Guldberg, Luxdorph m.fl. Dom, afsagt af den anordnede Inquisitions-Commision paa Christiansborg Slot, den 25. Aprilis 1772 over Johan Friderich Struensee. Med den paafulgte Kongelige Approbation af 27. Aprilis 1772.

Dom,

afsagt af den anordnede

Inquisitions-Commission

paa

Christiansborg Slot,

den 25. Aprilis 1772.

over

Johan Friderich Struensee.

Med den paafulgte

Kongelige Approbation,

af 27. Aprilis 1772.

Kiøbenhavn,

Trykt med Kongelig allernaadigst Privilegio udi det Kongelige Universitets Bogtrykkerie hos A. H. Godiches Efterleverske, ved F. C. Godiche, og findes sammesteds tilkiøbs.

2

        

3

Dom

udi Sagen imellem General-Fiscalen, som

anbefalet Actor, paa den eene, og Greve Johan Friderich Struensee, paa den anden Side.

Foruden det at Greve Friderich Struensee allerede forher er overbeviist, og selv har tilstaaet, at have begaaet en ^ grov Misgierning, som involverer Forgribelse imod Kon- J gens Høyhed, eller Crimen læsæ Majestatis i en høy Grad, og i Følge Loven, og i sær dens 6te Bogs 4de Capituls 1ste Articul, ' fortiener en haard Døds Straf; Saa er det og noksom baade be- kiendt og gotgiort, at hans heele Forhold og Opførsel i den Tiid, han har havt Deel i Affairernes Bestyrelse, har været en Kiede, sammensat paa den eene Side af idel daarlig og forvoven Fremfusenhed, og paa den anden side af lutter Finter og Intriguer, som

alle sigtede til at tilvende ham alleene ald Magt og Myndighed, med alle andres Udelukkelse; Derved han dristig har antaget og benyt-

4

4 tet sig af alle de Midler, som han formeente at kunde tiene til at opnaae denne hans Hensigt, og det uden i mindste Maade at betænke, om de vare tilladelige eller ey, og hvorvidt de enten komme overeens med Regieringens Forfatning og Form, Nationens Genie og Landets Indretninger og Love, saavel de Borgerlige som Grund-Lovene, eller og directe streede derimod.

Hans store Øyemeed var, deels at blive Geheime CabinetsMinister, med den overordentlige og uhørte Magt, som han i sidste Julii Maaned tilsneeg sig, dels at udelukke alle Undersaatter fra deres Konge, og Kongen fra dem, deels at udøve ved Hoffet, og over det Høyeste selv, saadan en utæmmet Magt, som man med Forbauselse har seet.

Til denne Hensigts Opnaaelse havde han, paa Hans Majestæts Udenlands-Reyse, arbeydet paa at erholde Allerhøystsammes Naade, ved den Omhue han udviiste for Kongens Sundhed og Fornøyelse. Da Hans Majestæt var kommen hiem, holdte Struensee sig stille, og syntes at være ikke mindre end sindet til at attraae de Charger og Værdigheder, som hans Ærgierrighed og Herskesyge dog higede efter.

Han levede ved Hoffet, fornøyede sig, forlangte ingen For- høyelse i sin Gage, og lod til at være tilfreds med Rolighed og Vellyst. Men i samme Tiid arbeydede han med Iver hemmeligen paa at legge den Grundvold, hvorpaa han vilde opføre sin stolte Lykke.

5

5 Hans Sag var det ikke at lære Landets Sprog, at udstudere dets Forfatning og Indretninger, at kiende dets Tilstand og sande Interesse, og at forstaae dets Borgerlige Love og Grund-Lov. Det var den Vey han burde have gaaet. Men om alt dette var og forblev han i den største Ukyndighed; Han tvertimod valgte at udgrunde de Principer, som Hans Majestæt Kongen i sin Regiering vilde følge, paa det at han af dem kunde betiene sig til at skiule sine skadelige Anslag. Og, som han endnu havde ald Aarsag at frygte, at enten troe Mænd skulle aabenbare hans Hensigter, eller Kongen selv mærke dem: Saa, for at forhindre Virkningen af det første, bagvaskede han hos Kongen uden Forskiæl alle dem, som havde den Naade at nærme sig til Monarchen: Og for at erholde der sidste, arbeydede han paa at skaffe sig en mægtig Protection, og at have hos Kongen en saa nær, bestandig og paalidelig Ven, at det skulle næsten blive umueligt for Hans Majestæt at opdage denne Mands Veye og Hensigter.

Aldrig saasnart har han i Aaret 1770. faaet sin Machine fuldkommen færdig, førend han strax satte den i Bevægelse.

Vore Konger have uafbrudt, siden Souveraineteten, have et Raad, bestaaende af saadanne Mænd, som vare kyndige i Landets Love og Indretninger, og havde udstuderet det rette Stats-Systema og Landets virkelige Interesse og Fordeele, samt vidste de Regler, som i Følge deraf burde og kunde appliceres paa forekommende Tilfælde.

6

6 Deres Embede var, at være om Kongen, saa ofte Sager af Vigtighed skulde Ham forestilles, og at give Hans Majestæt den nødvendige Oplysning om alt, hvad Han forlangte at vide, for at give sin Decision.

I det øvrige havde disse Mænd, som Lemmer af Conseillet, intet Votum, ingen Expedition, ingen Secretaire; Thi alt kom an paa Kongens Villie, og alt blev udfærdiget fra vedkommende Departements.

Dette Raad, saa gammelt, saa naturligt, vilde Struensee og hans Tilhængere have gandske ophævet og casseret; Thi denne Mand frygtede for, at, om noget saadant Raad var til, skiønt det endog kunde bestaae af hans egne Venner, vilde det aldrig mangle i Tiden at sætte sig imod hans skadelige Anslag, og aabenbare dem for Kongen, siden han ikke kunde excludere dem fra at tale med Hans Majestæt, og forestille Ham Hans egen og Landets Tarv.

