? Forræderiets og Troeskabs Striid i Anledning af forrige Cabinets-Minister Greve Struensees Befalning til (S. T.) Hr. Obrist og Stadshauptmand Søren Treeld, om Kiøbenhavns Borgerskabs Gevæhrers Aflevering. Til skyldigst Æreminde fra en Borger.

Forræderiets

og

Troeskabs Striid

i Anledning af

forrige Cabinets-Minister

Greve Struensees Befalning

til

(S. T.) Hr. Obrist og Stadshauptmand

Søren Treeld,

om

Kiøbenhavns Borgerskabs Gevæh-

rers Aflevering.

Til

skyldigst Æreminde

fra

en borger.

Kiøbenhavn

Trykt hos Paul Hermann Höecke. 1772.

2

Tænk hvilket dristig Verk! tænk hvilket dristig Stykke! Men Himmelen skee Tak! det fik ey Held, ey Lykke! Dets Lige er ey hørt i disse Lande for,

Man usædvanligt det med Rette kalde bør.

En dristig Undersaat sig nærmer hen til Thronen,

Og med forvovent Mod vil tragte efter Kronen,

Han vil den have paa, han nu regiere vil,

Han som en Undersaat ey meer vil være stil.

Tænk hvilken Dristighed! da Kongen endnu lever,@Og idel Kierlighed om ham allene svæver Af Undersaatterne, som er fornøyet naar De deres Christian kuns udi Sigte faaer.

3

3

Mon det ey dristig er! og et forvoven Stykke Som ingen er i Stand til fulde at besmykke,

At vilde have dræbt to Rigers Souverain,

For at bemægtige sig Kongens Stoel igien.

See hvilken Tour han tár! først søger han at trænge Sig frem paa Lykkens Vey, det varer og ey længe, Han naaer sit Ønske, da han udi Rigerne Den allerstørste blir af Undersaatterne.

Da Kongen ham nu har den største Ære givet,

Som nogen Uudersaat kan ønske sig i Livet,

Han med den Ære dog ey reent fornøyet er,

Han med Begierlighed til Konge-Kronen seer.

Fra Cabinettet ham den Magt og blev forundet,

At deele Ordre ud hvortil enhver var bundet.

En Naadig Konge gav ham ene denne Magt;

Men han misbrugte den, ey tog den ret i Agt.

Paa alle Sider han sig soger at forskandse,

Saa at der ingen ham udi sit Løb skal standse.

For at beskytte sig nu meere, han da gaaer@Til nogle Store, som paa sit Partie han faaer.

4

4 Af denne Høyhed han sig mesterlig benytter,

Hvem han vil have frem, han mægtig dem beskytter. Han skaffer dennem bort, han vidste tiente troe, Saa de ey hindre skal ham i hans Lykkes Boe.

See alting var parat, kuns dette stod tilbage, Hvorledes han nu det saaledes kunde mage

Med Borgerskabet, saa de ey forhindre skal, Ey giore noget Skaar i hans bestemte Val.

En medfød Kierlighed, og hvad som giver Ære, Det han hos alle saae indgroed nok at være. Han vidste de forhen sig tappert viiset har, Og den der nu er til, sig let ey narre lár.

Saa saae han nok forud, det var ey let at spøge Med denne Magt, derfor med List han vilde søge, At undertrykke dem ved sit Bedragerie,

Saa de Ulydige ey skulde slippe frie.

Stads-Haupmand blir kaldt frem, ham villig er at lyde Hvad som hans Konge ham i alle Ting vil byde.

En Ordre gives ham: at alle og enhver Af Borgerne skal strax levere sit Gevæhr.

5

5

Men see! Stads-Hauptmand, see! den brave Sören Treelde, Fornuftig varer sig for slig en Rotte-Fælde,

Som ved Bedragerie for ham opstillet var,

Han seer den alt forud, og Mod strax til sig tár.

