De til Forsendelse med Posten alene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender, Mandagen den 30te Martii [s. 2 langt indlæg imod De Leidenske Efterretninger af 4de Febr.]

No. 1772. No. 26.

De til

Forsendelse med Posten allene privilegerede

Kiøbenhavnske Tidender. Mandagen, den 30te Martii.

Af disse Tidender udgives ugentlig 2de Stykker, ved Brødrene Johan Christian og Georg Christopher Berling.

Seide i Syrien, den 20de Februarii.

Paa den Tid, da denne Stad blev erobret, har den her boende Franske Købmand Hr. Dûrand distingueret sig ved en forvoven Gierning. Han blev midt i Tumulten vaer en Rytter af Scheik Dahers Tropper, som han overtalede til at begive sig med ham til Kan eller Frankernes Bolig. Med dette Menneske fulgte endnu 2 af hans Camerader, Hr. Dûrand føyede til disse 3 Mand endnu 2 af sine Betiente, og trængte med saa svag en Bedækning midt igiennem Staden, hvor alting var i Forvirring. Han kom lykkelig til Døren paa Consulens Huus, og til Magazinerne, som de hidsige Soldater just da vilde opbrække. Derpaa udraabte han til disse Røvere Scheik Dahers Navn, lod sin liden Hob gribe til Sabelen, og naaede herved sit Øyemærke, at adskille disse Soldater, og at redde Magazinerne tilligemed Consulens Huus og de omliggende Huse. Roligheden er nu her ganske bragt i Stand, formedelst den nye Gouverneurs vise Foranstaltninger. Endog de Mutualers tilbageblevne Effecter ere efter hans Befaling bragte i Sikkerhed.

Stockholm, den 23de Martii.

I underdanigst Følge af Hs. Kongel. Majests. allernaad. Bevilgning giøres nu Begyndelse med et Kongel. Svensk musicalsk Academies Oprettelse i Stockholm, og dette Academie har udi dets, af Hs. Kongel. Majest. tillige naadigst fastsatte, Grundregler antaget, at udsøge af den Svenske Indfødde Ungdom tienlige Subjecta, og paa Academiets Bekostning at undervise dem udi Composition, Sang og paa Musicalske Instrumenter enhver efter sin Tilbøyelighed. Academiet lader desaarsag bekiendtgiøre, at de Unge af begge Kiøn, som have god Røst og lade see Lyst og Beqvemhed til noget musicalsk Instrument, og ville benytte sig af Academiets Underviisning, kunde personlig eller ved Fuldmagt melde sig hos Academiets Directeur, Hof-Capellmester Ferdinand Zelbell. Skulle nogen af dem endnu staae under Forældres eller Formynderes Opsyn, saa bør de fremvise deres Samtykke dertil tillige med Beviis om god Beqvemhed. Det Kongel. Academie vil helst have saadanne Lærlinger, eller nogenledes forhen øvede Subjecta,

som søge at faae udi denne Videnskab den største Færdighed som kan erlanges.

Fra Wallachiet, den 20de Februarii.

Russerne have befæstet sig paa hiin Side Donau i Isachzi, Tulza og Babadagh, og Cosakkerne, Tartarerne og andre lette Tropper giøre Tid efter anden Indfald i Bulgarien, saa at Tyrkerne frygte for, at de torde maaskee vove sig til Demotica, som ligger ikkun nogle Mile fra Adrianopel. Lige over for Widdin have Russerne paa denne Side af Donau oprettet

en stærk Leyr. Den sidste Storvizier er forviist til Gallipoli,

og er efter Forlydende bleven stranguleret. Hans Eflerfølger Mussun Oglu er den, hvis Klogskab og Tapperhed Tyrkerne have at takke for at de beholdt Morea. Han sendte de der værende Fæstninger Hielp i rette Tid, og standsede derved Russernes Foretagende mod samme. Han var den, som i forrige Feldtog standsede Russernes Seyervindinger, da han borttog deres Giurgeivo, og forsvarede samme indtil imod Feldtogets Slutning. Han rykkede med et Corps nær til Bucharest, og havde han kundet tvunget sine Troppers ubesindige Hidsighed, som ville erobre Bucharest, saa vilde Feldttoget maaskee ikke have faldet saa ulykkelig ud for Tyrkerne. Alle Efterretninger, som man erholder fra Tyrkiet,

mælde, at de Anstalter, som Keyseren giør til det forstaaende Feldttogs Aabning, ere overmaade store.

