imod Kongen. Altsaa burde han derefter have forandret og rettet sin Opførsel, og hellere forladt den Post, som var ham modbydelig, og han fandt sig ikke at være skikket til. Ney, han vilde ikke gierne giøre hans Velynder og Beskiermer Struensee imod, som ønskede, formedelst sine Hensigter, at beholde ham om og hos Kongen; Ligesom og Grev Brandt af og ved ham lovede sig meere Lykke saavel i Tienesten, som i Penge-Sager.

Han haver i sit Fag, som Directeur des Spectacles, hiulpet Struensee til at sætte Skilsmisse i den Kongelige Familie, ved at udvirke, at Printz FRIDERICH blev anviist en separat Loge i Comoe-

5

5

die-Husene, paa det Hans Kongelige Høyhed ikke skulle være i samme Loge, som Hans Majestæt Kongen, og derved faae Leylighed til at aabenbare Brandts og hans fortrolige Vens høystlastværdige Forhold for Kongen.

Han haver ladet sig give og forære ved Struensee, af Kongens Kasse, i en kort Tid, 6000 Rdlr., da han vidste, eller i det mindste ey burde have tvilet om, at han ikke havde fortient dem, hverken ved Meriter i Tienesten, eller efter hans Forhold.

Han haver, ved at takke Hans Majestæt Kongen for denne store Gave, ikke nævnet Summen, som Struensee havde forskaffet ham, formodentlig fordi han vidste, at det ikke kunde hænge ret sammen, og Struensee havde forbuden ham det af Frygt, at Hans Majestæt derved skulle blive oplyst om det, som den hos Struensee fundne approberede Extract siden har aabenbaret for Hans Majestæt, og enhver, som seer den.

Alt dette strafværdige haver Grev Brandt udøvet, endskiønt hans Samvittighed hvert Øyeblik maatte tilsige ham, at han hand- lede som en utroe Undersaat, og imod den særdeles Pligt og det Baand, som, ved Kongens naadige Fortrolighed, laae paa ham, og de tvende Breve fra en Anonymo, som bleve fundne i hans Portefeuille, saa eftertrykkelig og saa sandsynlig advarede ham om hans Pligter, og raadede ham til det, der var for hannem at giøre, saa- fremt han ey vilde sætte hans Hoved i Vove.

Intet førte og ledte ham uden Overmod, Lykke-Syge og Begiærlighed til Penge.

I hvor strafværdigt dette anførte end er, saa er det ikke at ligne imod denne, af Grev Enevold Brandt selv tydelig og ordentlig ved Forhøret udi Commissionen tilstaaede, og ved adskillige Vid-

6

6

ner beviiste og bestyrkede, Forbrydelse og Forgribelse imod og paa Hans Majestæt Kongens egen høye Person; Thi den kand sættes i Lighed med, at han haver villet hazardere at dræbe ham, da saadant et Anfalds Udfald ikke kand vides i Forveyen, og et uheldigt Slag paa et ømt Sted ofte haver givet og foraarsaget Døden.

Han er bleven fortørnet paa Kongen, og har villet have Satisfaction af sin Herre, hvis velfortiente Advarsel han burde have modtaget med Anger over sit foregaaende Forhold imod ham, og entholdet sig fra hans Aasyn, for ikke tiere at fortørne ham.

Han haver tvertimod overlagt med sin fortrolige Ven Struen- see, hvorledes og naar han skulle angribe Kongen, og han har ved sig selv betænkt, hvad Vaaben han dertil vilde bruge, samt bereedt samme, omendskiønt, ved nærmere Eftertanke, ey brugt dem.

Efterat han af Struensee blev advaret, at Kongen var alleene, og det nu var Tiid, gaaer han, med beraad Hu, og i fuld Forsæt at hævne sig, ind til Kongen, viser de der til Opvartning værende tvende Drenge ud af Kammeret, og skyder Slaaen for Døren, paa det ingen skulde kunde komme ind, til at sætte sig imod, eller holde ham fra hans Forsæt og Forehavende, samt nøder Hans Majestæt Kongen ved sin Tale og Angreb til at holde ham fra sig.

Derved beskadigede han Hans Majestæt Kongen paa Halsen, og beed ham i den eene Finger; og i den Tiid ligeledes forgreb sig imod hans Velgiørere og Konge med saa formastelige Ord og Udtryk, at enhver maae undsee sig for at igientage samme.

Til sit Forsvar haver Greve Brandt vel brugt dette, at Hans Majestæt Kongen havde forladt ham denne Tildragelse; Men, om end saa var, kand det dog ikke anderledes forstaaes, end at Hans

7

7 Majestæt haver til en Tiid villet overbære en af sine Undersaatters saa store Forgribelse. Overalt har han, i denne Henseende, slet intet beviist; og hvorvidt dette strekker sig, er Hans Majestæt Kongen alleene i Stand til at dømme om.

Dette Grev Brandts høyst afskyelige og formastelige Foretagende kand af enhver ey anderledes ansees, end som at være den groveste Forgribelse paa Kongens Person, og det største Crimen

læsæ Majestatis, som kand optænkes; hvorpaa følger den i Lovens 6te Bogs 4de Capituls 1ste Articul fastsatte Straf.

Vi ansee os beføyede at dømme Grev Brandt derefter, og derfore kiende for Ret: "Grev Enevold Brandt bør have forbrudt Ære, Liv og Gods, og være degraderet fra hans Grevelige og ald anden hannem forundt Værdighed; hans Grevelige Vaaben af Skarpretteren paa Retterstædet sønder- brydes; hvorefter Enevold Brandts høyre Haand ham levendes afhugges, og dernæst Hovedet; Kroppen parteres og legges paa Steyle, men Hovedet med Haanden sættes paa en Stage".

Commissionen paa Christiansborg Slot den 25 April. 1772.

J. K. Juell Wind. G. A. Braem. H. Stampe.

(L.S.)

(L.S.)

(L.S)

Luxdorph. A. G. Carstens. Kofod Ancher.

(L.S.)

(L.S.)

(L.S.)

J. E. E. Schmidt. F. C. Sevel. O. Guldberg.

(L.S.)

(L.S.) (L.S.)

8

8 Den paafulgte Kongelige Approbation lyder saaledes:

Vi have foranførte af den af Os anordnede Inqvisitions-Commission paa Christiansborg Slot afsagde Dom, som tilfinder Envold Brandt, for hans høystafskyelige og formastelige Foretagende og Forgribelse imod og paa Vores egen Person, at have forbrudt Ære, Liv og Gods, og være degraderet fra hans Grevelige og ald anden hannem forundt Værdighed; hans Grevelige Vaaben af Skarpretteren paa Retterstædet sønderbrydes; hvorefter hans høyre Haand ham levendes afhugges, og dernæst Hovedet; Kroppen parteres og legges paa Steyle, men Hovedet med Haanden sættes paa en Stage; hermed saaledes i alt approberet. Hvorefter de Vedkommende sig allerunderdanigst have at rette. Skrevet paa Vort Slot Christiansborg den 27 Aprilis 1772.

CHRISTIAN.

O. Thott.

Luxdorph. A. Schumacher. Dons. Höyer. Kongelig Resolution, anl. Doms Approbation over Envold Brandt.

9