Til den Ende havde Struensee allerede i Forveyen ved alle- haande Insinuationer calumnieret de da værende Ministre, og med sorteste Farver afskildret endog saadanne Handlinger, som vare unegteligen til Kongens, og Statens Fordeel.

Hans Majestæt, som inderligen elsker sit Folk, og ønsker Redelighed hos sine Embedsmænd, og er nidkiær for sin souveraine Myndighed, tabte da Tilliden til sit Conseil, og havde villet besætte det med andre Mænd, og give det en anden Indretning;

7

7

Men Struensee satte, ved de falskeste Foregivender og de listigste Trekker, saadanne Hindringer for Kongens Hensigter, at Conseillet efter- haanden ophørte, og endog tilsidst blev ved Acten af 27 Decembris 1770. solenniter afskaffet.

I samme Tiid blev han selv Maître des Requetes; og, som hans Plan gik ud paa alleene ar være berettiget til at tale med Kongen om Affaires, og derfra at udelukke alle andre, saa syntes de øvrige tilovers blivende Collegier endnu heri at kunde legge ham nogen Hinder i Veyen.

I den Henseende blev det af ham forestillet Hans Majestæt Kongen, som ønskede at være grundigen underrettet om de Sager, der fra Collegierne indkom til Allerhøystsammes Decision, at intet var til dette Øyemeed tienligere, end at Collegierne fik Ordre, i en Porte-feuille at sende eller levere deres skriftlige Forestillinger, paa det Kongen kunde have den fornødne Tiid til at læerse og over- veye samme.

Ved dette glimrende, og til Anseelse saa nyttige, Raad erholdte Manden sin Hensigt, at excludere Collegierne fra@Kongen.

Snart bemægtiger han sig Porte-feuillerne, og bliver saa- ledes eene Mester af at forestille Sagerne, hvorledes han vilde, for Kongen.

8

8 Vilde da de vedkommende Collegier, til Kongens nærmere Oplysning, have de behørige Grunde anbragte, maatte de vende sig til Struensee; og saaledes blev han, hvad baade Conseil og Collegier tilforn havde været.

Under Paaskud af at befordre adskillige Sagers hastigere Expedition, og tillige at viise den Kongelige Myndighed i sin rette Høyhed, udstædede han og adskillige Cabinets-Ordres, som bleve iverksatte, uden at det vedkommende Departement derom fik Underretning: Et Foretagende, som nødvendigen maatte forvolde den yderste Confusion, og som en Mand vovede, der hverken kiendte Landet eller dets Love, eller dets Tilstand, eller dets Sprog. Men alt dette var ikke hans Bekymring, naar han kuns kunde drage ald Myndigheden og Anseelsen til sig.

Denne Grev Struensees Ukyndighed i det, som enhver Minister i Danmark burde vide, og hans saare liden Omhue for at erhverve Kundskab derom, har medført utallige Uleyligheder, saavel for det Almindelige, som for private Personer.

I de Collegier, som alletider forher vare vandte til at indsende deres Forestillinger paa Dansk, maatte en aparte Betient employeres til at oversætte dem paa Tydsk, paa det at Grev Srruensee i dette Sprog kunde læse dem. Det Danske Cancellie, som det eeneste Collegium, der bestandig blev ved at indsende Forestillingerne paa Dansk, havde alt for ofte Leylighed til at erfare, at disse Forestillinger aldeles ikke bleve læste, da alleene en Extract

9

9 deraf, som var befalet paa det korteste at forfattes, og anføres paa den saa kaldte Rotulo, blev oversat paa Tydsk, og læst af Grev Struensee, derefter da Resolutionen faldt paa Tydsk, som igien blev oversat paa Dansk i Cancelliet. Det kunde derved ikke feyle, at jo Resolutionen ofte blev tvetydig, uforstaaelig, og lidet passende paa Sagen, som den, der forestillede samme for Hans Majestæt, sielden havde ret Begreb om.

Private Folk, som vilde indgive Ansøgning til Cabinettet, og havde opsat samme paa Dansk, løbe om, for at faae een til at oversætte den paa Tydsk, staaende i den, maaskee ey ugrundede, Tanke, at, naar Memorialen alleene var paa Dansk, blev den ikke læst; Da derimod disse Tydske for got Kiøb erholdte Oversættelser ofte geraadede saaledes, at man deraf ikke kunde erfare, hvad der egentlig intenderedes med Ansøgningen.

Grev Struensees Ukyndighed om Collegiernes Indretning, hans Ulyst til at erhverve sig Kundstab derom, og hans Attraae til at omstøbe Statens heele gamle Forfatning, og at formeere sine Tilhængere, ved at placere allevegne og i betydelige Poster Mænd, som skyldede ham deres Lykke: Alt dette bragte ham til at legge Haand paa det eene Collegium efter det andet, og, som han selv hverken kunde eller vilde arbeyde, da at bruge til disse betydelige Forandringer andre Mænd, hvoriblant endeel selv siden har bekiendt, at de aldeles ikke vidste eller havde søgt Underretning om den forrige Indretnings Beskaffenhed, Fordeele eller Mangler, saasom de alleene vare befalede at forfatte en Plan til en nye Indretning, efter visse forudsatte Data.

10

10 Efter at Grev Struensee saaledes ved det Geheime Conseils Afskaffelse, og ved de fleeste øvrige Collegiers Svækkelse, Omdannelse og Udelukkelse fra mundtlig Forestilling, havde draget ald Magt og Myndighed til sig, varede det ikke længe, førrend Hans Majestæts Undersaatter i Almindelighed baade mærkede og følede Virkningen af hans despotiske Principiis og Tænkemaade.