Mayland, den 3die Martii.

Man forsikrer, at Hs. Catholske Majest. nu har tilstaaet Infanten Hertugen af Parma større Frihed i Henseende til Regieringen. Hs. Kongel. Høyhed har nylig incognito bivaanet en her opført Opera, og er derpaa ved en Omvey reyst tilbage til Parma. Hertuginden paastaaer i hendes Gemahls Fraværelse at ansees som Regentinde. Det Parmesanske Ministerium er misfornøyet over, at det ikke blev underrettet om Hertugens sidste Reyse.

Christiania, den 18de Martii.

Christopher Larsen, en Normand, som næsten har været sin egen Lærmester, har her forfærdiget et Stue-Uhr, der, som almindelig, viser og slaaer sine Timer nøyagtig, og haver

2

desuden denne Indretning, at det hver tolvte Time afspiller en Psalme, ikke med Klokkespil, men med Piber som i et Positiv, og, naar denne Psalme er begyndt, fremkommer fra den ene Side af en Dør de 12 Apostler, og naar de passere forbi deres Herre Christus, som sidder i en Ovale, snoer enhver af dem sig til ham, dreyer sig derefter igien, og endelig tilsammen gaaer ind ad en Dør paa den anden Side, som da lukker sig igien.

Corsøer, den 27de Martii.

Aarets Tid og den stærke Tøe har tilligemed vestlig Vind og god norden Strøm giort en særdeles stor Forandring paa Isen, at hvor den langs med Fyhn stoed en fierding Miil at trække Baaden paa til og fra Landet, er den nu ikke allene drevet reent derfra, men og langt inden for Knudshoved, saa at nu om Dagen med Iisbaade kan skee god Transport, thi formedelst en Deel Driviis, som paa Vester Kende, og langt Sønder er at see kan Transporten ey endnu skee med Jagterne, hvilket man dog snart haaber, hvorefter og Postmester Peltzner og Borgemester Hr. Mathiesen i Nyeborg vente. Den 26de indkom en Engelsk Cabinets Courier til Kiøbenhavn. I Dag udgik Kiøbmand Hachson fra Sverrig til Hamborg. Helsingør den 30te Martii.

Den 17. huj. ankom her i Havnen 2 store aabne Fartøyer fra Eylandet Segerøe under Sielland, 12 Mile herfra, som Dagen tilforn med V. S. V. vare afseylede derfra, og havde ikke fornummet ringeste Iis Hidreysen. Bemældte Fartøyer vare ladne med Byg, Rug, Erter, som de alt have solgt, og ere igien i Dag gaaet til Seyls med en god Vind af O. S. O. og stærk udgaaende Strøm. I Havnen og Sundet er nu ey ringeste Iis. Meslingerne grassere endnu her temmelig stærk.

Kiøbenhavn, den 30te Martii.

Den 7de Decbr. 1771 haver Hs. K. M. allern. bestikket Auditeur Wilhelm Anthon Lindeman til at være Secretair ved den almindelige Pleye Anstalts Indretning udi Kiøbenhavn. Den 26de Febr, a. c. er Hans Christian Torverd allern. beskikket til at være Grændse Controlleur ved Toldskiellet imellem Hertugdømmet Schleswig og Jylland. Den 18de Martii er Architect Georg Erdman Rosenberg allern. bestilt til Huus-Bygmester ved Søe-Etaten.

