Erindringer ved den Veldømmendes Kritik over Suhms Moraler. Af den Giennemlæsende.

Erindringer

ved den

velhMmendes Krim

over

Suhms Moraler.

Af den Oiennemlcesende.

Kiobe nhavn, 1772. Trykt og at bekomme hys August Friderich Stein, boende i Skibenstradet i No. 171.

2
3

Læser! Læs ikke mit Blad, uden du legger Suhms og den veldømmendes Blade for Dig. Hold Øiet i dem begge, og merk vel, at den sidste siger Pag. 7. rundt ud, hvo hans Philint er. Spør ikke, hvo enten den Veldømmende eller den giennemlæsende er? Vi har aftalt, at ikke røbe hverandre. Saa meget kan Du selv stave Dig til, at den første er commissionair for de Retsindige i tvende Kongeriger og tvende Hertugdommer, og den sidste kan sub rosa sige Dig, at han alene har Befaling fra sit eget Hierte. Til den førstes Forsvar, vil den sidste ikkun anføre dette ene, at han synes ikke saa meget at have skrevet, for at flaae sig til Ridder paa S., som for at faae sin egen Besyv indført, og vise sin Nidkærhed og sine Indsigter for tronen og i Publico. Læser! Troe langt fra, at jeg i Hast Har indseet og skrevet alt, hvad her indsees kunde og skrives Burde. Tag fra, leg til, grandsk og døm.

4

Veldømmende!

som taler hver Retsindigs Sag, Giv os lidt mere af Din Viisdom for en Dag.

Du løfter Patrioten op som en Bebreider,

Dit rene Hierte her Din flebne Pen geleider. Hvo skulde undre, at Du kan og tør En flig philints velskrivning giøre, som Du giør.

Kun Skade, at Du nævner Din Philint.

Du roser Dig af denne såre Naade,

Religion, Opførsel, Tænkemaade

At have haft tilfælles med philint.

Din Tankekraft og Pen, de løbe for gesvint. Bevare Gud philint fra Din og fliges Tænkemaade;

Den Kongen og hans Land saa lidet kom til Baade,

Som det. Du skriver, Dig til Ære vil geraade.

5

Du ene vare vil Philintes Speil,

Og ingen, uden Du, man røre nogen Feil,

Du kun Uagtsomhed og Ufuldkommenheder Saa ømt og varsomt selv om Landet leder,

hans roos, forblommed viis, Du vidt og bredt udbreder. Du mesterlig bemestrer Dig Philintes Ære,

Og uden Dig bør ingen Patriot at være.

Kort sagt: Jeg seer. Du til Bestilling trænger, Jeg i vor næste Samling tale skal for Dig,

At Patriote -Selskabet saaer giøre sig

En værdig præses af en saadan Patriot, der giver Saa store prøver af sin Indsigt, Hierte, Iver.

6

Pag. 2. hilints Feiltagelser — afbøde hans Vanære — Hans Skrøbeligheder — Hans uagtomme opførsel.

Pag. 3. Nedrigheder begik han aldrig. Jeg faae igiennem fingre med hans Ufuldkommenheder.

Pag. 4. At foreholde ham een og anden Feilspost, som jeg frem for mange andre havde bemerket. Jeg maa skiule min Vens Feil, paa det jeg ikke tilsidst skal opsige ham mit Venskab. Ilde faren, om han havde mistet Dit Venskab, hvem skulde i løndom og saa ømt have moraliseret for ham.

Pag. 5. Du ophøyer Din Vens Tankemaade, at han skulde tage en forskyldt og velgrundet paamindelse for en Bebreidelse fra sin Fiende.

Ibid. Din Vens begangne Daarligheder.

Pag.

7

Pag. 6. Philints Forbedring. Der blander sig noget forfængeligt i med hans allerædelste Handlinger. Lykkelig, at Du i Eenrum kan sige Din 'Ven hans Feil; den Adgang fattes andre, der kan og tør sige Sandhed.

Pag. 7. Naar den Veldømmende forud har beskrevet sin og Philints venlige Omgang med hinanden, falder man i Forundring over, at han navngiver ham. Han er derfor ingen Hykler, han vil ikke være mishagelig, enten med underfundig Smigren eller fremsusende Sandhed. Dine Indfald om den fremsusende Sandhed, Dine Moqverier om Guldminen, Dine Beskyldninger om Pletter paa Purpuret Pag. 8, røber et godt og Patriotisk Hierte.

Pag. 8. Ilde, at Du er saa langt fra Tronen, og saa kortsynet, at Du ikke har kunnet see de begangne Feil. Du giør meget vel, at Du lader Rigets og Kongens Venner forbedre Feilene, tvil ikke paa, der jo ere nogle, og flere end Du kunde rette, om Du og sad ved Foden af Tronen. Kanskee Du har selv hiulpet til at begaae nogle.