I Følge af den forhen ommeldte Faderlige og milde Regiering, som man forher i Danmark i saa lang Tiid havde været vandt til, og syntes at have faaet en Slags Hævd paa, holdt enhver, som fik en Kongelig Betiening, sig berettiget til at troe, at han kunde være forvisset om at beholde samme, saalænge han opførte sig som han burde, og iagttog sit Embeds Pligter, og at han ikke stod Fare for at miste den mod hans Villie, med mindre han, formedelst Malversation, Forseelse eller Forsømmelse, blev ved Dommerens Kiendelse eragtet at have forbrudt den. Disse moderate Principia, som caracteriserede Regieringens Mildhed, og havde mange ypperlige Virkninger, vare aldeles ikke efter Grev Struensees Smag, som ikke vilde være gêneret, allermindst, naar det kom an paa at giøre Folk ulykkelige, og derved indjage Skrek i andre.

Af den Aarsag hørte man jævnlig, og fast daglig, nu at een, nu at en anden, Kongelig Betient vare ved CabinetsOrdres afsatte fra deres Embeder, uden at de engang havde faaet at vide, hvorudi de havde forseet sig, og hvorudi deres Forbrydelse bestod.

11

11

Adskillige mistede deres Embede, uden at faae nogen Kongelig Resolution derfor at see, og uden at vide noget deraf, førend de hørte, at Embedet, ved en Cabinets-Ordre, var givet til en anden. Dette extenderede sig og til heele Collegier.

Heele Kiøbenhavns Magistrat, som bestod af 18 à 20 eller fleere Personer, blev afsat, og en nye Magistrat igien indsat, ved en Cabinets-Ordre af 3 April 1771. til Ober-Præsidenten, som faa Dage forher, ligeledes ved en Cabinets-Ordre, var beskikket til dette Embede, hvorfra den forrige var dimitteret, og som lod sig nøye med, ved et Brev at tilkiendegive de forrige, at de vare afsatte, og de nye, at de havde at indfinde sig paa Raadstuen, uden at de Afgaaende i nogen Maade fik at vide, hvorudi de havde forseet sig, og hvorfore de vare afsatte.

Foruden Magistraten var der endnu et andet Collegium eller publiqve Forsamling i Kiøbenhavn, nemlig de saa kaldte 32 Mænd; Da det ved de Kiøbenhavn saa solenniter, i Henseende til Borgerskabets under Beleyringen og ved Souveraincteten udviiste Troeskab og Tapperhed, forundte Privilegier af 24 Junii 1664, var bleven Borgerskabet tilstaaet, at de, tillige med Magistraten, maatte af de beste og fornemmeste Borgere udvælge 32, som med Magistraten kunde overlegge Byens og Borgerskabets Beste og Fordeel, samt Indtægt og Udgift. I den Henseende dem og med nogle af Magistraten var forundt Adgang til Hans Majestæt selv.

12

12

Denne Forsamling, der ansaaes som en Perle i Byens Privilegier, der havde adskillige gode og nyttige Virkninger, og ikke kostede Hans Majestæt eller Byen det allermindste, blev ligeledes ophævet ved den samme Cabinets-Ordre, i Følge af hvilken den ommeldte Ober-Præsident lod viide, at de ikke mere maatte forsamle sig, og derhos lod den til deres Forsamling destinerede Sahl paa Raadhuuset tillukke. Disse og mange andre Exempler af samme Beskaffenhed, som alle viiste, at intet var helligt for denne ligesaa uforsigtige som voldsomme Mand, der var ligesaa stor Hadere af Klogskab og Mildhed, som af Orden og gode Sæ- der giorde en forunderlig Indtryk paa Nationen, der syntes paa eengang at see sig henrykket under et andet og østerlandsk Clima.

Nogle lamenterede og sukkede, andre yttrede deres Forbavselse eller Forbittrelse nu paa een, nu paa en anden, Maade; Alle vare dog eenige derudi, at Hans Majestæts milde og Faderlige Hierte til hans Undersaatter var det samme, som forher, naar kuns deres Suk og Klage kunde trænge igiennem til Thronen, og Sagens rette Sammenhæng blive Hans Majestæt forestillet.

Men dette syntes umueligt formedelst de Præcautioner, Struensee i den Henseende havde taget. Han havde hos Kongen placeret hans intime Ven, Grev Brandt, og da han mueligt, i Følge det bekiendte Ordsprog: Nulla amicitia nifi inter bonos, ikke var saa aldeles forvisset om dette Venskabs Vedvarenhed; saa søgte han at forsikre sig dets Vedligeholdelse ved fælles Interesse, og, som strax skal viises, paa Hans Majestæts og den Kongelige Casses Bekostning.

13

13

Grev Brandt, som var immer om Kongen, bestyrkede Ham i det, Struensee insinuerede og foregav, og hindrede, at ingen kom til at overbeviise Hans Majestæt om den Sandhed, som var tvert derimod.

Der var ingen Conseil, og saa at sige ingen Minister. Ingen kom til at tale med Kongen alleene, uden de, Grev Struensee holdt sig forvissed om; skeede det, var det kuns paa et Øyeblik, eller saare kort Tiid, som ikke tillod nogen vidtløftig Fortælning eller Discussion. Alle andre bleve eloignerede fra Hans Majestæts Person, hvilket endog strakte sig til Hans Majestæts egen allerhøyeste Familie og allernærmeste Paarørende, for hvilke Hans Majestæt alletider forher havde viist en øm Tendresse og Kiærlighed; Men fra den Tiid af, at Grev Struensee havde bemestret sig Bestyrelsen af Hoffet, ligesaavelsom af heele Landet, kom de kuns sielden til Kongen, og fik aldrig Leylighed at tale med Ham alleene, da de ikke havde manglet at frembære Landets og Undersaatternes Tarv og Bekymring for Ham; Derpaa disse høye Personer siden, saasnart Leylighed gaves, have aflagt saa uomstødelige Prøver, som aldrig noksom kunde prises og erkiendes.

Det kunde ikke feyle, at jo Grev Struensee ved saadan despotisk, voldsom og ufornuftig, Omgang maatte giøre sig overalt forhadt.