Fra det Tydske Kammer er under 25de Martii h. a. efter Interessenternes Ansøgning i Saltværket ved Oldesloe bekiendtgiort, at samme nu befindes i saadan Stand, at i det mindste 5000 Tdr. Salt der i dette Aar kan sydes. Man seer sig derfor anlediget til paa beste Maade at recommendere alle og enhver denne nyttige Lands-Product, og dens Brug frem for andet Salt til Saltværkets Opkomst og Understyttelse. Man kan saa meget tilforladeligere giøre saadant, da efter anstillet chymisk Undersøgning af dette Salt er befundet, at samme har alle det Lyneborgske Salts Egenskaber, er af god Lugt og Smag, og er blevet erklæret for et ganske got Kiøkken Salt. Hvo som nu agter at forsyne sig med det Oldesioer Salt, som er i Tønder af lige Størrelse med det Lyneborgske, har at mælde sig ved Saltværket, og at vente al billig Behandling, saavel i Henseende til Prisen, som i andre Maader.

Man troer ikke at mishage Publicum, om man indrykker en Oversættelse af et Suplement til den Cølniske Gazette af10de Martii 1772. Det er et Brev fra Kiøbenhavn, dateret den 25de Februarii.

Min Herre!

De Leidenske Efterretninger af 4de Febr, give om den Tildragelse, som skeede den 17de Januarii, en historisk Efterretning, saa fuld af Urigtigheder og Usandheder, at i Kiøbenhavn, hvor jeg er, lee nogle deraf, og andre ere forbitrede derover. Jeg skulde aldrig tage Pennen, for at igiendrive saa elendig Snak, dersom De ikke havde befalet mig at underrette Dem om hvad som deri var sandt og falsk. Efterdi De saa vil, min Herre! skal De blive adlydt; De skal her finde Sandheden: og til Lykke, jeg har ikke nødig at vige fra den. —— Kongen af Danmark elsker sit Folk, og har altid sigtet til sine Staters Lyksalighed. For at erholde denne Fyrstes Tillid, kom Hr. Struensee frem med endeel Forslag, for han vidste at være Kongen behagelige. Ved Hielp af en besynderlig Beskyttelse steeg han stedse høyere. Endelig i den Troe at han aldeles var befæstet, udstrakte han sine dristige Hensigter lige indtil at ville deele den øverste Magt. Ingen bør være uvidende om, at han, tvertimod den 7de og 26de Artikel af Danmarks Riges Grundlov, lod sig give en Mandighed, som ingen Undersaat kan enten ønske eller udøve, uden at giøre sig skyldig i Majestætens Fornærmelse, hans Foregaaende Yndest havde allerede omkastet Landets gamle Forfatning; men den umaadelige Magt, som han nu havde tilvendt, sig, blev saa voldsom og saa vilkaarlig, at man troede; sig med eet forflyttet fra Kiøbenhavn til Constantinopel. — Inden kort Tid vil man faae at see, at han foruden en Mængde andre Forgribelser har med sine Tilhængere ranet hans Konges Casse. Der behøves hverken Dommer eller Undersøgelse, for at vide, at han og hans Medskyldige have tilsidesat al den Ærbødighed, der skyldes Kongen og hans Huus; for at mærke dette, behøvede man kun at aabne Øynene. Det er ikke mindre afgiort, at de opmuntrede Ryggesløshed og Sædernes Fordærvelse: At de giorde Religionen latterlig, og værdigede ikke engang at iagttage den mindste udvortes Anstændighed: At deres Stats-Foretagender kastede alle Stænder i den allerængsteligste Uvished, og giorde alle Nærings Veye vanskelige. Det ekle Tøy, som man saae, forargede endog Fremmede: og det, som et bestandigt Rygte udbredede, var græsseligt og meget fornærmende imod Nationen. Jeg, som er noget vantroe, blev nødt til at troe omsider meer, end jeg havde villet. Jeg beder Dem, Min Herre! at giøre. de Danske den Ret at troe, at De inderligen elske Deres Konge og hans Arvehuus: at De have Deres Færdreneland kiær, og ere ikke skikkede til at være nedrige Slaver af en despotisk Minister og hans foragtelige Creature. — Jeg har den Ære at forsikre Dem, at dette Folks Iver for Kongen og Hans Huus og Fædrenelandet voxede en Tid af nogle Maaneder saa øyensynligen, at kloge Folk saae forud en Omveltning lige saa vist, som de ønskede den ivrig; men det man gysede for, var at den kiære Almue skulle bringe Staten, som den tænkte at frelse, et dødeligt Stød. Paa samme Tid gjorde Ministeren og hans Partie visse Indretninger, som forkyndede et hesligt Forræderie. Der farligste Øyeblik var for Haanden, og troe mig, Min Herre! det behøves at have været den Tid i Kiøbenhavn, for at kunne giøre sig et ret Be-