Jeg for min Part tager heller Guldklumpen, end hielper til at drage noget fra mine Medborgere, hvad glimrende Skin det og kan have.

Leg ikke for megen Roos paa Suhms Skuldre; thi han kan ikke bære saa svar en Byrde. Læs hans Skrifter selv, og døm dem ikke af Journaler, disse bestemme ikke Værdet af en Skribent. Det Fejltrin, Du nævner, man være indskrænket inden Dit Begreb og Dine Retsindiges lille Cirkel.

8

Pag. 9. Uden tivl tiender Du ikke efter de Characterer Du tillegger ham. Ha, ha! Du vil have en lovtale af af ham over landets fordervede Tilstand og dens aarsager; den er Du selv best i Stand til at skrive. Her skinner Hykleren frem. Sandheder skal vare feilbare Rygter. Af kiærlighed til Dit Fæderneland ønskede Dit, at vore Feil og Mangeler ikke maatte opdages af dem, der har Indsigt og Mood nok, til at vende den rette Side ud paa dem.

Pag. 10. En fornuftig Tilstaaelse, at Kongen allerhelst hører Sandheden tale. Her giver Du S. det Vidnesbyrd, at det er fandt han har talt.

Du giør Dig for megen Umage, at Du vil tale for de Retsindige i begge Riger og Hertugdommene. Du har neppe Commission fra dem alle. Der tør være nogle af andre Tanker. Giør ikke for stor Forsikring paa Hykleriets Vegne. Om Du og bruger en modbydelig Myndighed, vil dens Virkning ikke blive andet end en Latter. Lad ikke Eftertidens Ufornuftighed saare Dig for sterk; thi allerede den nærværende gotter sig med Din Ærefrygt og den Vanvittigheds Titel, Du selv giver Dig.

Pag. ii. Du kan være ei alene Sandheds Tolk, men og Hykleriets, uden at opbringe enten den enes eller andens Elskere imod Dig. Troer Du om S. at han glæder sig over Dit Foretagende, saa troe tillige, at han og ikke græder derover. Øs ikke alle Dine gode Titeler ud paa eengang over en mand, som Du miskiender.

9

Det er vel, Du troer, at Kongen sidder eenevolds (som Du kalder det) paa sin Trone, Du havde ellers en vrang Troe. S. troer det ogsaa. Og der er flere, som troer det stamme. Endog Dine Utallige Skarer af Retsindige troer det.

Pag. 12, Du synder, at Du ikke navngiver dem, som havde sammensvoret sig. Deres Velmening har fortient Ærestytter af Publico. Men De havde maaskee biet saa længe, at det var blevet for sildig. Troe Tienere bør strax aabenbare Forræderier.

Du kan umueligt begribe, hvad det er, at bemestre sig Kongens Person. Bliv i Din Vankundighed. Men det begriber Du Pag. 11, at letfærdige og Uretsindige havde flaget en Kreds om Tronen.

En vel passet Lignelse om Konen, der spiller Mester over hendes Mand, og som giør Ære til dem, Du skriver om.

Pag. 13. End videre udsøgte Lignelser om Din Tieneres Opførsel imod Dig; de giør Din Forstand og Conduite liden Ære, og der ligger jo ingen Bebreidelse i for Dig selv, som Herre.

Pag. 14. S. nævner jo ikke Kongens Villie, og hvem har villet tvivle derom. Dit anførte Exempel beviser lidet. Du raaber Kongen selv til Vidne, derfor bør Du troes. Men troe, at der kunde anføres mange flere og større Beviis, baade for Hans gode Villie og Hans Aarvaagenhed, til at see sit Folkes Nød. Lykkelig er Du, at Kongen veed, Du ingen Hykler er. Men hvad Han ikke har vidst før, det lærer Han af denne

10

Din Kritik. Her ligger Du allerlængst fra Tronen, men paa andre Steder synes Du at være med i dens Hemmeligheder.

Pag. 15. Du troer, at andre Nationer maaskee hellere ynke end bespotte os. Vexelviis og maaskee begge Deele, i det mindste har de, efter vore Udseender, kunnet have Anledning dertil.

Her røber Du, hvad det er for Retsindige Du skriver for, dem nemlig: der ansee Sandheder som blotte Rygter & c.

Jeg troer gierne med Dig, at S. kan feile, men neppe i dette Stykke. Ønsker vil nok heri være forgiæves.

Du tør kalde alle Landets Børn til- Vidner. Du kommer for sildig, Veldømmende! Nu er det bag efter. Det skulde Du have giort for sex Uger siden.

Pag. 16. Det er en nye Anekdote, at Struense tragtede efter Kronen. Ney, det Slags Kroner passe ikke til saadanne Hoveder. Her seer vi, Du har Indsigt i Hemmeligheder, og ak Du kan troe blotte Rygter, naar Du vil.

