? Tillad os at takke Dig, Du store Dannemarks og Norges Patriot! Tillad os at tegne her Dit uforglemmelige Navn, Hr. Conferentsraad SUHM! for at sætte disse Taksigelses Linier i en klarere Glands. [Uden Titelbl.]

Tillas os at takke Dig, Du store Dannemarkes og Norges Patriot! Tillad os at tegne her Dit uforglemmelige Navn, Hr. Conferentsraad SUHM !

for at sætte

disse taksigelses Linier

i en klarere glands.

Men havde jeg en Tolk fra hine Sandheds Enge, Som kunne lære mig, hvor Du besiunges bør, Du Sandheders Herold! som Himlen udsaae længe Til den Beundring, der foreviged Dig giør. Hør, Bergen! knæl dog ned! ja ned for Himlens Throne! Og tak den Viisdom, hvorav bestyret blev! Da Han, til Landets Vel, sang i cherubers Tone, Og Himlen denne i Monarchens Hierte skrev. Ved mig Du ikke kan en saadan Helt besiunge, Saaledes som sig bør: og hvo var værdig nok? Men viid! din Pligt--og Han vil smile til den Tunge, Som nynner ikkun klækt blandt Norges SangerFlok.

2

høystfortiente herre!

Saa stor magt har Dit dyrebare Brev, som du paa Rigernes Vegne skrev til vor Velsignede Konge, faaet over vore hierter, at vore ringe ævner ikke kan holde os fra at bringe Dig er ydmygt taksigelses offer, som burde være Dine høye fortienester værdigt. En ligesaa værdig Pen, som den, Din dyre Haand bestyrer, skulle her sætte Dine Fuldkommenheder i Lys; Men hvor mange cre betroede de gaver, Forsynet allene seer saadanne hierter, som Dit, forbeholdne! Du har Roes og ophøyelse nok i Dine n-almindelige Egenskaber, og derfor ikke trænger til vore berømmelser, som, om de naae den høyde, vi øn-ske, dog aldrig strække til Dine fortienesters høyhed. Hvo ville synes ilde om, at Borgere besiungede en Viisdom, som har Kongens og landets velfærd til øyemeed? Hvilken Viisdom er Dig saa naturlig i alle Dine Foretagender, Du store Patriot i vor sælskabelige Verden! Ingen uden den, som var saa ulyksalig at synes ilde om, naar det gik Kongen og Landet vel. Har Du, som hiin, i guddommelige Monumenter Foreviged, der fordum stod imellem gud og Folket, staaet imellem vores jordiske Gud og os, for at tale saa hellig Sag, som den, hvorpaa Dine Med borgeres Del beroede; saa tillad, vi ophøye Dig med den Lov og Taksigelse, der ey saa tydelig i disse Linier kan udtrykkes, som den er indtrykt i vore Hierter, for aldrig at forglemmes, førend den sidste Forglemmelse virkes hos os av alt! Du ind- saae med det klareste Lys de uomstødelige Grunde, hvorpaa riger bør bygges, naar de skal blive lyksalige: Men Han, som gav Dig Viisdom at indsee dette, gav dig og Frimodighed at aabenbare dette for Ham, vor Dyrebare Chri- stian, som har en hærskende Magt over Sine Riger, men ligesaa hærskende villie til at giøre dem lyksalige. For

3

bandede Ischariother! som, ved at ville forraade saa Velsigned Monarch, ville tillige anrette almindelige øde-læggelser for vore riger og Lande; thi Rigernes velfærd er just concentrered l Ham, som i sin Middel - Punct. Evig velsigned være Gidd vor Zebaoth! Hvo knæler ikke for den majestætiske Aarsag til Dannemarks og Norges frelse! Han har i denne Tid ikke mindre herliggiort sin Magt og Maade for os, end fordum for sit Folk, som han med en vældig Haand udfriede fra hiin egyptiske trældom. Med os skal hærskarernes Mangfoldighed istemme: Du er værdig at tage Æren, prisen Og Kraften, Gud, vor Immanuel! Du har og vil giøre vore Fiender, Forstyrrerens Avkom, til offere for din havnende retfærdighed. saaledes stiger endnu den tykkeste røg av vore Tak-Altere til det høye; thi vi glemme aldrig den Nat, Almagten lod det blive lyst igien paa vor nordre Poel, og sadt rigernes soel i Sin medfødde Glands. Med Dig, høyst-fortiente Herre! (Du har viist os denne allerstyldigste Pligt) med Dig velsigne vi vor Velsignelse værdige Ju-liana! Med Dig ophøye vi den beste Prints, vor Dyre Friderich, som besidder de Egenskaber, Himmelen ønsker, til Kongens og Labdets Del! Gid, Din værdige Tunge ville sige Høystsamme, at vi evig velsigne Dannemarks oa Norges Enke-Dronning Juliana, og arve-prints Friderich! Liv og Blod, børn og Gods er den beste Be-

segling paa vore ønsker over tør uskatteerlige konge, umistelige kron-prints, og det velsignede kongeli- ge huus. Hvad skylde vi nu Dig, høystfortiente Herre! som, da Du ikke kunne tale, fordi Molochs Zirener havde liftet sig til Thronen, sukkede til alle throne: behærskede om et vaaged øye over den danske Throne: men nu, da retfærdigheden, i eet øyeblik, som altid skal være os helligt, stødte disse Uhyrer fra Thronen, har talet, som en kroned menneske-ven, i de Udtrykke, der viser Din Redelighed mod Kongen, Din Iver og Nidkierhed for Landets

velfærd.

4

Velfærd. Det, Du har talet tit vor Velsignede konge, ønske vi, maatte skee! Vi ønske det med den inderlige kierlighed og dybe soumission undersaatterne skylde sin dyrebare Monarch. Gid, vor Dyrebare Christian ligne Sine Belsignede forfædre, og blive den vinseste, Mildeste og Beste Konge i Norden! Gid høystsamme, vor Lyksaligheds Kilde, maatte av forsynet velsignes med de Viise Raad, som kunne lette Hans tunge Byrde, blive Rigernes Styrke, frugtbargiørende Floder over det gandske Land! Den lyksalige Plan har Du, høystfortiente Herre! lagt for Kongens naadige Dyne; over den gloede vi os; for den ere vi Dig evig forbundne. Vi kan ikke betale Dig uden med den ydmygeste Taknemmelighed, og de inderligste Dukker. Vor Tak skal altid være dig helliget, fordi den virkes af Hierter, fom elske en fornuftig Borgere, en redelig Patriot, en dydig menneske-ven. Vore ønsker skal stedse udbede Dig av Forsynet saa stor Lyksalighed, som i ønsker kand have Sted. Gid det maatte gaae Kongen og Landet vel; thi da naaer Du Dine ønskers Maal, som nu har vidst Verden, Du vil gierne være et Middel hertil! Gid Du og Din høye Familie leve længe! og ligesaa lyksalig, som længe!

Det skee! det skee! saa ønske vi: Gid Himlen det

samtykke,

Og krone saadan Patriot med beste Held og Lykke!

Indtil at Verden ikke meer vil unde os et Rum, Vi takke, ønske, unde godt Hr. Konferentsraad

SUHM.