3

greb derom. Kongen, underrettet om alt, saae sig nødt

til at sætte Sin Person i Sikkerhed, at redde Sit Huses Ære, og at adsprede det Uveyr, som buldrede omkring Hans Throne. Han giorde Sine Indretninger; og Følgen har viist Klogskaben af Hans Plan. Den store og dydige Princesse, Enke-Dronningen Juliane Marie, vidste af Sagen tilligemed Printsen Hendes Søn. Aldrig har Hun villet tage Deel i Regieringen under den salige Konges, Hendes Gemahls, Regiering: Hengiven til Stilhed og rolige Sysler, undslog Hun Sig for de store Roller indtil det Øyeblik, da Kongens Fare og Hans Huses og Statens tvang Hende til at træde frem for at opfylde hellige og uforbigiængelige Pligter, Hendes Søn, Prints Friderich, en nidkiær Broder af Kongen, og en sand Borger, var færdig at døe heller, end at lade Sit Huses

Hæder og Sit Fædrenelands Ære gaae til Grunde. —— Det

behøvedes slet ikke, at Dronningen og Printsen skulle giøre et Parti; thi De troe og Deres Herre hengivne Undersaatter kappedes om at anbyde Deres Arme og Deres Liv for Hans Tieneste og Statens Frelse. Efter som nogles Iver var alt for levende til at bifalde disse Kongelige Personers sindige Langsomhed, stod man hvert Øyeblik Fare for at see en Ild antændt, som man ikke mere skulde kunne slukke. Endelig bestemte man sig for Græv Rantzau, General Major Eichstedt og Oberst Køller. Anstalterne bleve giorte, og man fastsatte Morgenen den 17de Januarii til den lykkelige Forandring, som nu

skulle gaae for sig. Kl. 5 1/4 begave de Herrer Rantzau og

Eichstedt, med flere Officierer, sig til Printsens Audience-Gemak, og bad i den heele Danske Nations Navn, Dronningen og Hendes Søn at anføre dem, og ledsage dem til Kongen. Printsen lod ved Denne Leylighed see en forunderlig Sinds Rolighed; Han sagde til en af sine Betiente, som Han værdigede Sin Tillid: Jeg har randsaget mit Hierte, mine Hensigter ere rene, og Jeg døer for dem. Hans Majestæt vækket ved sin Kammertiener, befandt Sig i Sin Moders og Sin Broders Arme. Han hastede at underskrive de to Ordrer, som Printsen overleverede Ham, og derpaa udfærdinede Aller høyst samme Selv med et blidt Ansigt og et roligt Sind alt hvad som var fornødent til Hans Villies Iværksættelse. Hans Viisdom havde bragt Ham til at beslutte, og Hans gode Hierte torde ikke længer opsætte Virkningen. —— I et Øyebiik bleve Græverne Struensee og Brandt, og Professor Berger, alle tre boende paa Slottet, arresterede. Oberst Køller var dette anbetroet og han havde føyet sine Anstalter saa vel, at alting gik for sig saa stille og med saa god Orden, at der endog paa Slottet vare Folk, som i tre Timer ikke vidste, hvad skeet var. —— Den kloge og sindige General-Major Eichstedt, som Hans Majestæt havde udnævnet til Stadens Commendant, gik i Spidsen af endeel Dragoner, for at forkynde Tøyhuset, Vagterne, og Casernerne, den Post, som Kongen havde behaget at betroe ham. General Major Gude, tilforn Fæstningens Commendant, fik Ordre at blive tilstæde i sit Huus. Oberste Falkenskield, og Hr. Hesselberg hans Oberst Lieutenant, blive arresterede. Paa samme Tid lod Oberst Køller henføre til Castellet General Lieutenant Gæhler

og Hans Frue, Justice-Raad Struensee og endnu dem, som man havde bemægtiget sig paa Slottet. Baron Bülow, Contra-Admiral Hansen, Erats-Raad Willebrandt og Hr. Aboe, Lieutenant i Søe-Etaten, bleve bevogtede i deres