Hans Emissarier og Tilhængere, af hvilke han dog havde endeel, naar de ikke torde vove ligefrem at justificere eller und-

14

14

skylde hans Foretagende, søgte i det mindste meget at berømme og vidt at udbrede hans foregivne store Desinteressement, som de satte derudi, at han lod sig nøye med den ham tillagde moderate Gage, uden at forlange, enten for sig eller sine, enten Penge eller Ære, Hvorvidt saadant den Tiid blev troet, lader man staae ved sit Værd: Vist er det, Grev Struensee havde taget gandske vel over- lagde Messures, til at skiule hans Egennyttighed paa den Tiid, og saalænge det varede. Men det er siden alt for tydelig erfaret og got- giort, at han har været en overmaade interesseret og egennyttig Mand, der med god Føye kand siges at have pilleret Hans Maje- stæts Cassa.

Han havde en gandske skikkelig og anseelig Gage, med hvilken han saa meget bedre kunde komme ud, som han havde alle Ting frit til Hove, lige indtil de Giestebudder han giorde: Han vidste, og havde noksom udraabt, den slette Tilstand, i hvilken Hans Majestæts og den publique Cassa allerede fra forrige Tider af befandt sig.

Dette uanseet, lod han neppe 2 á 3 Maaneder gaae forbi, efter at Conseillet var afskaffet, og han var bleven Maitre des Requetes, førend han ved at misbruge Hans Majestæts gode Hiertelag, af Høystsamme forlangte og erholdte en Present for sig selv paa 10000 Rdlr. og for sin Ven, Grev Brandt, paa lige Summa. Man skulle tænke, at en saa anseelig Present, for disse tvende Personer, af hvilke den eene var Maitre des Requetes, og den anden Directeur des Spectacles, og begge kuns kort Tiid havde været i

15

15 samme Charger, skulle for en Tiid lang mættet deres Gierrighed; Men samme befindes derimod at have voxet og tiltaget; Da Grev Struensee, efter at de havde faaet ommeldte Present i Februarii eller Martii Maaned, atter i May Maaned, og altsaa efter 2 à 3 Maaneders Forløb, erholdt af Hans Majestæts Casse 50000 eller 60000 Rdlr., og lige saa meget for Grev Brandt; Saa at disse

tvende Personer have, paa en kort Tiid af 3 a 4 Maaneder, foruden deres ordentlige Gehalt, kostet Hans Majestæt enten 140000 Rdlr. eller i det mindste 120000 Rdlr. (thi hvilken af Deelene det er, kan man i Henseende til den Confusion, Grev Struensees Regnskaber ere udi, endnu for Tiden ikke med Vished sige) og det foruden de Presents, de baade for og efter den Tiid have tilvendt deres gode Venner, saasom, Justiz-Raad Struensee 4000 Rdlr., Grevinde Holstein 3000 Rdlr., Kammerherre Falkenschiold 3500 Rdlr. eller meere, og saa fremdeles.

Ak denne Grev Struensees uforsvarlige Egennyttighed har@været ret overlagt og reflecteret, det seer man af den konstige Maschine, han havde opført, alleene for at kunde faae og annamme disse Penge, uden at nogen skulde faae det at vide.

I den Henseende foreslog han først at ophæve det saa kaldede Tresor (som var en Summa Penge, der var lagt til Side, for at kunde betiene sig deraf i paakommende hastige Tilfælde) og at lade samme indlevere i den publique Cassa. Men, som de paa Veyen til den publique Cassa maatte passere Cabinettet, foreslog han atter Hans Majestæt deraf at tage 250000 Rdlr., og af samme at for

16

16

mere en saa kaldet Speciel Cabinets-Cassa, som skulde være under hans Opsigt alleene.

Derved fik da Grev Struensee god Anledning til at erholde og imodtage anseelige Summer, uden at nogen anden kunde faae Kundskab derom.

Han haver og saaledes holdt Huus med denne Cassa, at da den blev oprettet i April Maaned 1771, og den Tiid bestod af 250000 Rdlr., saa var deraf ved den næstpaafølgende May Maa- neds Udgang kuns 118000 Rdlr. tilovers, uanseet Cassen ikke havde havt anden Udgift end slige Presents.

Disse tilovers værende 118000 Rdlr. vare rimeligviis efterhaanden gangen den samme Vey, som de øvrige, naar Struensee ellers dertil havde faaet Tiid og Raaderum.

Grev Struensees skammelige Gierrighed og Egennyttighed er herved saaledes lagt for Dagen, at de, der have udraabt ham som u-interesseret, have Aarsag at tilstaae, at de kuns lidet have kiendt ham, og derhos have været slet underrettede.

Men dette er ikke nok. Her er den allerstærkeste Præsumtion for, at Grev Struensee, under denne Handel, har begaaet et ublue, skammelig og høyststrafværdig, Bedragerie. Da den iblant Grev Struensees Papiirer forefundne, og af Hans Majestæt approberede, Beregning, over Speciel Cabinets-Cassens Indtægt og Udgift, for

17

17 April og Maji Maaneder 1771, blev Hans Majestæt, ved det den fandtes suspect, foreviist, har Hans Majestæt strax declareret, at han heel vel erindrede, den Tiid at have skiænket 10000 Rdlr. til Dronningen, 6000 Rdlr. til Grev Brandti, og 6000 Rdlr. til Grev Struensee, og ikke videre. Ligesom disse Summer tilhobe udgiør 22000 Rdlr., saa er det ved Documentets Inspection Soeleklart, at den Summa, der er sat neden under, først har været 22000 Rdlr., men det første To- Tall er forandret til et Tre-Tall (hvilken Forandring er saa Kiendelig, at den strax falder i Øynene og at der er sat et Et-Tall foran, hvilket der ikke har været anderledes Plads til, end at det er kommen til at staae for ved Linien (som gaaer langs ned og separerer Contexten fra Summerne) tvertimod det, som er brugt ey alleene i de andre Beregninger, men og i den samme Beregning, paa den foregaaende Side, hvor Indtægten er anført. Hvorved da den ommeldte Summa af 22000 Rdlr. er forandret til 132000 Rdlr. hvilken Summa og kommer ud, da de 6000 Rdlr. til Brandt, og 6000 Rdlr. til Struensee ere ved et Nulls Tilsættelse forandrede til 60000 Rdlr., og der ere komne 2000 Rdlr. til, til Kammer-Herre Falkenschiold, hvilken sidste Summa synes at være tillagt af den Aarsag, at de ikke ved Forandringen af de 22000 til 130000 Rdlr. skulle behøve ligeledes at forandre det andet To-Tall til et Null.