Han mærkede det strax, det var ey Kongens Villie,

At Borgerskabet skal ved sit Gevæhr sig skille,

Hvormed det tappert har forhen forsvaret sig I den betrængte Stad, og det ret lykkelig.

Han tænkte saa ved sig: vor kiære Konges Hierte Og medfød Mildhed kan ey foraarsage Smerte, Den Kierlighed han bær til Undersaatterne Kan ey tillade slig Befaling skulde skee.

Kiækmodig svarer han: jeg villig er og lyder Alt hvad min Konge at befale har og byder,

Men til den Ordre, mig er bleven forelagt, Jeg reent ud svarer Ney: jeg tár den ey i Agt.

Stads-Hauptmand er jeg vel, og haver at befale; Men ingenlunde jeg med Ret kan overtale

Hver Borger, at han skal levere sit Gevæhr, Jeg kan forsikkre at det ingenlunde skeer.

6

6 Sandt nok! hver har Gevæhr; men for sin egne Penge, Det nytter derfor ey at slaae paa disse Strenge,

De selv vil bruge sit Gevæhr naar det er Tiid,

Og naar forlanges skal de alle bruge Fliid.

For Kongens, Landets Vel, og heele Statens Nytte, Med samtlig Borgerskab jeg Staden skal beskytte; Naar det skal giælde paa, vi alle som en Mand, Skal vove Liv og Blod for vores Christian.

Slet ingen er i Stand mig til at overtale,

At troe, vor Souverain har kundet sligt befale,

Hans kiærlige Gemyt slig Ordre giver ey,

Hvad det end giælde skal, jeg derfor svarer Ney.

Sandt nok, Stads-Hauptmand har og giettet vist og rigtig I denne store Sag, som er saa høy og vigtig,

Udfaldet viiste det, han sluttet rigtig nok,

At slig Befaling var fra en forførisk Flok.

Vor naadig Konge see! ham derfor og belønner;

Han paa Oprigtighed og ærlig Troeskab skiønner,

Med Obristernes Rang han alt beklædet er, Stads-Haupmand har ey haft endnu den Rang forher.

7

7

Stads-Capitainerne benaades og med Ære,

De skal en Portepee herefterdags nu bære.

Beviis paa Kongens Gunst, og at han skiønner paa Enhver, som redelig for hannem vil fremgaae.

Den, som er sat i Rang, i Myndighed og Ære,

Og søger udi alt sin Konge troe at være,

Som at befale har, og naar befales da Staaer troelig paa sin Post og den ey viger fra.

Som Viiser Tapperhed, og det i rette Tide,

Saa Kongen, Landet kan bestandig paa ham lide,

Han ilde da ey blir belønnet for sin Dyd;

Men Ærens Krandse faaer, som er den beste Pryd.

Tak da Stads-Haupmand! Tak! for du din Sag udførte Saa vel, af Glæde vi derover ere rørte,

Det Ære er for dig, hver Borger glædes ved,

At see dit kiække Mod og ægte Kiærlighed.

En Adgang aabnet er for dig til Kongens Throne Nu større end forhen, bliv ved, beskyt hans Krone Fremdeles, da enhver vil villig følge dig Naar du befaler, og sig viise tapperlig.

8

8 Naar alle og enhver vil Troeskabs Fahne følge,

Og ægte Kiærlighed, naar Tid er, ey vil dølge,

Det andet ey end vel kan Land og Rige gaae,

Hver for sin Troeskab da kan Laurbær-Krandse faae.

Tak milde Forsyn for, da dette var paa Færde,

Du selv forhindrede, det ikke kom i Giærde.

Tak! for du Kongens Liv bevarede saa vel,

Han sine Fiender nu kan knuse med sin Hæl.

Hver ærlig Undersaat sig over dette fryder,

Og takker Himlen for det Gode de nu nyder,

Ja hver en Patriot raab med mig selv nu an:

Gud ved vor Borgerskab beskytte Christian!