Huse. —— Dronning Caroline Mathilda reyste Kl. 9 til

Cronborg med Princessen hendes Datter Lovise Augusta. Imidlertid satte Tidenden om alle disse Tildragelser Borgerne i den behageligste Forundring. Allerede havde de hemmeligen væbnet sig, for med Deres Blod at redde Deres Konges Liv og Ære; og nu ilede til Slottet, og, da de der saae Hans Majestæt i Vinduerne med Dronning Juliane Marie og Prints Friderich, overlode de sig til deres for Kongen saa følelige Hierte, og fyldte Luften med de meest levende og oprigtigste Glædes-Raad. Om Middagen kiørte Kongen i Sælskab med Printsen, Hans Broder, igiennem Stadens fornemste Gader midt imellem Frydeskrig af alle Borgere, som, besielt af den fyrigste Glæde, fældede Taare, omringede Kongens Vogn, og tilbade Forsynet. Om Aftenen var heele Byen illumineret; og da var det, at den ringe Almue, grummeligen opbragt imod løse Qvinder, faldt an paa liderlige Huse og forstyrrede dem. Ikke eet Huus af deres, som vare faldne i Unaade, eller af skikkelige Folks blev rørt. Det er sandt, at den afdøde Græv Schulins Gaard leed samme Skiæbne som Hore-Husene; men Aarsagen er, at en vis Gabel, beskyttet af Struensee, havde kiøbt den, og var stærk mistænkt for at ville giøre den til et Tempel for Venus. Det som var tilovers af den afdøde Græv Schulins solgte Bibliothek, blev ranet.

—— Dagen efter kom Roeligheden tilbage ved en Kongelig

Befaling. Alle de, som have bidraget noget til at udføre Kongens Ordres, ere blevne værdigen belønnede. General Lieutenant Schak Carl Græve af Rantzau til Ascheberg er udnævnet til General af Infanteriet og Ridder af Elephanten; General-Major Eichstedt, til General af Cavalleriet, Ridder af Dannebroge, og Medlem i Generalitetet; Oberst Køller til General-Lieutenant af Infanteriet, Ridder af samme Orden, Medlem i samme Collegium, og Kongelig Ober General Adjutant: Alle Officier af Eichstedts og Køllers Regimenter, som havde Deel i Forandringen, bleve een Grad forfremmede. Hr. Beringschiold fik Kammerherre Nøglen, og noget derefter

er og Hr. Kaas bleven beæret med den. —— Kongen har

anordnet en Commission, til at undersøge de fængslede Personers Opførsel, og for at dømme dem. Hans Majestæts Val er bleven almindeligen bifaldet. Man forsikrer, at Commissarierne har allerede flere Beviser i Hænde, end der behøves, for at retfærdiggiøre det Skridt, man har været nødt til at giøre. Græverne Struensee og Brandt tilligemed Struensees Broder ere i Jern; men ingen seer dem, uden de, som ere

beordrede at bevogte dem. Kongen har oprettet et Stats-Raad,

hvis Medlemmer ere: Printsen Hans Broder, Græv Thott, General Rantzau, Geheime-Raad Schack, General Eichstedt, Admiral Rømling, og Græv Osten. Intet Medlem af dette Raad er Hoved for noget Departement: Collegierne have og ikke lidet nogen Forandring. De fremføre, hver i sin Orden, Sagerne for Stats-Raadet, hvor Print-