Disse Formodninger, hvis Styrke ingen ret kand indsee, uden den, som tillige seer og betragter det paaberaabte Document, her endnu ved Tallenes eller Chiffrenes Position fournerer fleere Argumenter, bestyrkes endnu ved andre concurrerende Omstændigheder; saasom: At denne Beregning for April og. Maji Maaned er

18

18 skreven med Grev Struensees egen Haand, da derimod de øvrige Extracter og Beregninger ere skrevne af den, som var Secreterer i Cabinettet, hvilket første sluttes at være skeet, fordi Grev Struensee ikke ønskede at have Medvidere i det af ham forøvede Bedragerie: At Grev Struensee fra den Tiid af ikke haver indgivet nogen Beregning for denne Cassa til Hans Majestæt, førend sidst i October, skiønt Cassen i Junii Maaned havde havt en Udgift af 2000 Rdlr., som bleve foræret Justitz-Raad Struensee.

Denne Forsømmelse eller Udeladelse synes at være skeet par Dessein, at Hans Majestæt imidlertiid, og da saa lang Tiid løb imellem, ikke skulle saa nøye erindre Cassens rette Beholdning og Tilstand. Hertil kommer den af Hans Majestæt selv alleguerede meget naturlige Formodning, at der ikke var nogen Rimelighed udi, at Han skulle forære Grev Struensee og Grev Brandt, hver enten 50000 Rdlr. eller 60000 Rdlr., naar Han kuns forærede Dronningen 10000 Rdlr.

Grev Struensee, som vel maa tilstaae sin Egennyttighed, at han haver begiært disse Penge af Kongen, men dog ikke vil vedgaae noget Bedragerie, da han paastaaer, at Hans Majestæt den Tiid, efter hans Begiæring, gav ham 50000 Rdlr., og Grev Brandt 50000 Rdlr., og da de dem forher skiænkede 10000 Rdlr. ingen- stæds vare bragte i Regning, bleve de her under eet anførte; har dog, ved Documentets eller Beregningens Foreviisning i Commissionen, maattet tilstaae, at alle Omstændigheder concurrerede til at opvække saadan Præsumtion imod ham, som han ikke vidste paa

19

19 nogen Maade at elidre. Derhos han meget har beklaget sin Mangel af Accuratesse og Forsømmelse.

At Grev Struensees Ærgierrighed ikke har været mindre end hans Pengegierrighed, og at hans Moderation, i Henseende til Ære og Titler, ikke var større end i Henseende til Penge og Midler; Der falder ligeledes let i Øyene.

Han havde i tvende Aar giort saadanne Pas, som andre, af større Habilité og Meriter. end han, neppe giøre i 30 Aar eller længere: Efter de Omstændigheder, han var udi, kunde det ikke feyle, at han jo stod i overmaade stor Anseelse, saavel ved Hoffet som i Byen; men alt dette var ham ikke nok.

Ved idelige Persvasioner bragte han, det derhen, at Hans Majestæt den 14 Julii 1771. beskikkede ham til Geheime CabinetsMinister, hvilket hans Anlæg han indtil det sidste Øyeblik havde vidst at dølge, endog for sine allerfortroeligste Venner; Ligesom han og, tillige med Kammer-Herre Brandt, blev nogle Dage derefter optaget i den Grevelige Stand.

Skiønt han, som Geheime Cabinets-Minister, ansaae sig som den første privat Person i heele Riget; saa var han dog ikke fornøyet med Titlen alleene, og den Myndighed, han forher havde havt, men han vilde have saadanne Prærogativer dermed forbundne, som aldeeles ikke passede sig paa en Undersaat, men involverede et Stykke af den Kongen alleene tilkommende Souveraine Ret.

20

20 Grev Struensee havde allerede draget ald Myndighed til sig, og da alle de, der vare om Kongen, vare i Struensees Interesse, og Hans Majestæt saaledes intet hørte uden Struensees Lovtale; saa var det rimeligt, at han fattede en Slags Fortroelighed til ham; Da han saa got som var den eeneste, der saae og talte med Hans Majestæt om Affaires, saa kunde det neppe feyle, at Hans Majestæt jo consenterede i det, han proponerede. Han havde saaledes alt, hvad han kunde ønske sig; men alt dette var ikke nok til at mætte hans urimelige Ærgierrighed. Collegierne og andre vilde ikke alletider adlyde og exequere, uden de saae Kongens Haand.

Dette stod Struensee ikke an, og man havde Aarsag at tro, ar det ikke kom overeens med hans forborgne Hensigter: Han vilde, at hans Haand skulde virke det samme som Kongens, og ar Vedkommende skulle være forbundne at adlyde den eene ligesaavel som den anden.