4

sen er overværende. Da er det, at man undersøger Sagerne, og tager dem i Overveyelse. Hvorpaa Kongen i sit Raad, efter at have taget de fornødne Oplysninger, erklærer Sin Vilie, undertegner Befalingerne og Konge-Brevene, og lader dem udstæde ved vedkommende Collegier. Der behøves kun sund Sands for at give denne Regierings Maade Fortrin for Struensees latterlige opspundne Despotisme. Han selv havde tiltaget sig meer Magt, end der nu er i samtlig Raad og Colleger. Han bortjagede Kiøbenhavns Magistrat ved en Cabinets Ordre, tilskreven Præsidenten hans Creatur, og værdigede ikke selv at give Stadens Borgemestere og Raad Underetning derom. Dette Træk, troer jeg, er nok til at kunde tage og føle paa denne Læges yderlige Uforskammenhed. Hans Broder, Mathematicus i Liegnitz, blev indkaldet af ham, for at forvalte Danmarks Financer, som han var fuldkommen vankundig i. For at støbe Søe-Etaten om, satte han en vis Willebrandt i Gang, som ikke forstod mere deraf end af Algebra eller af den sorte Konst. —— Dersom jeg, Min Herre!

ikke frygtede at besvære Dem, skulde jeg give Dem en skikkelig lang Liste paa disse daarlige Foretagender; men den Prøve, som jeg har haft den Ære at forelægge Dem, er tilstrækkelig for at sætte Dem i Stand til at dømme om dette Menneskes Fortieneste, hvis Indsigter og Retskaffenhed den Leidenske Avis har udbasunet. I Sandhed hans Fald maae han tilskrive sin stolte Siæl og sin dumme Stats Kunst og Vellyst. Det er hverken Adelen, jeg veed det; ey heller de gamle Ministre, som har styrtet ham. Hiin var aldeles undertrykt; og for at kiende, at disse have intet bidraget dertil, seer De selv, Min Herre! at af disse Mænd har man allene kaldet Græv Thott tilbage, den erfarneste Mand, og som hele Folket ærer. Græv Osten, som den Leidenske Avis giør til gammel Minister, er aldeles ikke af dette Tal; ey heller har han haft nogen Deel i denne Tildragelse, som var ham ubekiendt indtil det Øyeblik, da Kongen lod ham kalde den 17de om Morgenen.

Et Raads Oprettelse og den Form, Kongen har givet Sagernes Bestyrelse, gotgiør Dem, Min Herre! at Prints Friderich er ikke Premier-Minister. Denne Prints, troe mig, er langt oven over en Struensees Plads. Og Dronningen hans høye Moder! denne Fyrstinde, saa elsket af det hele Folk, har to Millioner Vidner og Tilbedere imod Ukydskheds og Slaveriets Forfægtere.

Jeg er & c.

Høyeste-Rets paadømte Sager i forrige Uge: No. 12. Stats-Raad Johan Jacob Hæseker, contra, Cancellie Raad Mathias Kølbolt Stauning. 45. Skoleholder Nicolai Damgaard, contra, Ole Olsen med flere, høye Tostrup Waldbyes Bønder. 123 Afg. Daniel Hassings Enke med flere, contra, Cancellie-Raad Jacob Peter Hersleb. 124. Peder og Erich Høyen med flere, contra, Cancellie-Raad Hersleb. 37. Jochum Christian Lund, contra, Christian Poulsen, paa Skipper Bruns Vegne. 17. Caspar August Friderich Smidt, contra, Claus Schou. 18. Anders Olsen Hofgaard, contra, James Ewardt og Maren Jens Datter. 22. Johan Adam Schnabel, contra, Anna, afg. Eberharts Enke. 33. Adam Plum, contra, Hans Schack de Bæhr.

Udi den i forrige Ro. Anførte Fortegnelse paa de af Landhuusholdnings

Sælskabet tildømte Præmier skal ved denne Afhandling om Tegne Kunstens Udbredelse til Smaa-Stæderne & c. i Stedenfor mindre Guld-Medaille læses mindre Sølv-Medaille.

Ved det Kongel. privilegerede Tal-Lotteriets 13de Trækning udi Kiøbenhavn udkom i Dag følgende Nummere:

38, 69, 61, 11, 87.

Ved Døden ere afgange: I Wiborg den i 13de Martii Mad. Sophia Amalia Laurberg, fød Lessou, Enke af sal. Provst Laurberg i Sønderholm, 74 Aar gl. I Aalborg den 10de hujus Kisten Selgensdotter, 74 Aar. Den 15de afg. Christian Feilkes Enke, Sophie Dahl, 94 Aar, som noget særdeles mærkværdigt kan tillige mældes, at hun over 67 Aar havde beboet det Sted; hvor hun døde. I Helsingør 2 af Hr. Diskers, Sognepræst til Bircherod Meenighed Sielland, hans Sønner, Discipler i denne Byes Skole. Her i Staden den 21de Mart. Bertel Pedersen Aarevads Kone, Else Marie Møller, 50 Aar. Den 25de Anders Jensen Harreschou, 26 Aar gl.

Vacancer: Byeskriver-Tienesten i Hiøring og annecterede Herred. Herredsskriver Tienesten til Horns og Wenneberg Herreder.

Posten fra Hamborg og Provincerne for i Dag er ikke ankommen Kl. 9 Aften.

NB. Den Kongel. Hof- og Stads-Calender er til kiøbs at bekomme i det Kongel. Bogtrykkerie.

HErren vor Guds Tale om Fred og Frelse til et Folk, der søger ham, forestillet i en Prædiken, som blev holden af Hans Høyærværdighed Hr. Biskop Harboe udi Christiansborgs Slots-Kirke, paa 3die Søndag efter Hellig Tre-Konger 1772., til taknemmelig Erindring for den Høyestes naadige Forsyn og Varetægt over Hans Majestæt Kongen, det Kongelige Huus, og disse Riger og Lande. Efter Befaling til Trykken leveret, findes til Kiøbs hos Hof-Bogtrykker Møller i Friderichsberg-Gaden No. 230. saa og paa Børsens Boglader og hos Mad. Kanneworff i Silkegaden, paa fiint Papiir for 1 Mk. og Tryk-Papiir 12 Sk.

Endnu ere nogle Exemplarer af Hr. Lauritz Bøtchers almindelige Betragtninger over JEsu Christi Lidelse, som kan læses med Opbyggelse baade i Henseende til Fordraget, som Tidernes Omstændigheder til Forhandling at bekomme i Kiøbenhavn hos Mad. Kanneworf i Silkegaden, Msr. Lante i Løvstræde, og Bogtrykker Thiele i store Helliggeistesstræde, i Odense hos Bogbinder Milo, i Aarhuus hos Velærværdige Hr. Stauning, i Ribe hos Bispens Amanuensis Hr. Fogh, i Salling hos Velærværdige Hr. Patberg i Jeberg Præstegaard; Prisen er 4 Mk. Tryk Papiir og 5 Mk. 8 Sk. Skriv Papiir.

Kiøbenhavns Beleyring, en Tragedie i 5 Handlinger, forfattet af Johanna Maria Weyde, er i stor Median-Octav til Kiøbs paa Skriv Papiir for 2 Mk. og paa Tryk-Papiir for 1 Mk. 8 Sk., eller indbunden for 30 Sk., i Brøggergaarden No. 49. paa Hiørnet af Compagnie- og Knabroestrædet, hos Forfatterinden.

Zarine, et Sørgespil 15 Optog i Vers, et Dansk Original-Stykke

af Johan Nordahl Brun, sælges hos Forfatteren i No. 83. i Badstuestrædet, uinbunden for 28 Sk. Exemplaret.

Svar paa den i Magazinet for Patriotiske Skribentere Aar

1771. No. 65. og 66. inddragne Islandopbilus til Author for Skriftet: Upartiske Tanker om Handelen paa Island & c., stort 2 og et halv Ark, er til Kiøbs for 8 Sk. paa Tryk og 10 Sk. paa Skriv-Papiir hos Boghandlerne paa Børsen, Mad. Kanneworff og Brødrene Berling.