Dette erholdte han og ved den af ham projecterede Kongelige Ordre, som den 15 Julii 1771, i Anledning af hans Geheime Cabinets-Ministers Embede, gik til Collegierne, og derfra videre blev bekiendtgiort: Thi i sammes første Articul blive de Ordres, Struensee underskrev, og satte Cabinets-Seglet for, i alle Maader satte i Parallel med dem, Hans Majestæt selv underskrev, og Struensee parapherede: Og i den 4de Post fastsættes det udtrykkelig, at alle og enhver skulle exequere og adlyde de af Struensee exepederede og underskrevne Cabinets-Ordres. Vel synes denne Post at indeholde en Slags Limitation, naar det heder:

21

21 Saafremt ikke nogen Kongelig Forordning eller Resolution maatte være derimod; Men det, som paafølger, viser, at det var snarere en Extension; Thi i Steden for man ventede, at derpaa skulde følge, at Executionen i saa Fald skulde udsættes, indtil Kongelig Resolution var erholdet; saa heder det allene:

I hvilket Fald saadant strax skal meldes til Cabinettet; saa at, naar nogen i saa Fald fandt sig beføyet til at giøre Forestilling imod Struensee eller hans Ordre, skulde han vende sig til Struensee selv, og, naar han da befalede at adlyde og exequere hans første Befaling, maatte det blive derved. Saaledes har og Grev Struensee forstaaet og practiseret det. Herved tilsneeg han sig endeel af Souveraineteten, og af det, som tilforn var arriveret, kunde man nogenledes slutte sig til, at han agtede at exercere den alleene.

Da Struensee paastaaer at have læst Konge-Loven, og som Minister burde nøye kiende dens Indhold; saa maatte han vel vide, at dens 7de Articul vil: At alle Regierings Ærender, Breve og Forretninger, skulle af Kongen selv underskrives. Men den, som fornemmelig passer sig her, er Konge-Lovens 26de Ar- <r| ticul, hvor den Høystsalige Konge og første Eenevolds-Herre Kong FRIDERICH den III. synes at have havt en Pressentiment, at en Struensee vel engang kunde opstaae i Danmark; Da der meldes, hvor skadeligt det er, naar Kongers og Herrers Mildhed og Fromhed saaledes misbruges, at deres Magt og Myndighed dennem fast usynligen beskiæres, og hvor ønskeligt det er, at Konger og Herrer ville holde over deres Myndighed: Hvorefter det re- commenderes og indpræntes Kongerne i Danmark, med et nidkiært

22

22 og vaaget Øye at holde deres Souveraineté og Enevolds Magt uforkrænket: Og endelig concluderes der: At, om nogen skulle understaae sig at udvirke eller forhverve noget, som kunde i en eller anden Maade være Kongens absolute Souveraine Eenevolds Magt tit Afbrek og Forfang, skal alt saadant være som ugiort, og de, som sig sligt forhvervet eller tilsneget have, straffes som de, der Majesteten beleidiget, og imod Kongens Eenevolds Herredømmes Høyhed groveligen sig forgrebet have.

Grev Struensee kunde her læse sin Dom, dersom han ikke tillige havde begaaet en anden ligesaa grov Misgierning og Forbrydelse imod Kongens Høyhed, foruden det at han har været ikke alleeneste Medvidere og Raadgivere, men og Tilskyndere, til den af hans fortroelige Ven, Grev Brandt, forøvede Forgribelse imod Hans Majestæts Person.

Den Maade, paa hvilken Grev Struensee har udøvet den ham, som Geheime Cabinets-Minister, anfortroede Magt og Myndighed, undskylder ham ikke, men graverer, ham paa det allerhøyeste, da samme atter viser, at han ansaae Hans Majestæts Undersaatters Velfærd, Ære, Liv og Gods, reent at være abandonnerede til hans Discretion.

Han haver, ved de af ham og under hans Haand udstædte Cabinets-Ordres, sat foregaaende og ham bekiendtgiorte Kongelige Resolutioner til Side.

23

23 Han haver i de allervigtigste Ting udstædt saadanne Ordres, uden Hans Maiestæts Forevidende; og den ham, i den Kongelige Resolution af 15 Julii, dens 3die Post, paalagde Extract af de udstædte Cabinets-Ordres, som han ugentlig skulde forelegge Hans Majestæt, har han tildeels forsømt, tildeels saaledes indrettet, at deraf umuelig kunde erfares, hvorudi Ordren egentlig havde be- staaet, og hvad den havde medført.

Da Diretionen over Particulier-Cassen var bleven ham an- fortroet (thi han vilde dirigere alle Casser) fandt han for got at give Cassereren derved en nye Instruction under hans Haand.

Da Cassereren i den Anledning forestillede ham, at han havde en Kongelig Instruction, som ikke kunde ophæves uden ved en Kongelig Resolution, fik han et Svar, som indeholdt en Slags Reprimande, og hvorved han atter befalede ham, at holde sig hans Ordre og Instruction efterretlig.

Det smukke Corps Garden til Hest, som bestoed af lutter indfødde Danske og Norske, og af den Aarsag ikke stoed Grev Struensee an, og, da det kuns udgiorde tvende Esqvadroner, ikke kunde falde sær bekosteligt, var allerede i Foraaret 1771, efter Grev Struensees Fosflag og Villie, og imod Generalitets-Collegii Forestilling, afgaaet.

Garden til Fods var endnu tilbage, samme bestoed af 5 Compagnier, alle skikkelige og paalidelige Folk, som Vagterne

24

24 paa det Kongelige Slot, og for det Kongelige Huuses Gemakker, med ald Sikkerhed kunde anfortroes; Men de havde en Qualité, som giorde, at Grev Struensee ikke kunde fatte Tillid til dem: De vare fast alle indfødde Danske og Norske.

Dette Corps Reduction havde han længe hos sig resolveret, og talt derom med adskillige, blandt hvilke de fleste havde raadet ham derfra. Endelig brød han over tvert, og uden Hans Majestæts Forevidende (som Hans Majestæt selv allernaadigst har declareret) udstædde en Cabinets-Ordre af 21 Decembr. 1771. til Gene- ralitets og Commissariats Collegium, i Følge af hvilken de 5 Compagnier Fod-Garde skulle transformeres til 5 Compagnier Grenaderer, og et Compagnie af samme anhænges hver af de 5 Regimenter, som laae i Garnison i Kiøbenhavn, med videre.

Han lod og den 21, 22 og 23de December gaae forbi, uden at melde Hans Majestæt noget derom (det Hans Majestæt declarerer sig heel vel at erindre) skiønt Struensee den 23. har forskaffet Gene- ralitetet Kongelig Approbation paa bemeldte Cabinets-Ordre af 21, da dette Collegium paastoed Kongelig Resolution, og ikke uden samme vilde exequere Cabinets-Ordren, saasom de ansaae Sagen at være af stor Vigtighed, og maaskee forher indsaae de Suiter, den vilde have.

Men da Garderne den 24 December paastode, at deres Capitulation burde dem holdes, og at det var imod samme, om de skulle være forbundne til at tiene under de andre Regimenter; Saa

25

25 saae Struensee sig nødt til at forestille Hans Majestæt den heele Sag, da han derhos raadede, at der skulle bruges Magt imod dem, og at de skulle tvinges. Dog blev samme Dag den Kongelige Ordre af 24 Decembr. expederet, i Følge af hvilken de blandt Fod-Garden, der ikke vilde tage Tieneste som Grenadiers, kunde faae deres Afsked. Saa at Følgen af denne Grev Struensees Operation blev, at Hans Majestæt af sin militaire Tieneste mistede nogle hundrede brave, troe og paalidelige Folk, alle Landets indfødde Børn. For Resten falder Grev Struensees mislige og lumske Forhold ved denne Begiven- hed strax i Øynene, naar man confererer den af ham over Cabinets-Ordrene holdte Protocol med den ugentlige Extract derover, som er forelagt Hans Majestæt.

Udi Protokollen findes den ommeldte Ordre af 21 Decembris rigtig nok anført under sit rette Datum, og under No. 709. Derefter anføres adskillige andre Cabinets-Ordres, som ere expederede den 22, 23 og 24 Decembr., indtil No. 733; Men den anden sidst ommeldte Cabinets-Ordre af 24 Decembr. findes der ikke, alleene ved Slutningen af den 24. findes aaben Plads til at den kunde indføres; Men udi Extracten af Cabinets-Ordrene fra den 18 til den 25 Decembr., som er forfærdiget den 31 Decembr. og Hans Majestæt siden forelagt, findes disse tvende Cabinets-Ordres af 21 og 24 Decembr. til Slutningen førte strax efter hinanden under No. 22 og 23, ligesom de paa een Tiid, og under samme Datum, kunde være expederede. Da derimod alle de Cabinets-Ordres, som mellem dem vare expederede den 22 og 23 Decembr., af denne Extract findes udeladte. Hvoraf man i Al-

26

26 mindelighed kand dømme om disse Extracters Fuldstændighed og Paalidelighed.

Denne nu ommeldte Protocoll viser og, at, omendskiønt Grev Struensee allerede, og længe forher, noksom havde forebygget, at ingen enten mundtlig eller skriftlig kunde komme til at melde Hans Majestæt noget, som var ham imod, saa har han dog paa den Tiid, da Fod-Garden blev afskaffet, seet sig nødt til i den Henseende at tage nye Præcautioner: Thi under 23de Decembr. har han expederet tvende Cabinets-Ordres, den eene til Etats-Raad Waitz i Hamborg, at de Paquetter, som med Posten komme til Hans Majestæt, skulle adresseres til Cabinettet; Den anden til Hof-Intendant Wegner, at alle de Breve og Paquetter, som indkomme til Hans Majestæt, saavelsom de fra Kiøbenhavn kommende Breve og porte-feuiller, ikke skulle leveres i Hans Majestæts Forgemak, men i Cabinets-Contoiret. Af hvilke tvende Cabinets-Ordres, skiønt de syntes at angaae Hans Majestæt Selv, den eene reent er udeladt, og den anden gandske ufuldstændig anført, i den nyelig alleguerede Extract, som blev Hans Majestæt foreviist, da og Hans Majestæt derom haver været uvidende.

Ligesom Grev Struensee lagde sin Mistroe til Nationen efter- haanden alt jo meere og meere for Dagen; saa voxede og Nationens reciproque Had alt jo meere og meere til ham, og yt- trede sig nu paa een, nu paa en anden Maade. Saaledes saaes om Sommeren 1771. adskillige saa kaldte Skandskrifter at

27

27

omløbe; og, skiønt Stiilen og Indholden af de fleeste nok viiste, at de komme fra den gemeene Mand, saa marquerede de dog alle den allerstærkeste Attachement for Hans Majestæts Person, og Redebonhed til at opoffre Liv og Blod for Ham; Da derimod Forbittrelsen ikke havde andet Objet end Geheime Cabinets-Ministeren og hans Tilhængere.

Dette, saavelsom at nogle Matroser og andre, som for- meente sig fornærmede, gik ud til Hirschholm, for at andrage deres Besværing og Anliggende for Hans Majestæt Selv, indjog saadan Skræk i Grev Struensee, at han var præpareret og færdig til at tage Flugten og løbe sin Vey.

Men da han, uden Tvivl efter nogle hans Venners Raad, havde desisteret fra dette Forsæt, syntes han derimod at have præ- pareret sig til at maintenere sig i sin Post paa alle muelige Maader, og mod alle og enhver. Dette gav Anledning til adskillige tilforn ubekiendte Anstalter.

Naar Deres Majestæter komme her til Byen, hvor Grev Struensee alletider var med, bleve de ledsagede af en usæadvanlig Escorte; Hvor de opholdte sig her i Byen, paa Slottet eller Co- moedie-Huuset bleve Vagterne fordobblede, med videre.

Saadant formeerede Nationens, og i sær Kiøbenhavns@Indvaaneres, Forbittrelse imod Grev Struensee i meere end een Henseende. De ansaae det som et Beviis paa, at han søgte at over-

28

28 tale Hans Majestæt til at troe, at der blandt Indvaanerne skulde være Ildesindede imod Hans Majestæt og det Kongelige Huus. De bleve og derved bestyrkede iden allerede fattede Mistanke, at Grev Struensee endnu havde andre videre udseende og ambitieuse, men derhos høyst formastelige og strafværdige, Hensigter.

Det maae og tilstaaes, at adskilligt af det, som arriverede i denne Sommer, og især i Efteraaret, kunde bestyrke dem derudi, og operere en stærk Præsumtion derfor; Ligesom han og selv har til- staaet, at adskillige af hans Demarcher sigtede til at maintenere sig paa alle Maader i den Situation, hvori han befandt sig.

Garden til Hest var afskaffet, som forhen er meldt.

Som Grev Struensee der altid frygtede, dog vilde have noget Cavallerie i Nærheden af Hoffet, blev en Exerceer-Troup for- meret. Men det varede ikke længe, førend han erfarede, at de, saavel i Henseende til Officererne som de Gemeene, meest bestod af indfødde, og at de aldeeles ikke vare hans Folk, hvorpaa hans heele Tillid til dem faldt bort, ligesom de og i Efteraaret gik ud af hinanden.

Han lod derpaa det Siellandske Dragon-Regiment komme ind til Hoffet og Byen. Og at de, i Henseende til ham, ikke vare anderledes eller bedre disponerede end de forrige, have de aflagt ustridig Prøve paa.

29

29 Han udvirkede, at tvende af de her i Garnisonen liggende Regimenter skulle til Foraaret forflyttes hen i de andre Kiøbstæder. I Steden for, at Lodden i slige Tilfælde plejer at treffe de yngste Regimenter, vilde han (af Aarsager, som ere ham bekiendte, og just ikke ere vanskelige at giette) at det skulle være Hans Majestæt Kongens, og Hans Herr Broders, Printz Friderichs Regiment, og det imod Generalitetets Formeening, uden at melde det for Hans Kongelige Højhed, Cheffen af det sidste ommeldte Regiment, og at udbede sig hans Samtykke dertil. Han udvirkede, at en nye Commendant blev beskikket i Kiøbenhavn, som han formeente sig at kunde have fuldkommen Tillid til. Men, det som allermeest forøgede Mistanken, og allermeest opirrede Kiøbenhavns Indvaanere, var det, de tilsidst erfarede, at der, efter Struensees ved Commendanten føjede Foranstaltning, vare Canoner satte og holdtes Bereedskab, med behørig Mandskab og Cartescher, paa Tøyhuuset, saaledes at de paa første Vink kunde bruges. Hvilken Foranstaltning ogsaa var aldeeles fordulgt for Hans Majestæt Kongen. Kongen og det Kongelige Huus, ligesom og heele Nationen, maatte og tilsidst tabe Taalmodigheden, naar de ansaae, til alt andet, hvor forvoven og formastelig han var, i Henseende til den haarde

30

30 og uhørte Opdragelse, han vovede at give Kron-Printzen, hvorved Hans Kongelige Høyhed ofte var sat i den yderste Fare for at miste Sundhed og Liv.

Forbittrelsen var saaledes steegen til det høyeste, og kunde havt de farligste Følger, da der blev giort en lykkelig Ende paa denne indbildte, ubetænksomme, voldsomme og ærgierrige, Mands vidt udseende Hensigter og despotiste Bestyrelse.

Som det saaledes er klart, at Grev Struensee paa meere end een Maade, og i meere end een Henseende, baade selv har forøvet, og taget Deel i det af andre forøvede, Crimen lœsœ Majestatis i en overmaade høy Grad, foruden det, at hans heele Administration har været en Kiede af Voldsomheder, Egennyttighed, som han endog paa en skammelig og strafværdig Maade har søgt at fyldestgiøre, Foragt for Religion, Moral og gode Sæder, som han ikke alleene ved Ord og Gierninger, men og ved publique Foranstaltninger, har søgt at legge for Dagen:

Saa kiendes for Ret, i Følge Danske Lovs 6te Bogs 4de Capituls 1ste Articul: "At Greve Johan Friderich Struensee bør, sig selv til velfortient Straf, og andre Ligesindede til Exempel og Afskye, have forbrudt Ære, Liv og Gods, og være degraderet fra hans Grevelige og ald anden ham

31

forundt Værdighed; samt hans Grevelige Vaaben af Skarpretteren sønderbrydes; Saa bør og Johan Friderich

Struensees høyre Haand af hannem levendes afhugges, og dernæft hans Hoved; Hans Krop parteres og legges paa Steyle og Hiul, men Hovedet med Haanden sættes paa en Stage."

Commissionen paa Christiansborg Slot den 25 April. 1772.

J. K. Juell Wind. (L. S.)

G. A. Braem. (L. S.)

B. Stampe. (L. S.)

Luxdorph. Kofod Ancher.

(L. S.)

A.G. Carstens (L. S.) Kofod Ancher (L. S.) J. E. E. Schmidt. (L. S.)

F. C Sevel.

(L. S.)

O. Guldberg. (L. S.)

32

32 Den paafulgte Kongelige Approbation lyder saaledes:

Vi have foranførte af den af Ds anordnede InqvisitionsCommission paa Christiansborg Slot afsagde Dom, som tilfinder Friderich Struensee, for hans, i meere end een Henseende, i en overmaade høy Grad, forøvede Crimen læsæ Majestatis, at have forbrudt Ære, Liv og Gods, og være degraderet fra hans Grevelige og ald anden ham forundt Værdighed; samt hans Grevelige Vaaben af Skarpretteren sønderbrydes; saa og hans høyre Haand af hannem levendes at afhugges, og dernæst hans Hoved; hans Krop parteres og legges paa Steyle og Hiul, men Hovedet med Haanden sættes paa en Stage; hermed saaledes i alt approberet. Hvorefter de Vedkommende sig allerunderdanigst have at rette. Skrevet paa "Vort Slot Christiansborg den 27 Aprilis 1772.

CHRISTIAN.

O. Thott.

Luxdorph. A. Schumacher. Dons. Höyer.

Kongelig Resolution, anlangende Doms Approbation over Johan Friderich Struensee.