Tag Dig ikke paa, at forsvare den store Ministers ømhed over Rigets Indkom ster. Du kunde let feile. I Anledning af der, nævnte Eqvipage, vil jeg give Dig et Exempel: Naar Folk, som kommer nøgne herind, neppe har været et Aar i Landet, før de kiøbe sig Heste til 800de Rigsdaler Stykket. Slut nu til Proportionen af det større, og dom, sin Din store Minister kan ansees for andet, end en stor Røver af Rigets Indkomster og en Landers Udsuer.

11

Forræderie vil Du troe og ikke troe, det er Din modestie og Din Menneske-Kierlighed. Men sæt Dig ikke selv ud for Mistanker.

Andre forstaaer nok, hvorvidt alting har været til priis: det kan være ligegyldigt, at Du ikke begriber det.

Men forklar, hvad Du forstaaer ved Adelens forrige Indkomster? Er her nogle Embeder og Indkomster, som tilhøre Adelen meere end andre? Det synes, Du har forglemt, hvad Land Du lever i, siden Du ikke kiender dets Forfatning.

Hvor kan Du sukke efter Embede, som er Philints saa Fortroelige og saa mange Retsindiges Talsmand. Der maae hænge en mørk Skiæbne over Dig, eller nogen Uretviished regiere inden Din Cirkel. Jeg troer vist, Du havde faaet noget hos Kabinet-Ministeren, i Fald Din Høimodighed havde tilladt Dig, at tye til ham; thi Du synes at have en god Deel af de Egenskaber, som hans Kreaturer skulle have. Mon man og kan troe Din Ærlighed, at Du ikke, som en god Deel af Dine Retsindige, har bøiet Dig for ham.

Pag. 17. Med al Din modestie roser Du Dig selv formeget, men at Du ikke bedre har passet paa Tronen, det bør Du lastes for, i Fald Du har været fat til dens dørvogtere.

Tvil aldeles intet paa, Du jo begaaer Forseelser imod Sandheden. Maae jeg spøre, hvortil Du bruger Din Dumdristighed, om ikke ti at begaae Feil? Du skiønner selv, hvor

12

10

artig Du er, siden Junior Philopatrejas ikke vil kiendes ved Dig; Du kan og bør sættes ved Siden af den gamle.

Det synes, som Du ikke forstaaer det Danske Ord fornøiet, i alle dets Bemærkelser; Du kunde ellers have sparet den ' heele Commentarius, Du giør derover.

Pag. 18. Det giør Du betænksomt i, at Du lader nogle af S. Moraler falde uden for Din Critiqve; thi de deraf, som Har den Lykke, ere faldne i god Jord.

Pag. 19. Meener Du Suhms eller Dine egne Erindringer? De første ere allerede mere end eengang hørte og læste af Kongen. Men meener Du Dine, vilde Han maaskee ikke meget opbygges deraf, men troe om Dig, at Du er den, som Du viser Dig at være.

Du skielver af Patriotismo, lad Dig aarelade; jeg frygter ellers Du faaer en Feber.

Du synes, at beskylde vore Love, naar Du troer, at de ikke kan skaffe Staten af med efterladne Embedsmand. Du inclinerer noget for Despotismus. Og Du synes, at ville skrive Apologie for Forræderne, imod saa mange ulykkeliggiorte uskyldige Embedsmand.

For det Danske Sprog taler Du anstændigt. Her er en Blanding af Hyklerie, ondskab, og, som det synes, tillige Uvidenhed. I de skiønne Videnskaber har Du Styrke, og kan see de Feil, som ingen andre.

13

Pag. 20. Naar Du skriver om de afsatte Embedsmænd, røber Du Din retsindige Tankeinaade. Den vilde Du, Hans Majestæt skulde læse, og vel ønskede, Han vilde følge. Kanskee der kunde blive en ledig Plads for Dig. Kongens Viisdom og Retfærdighed bestemmer vel Deres skiæbne, uden Din Raadførsel. Du kalder Dig selv Veldømmende, og gid Du var det.

Pag. 21. Her viser Smigreren sig i sin Styrke. Hvor Har Du alle de Hemmeligheder fra om Kongens Reise? Du raisonnerer artig om Kongers fastsættelser, om at blive Store og give sig forævigede Navne. Men der vil andet til. Og Du indseer neppe, eller ikke vil indsee, hvorfor det ei skeer, naar det mislykkes. Men det mislykkes ofte, især, naar der falder Misvext ind i fuldførselen af Midlerne, som skulde drage til Maalet.

Pag. 22. Jeg fatter Mistanke, at Du Har været med at giøre nogle af de velmeente og velgrundede Projecter, Hvorefter de gamle Indretninger ere kuldkastede. Har Du nok indseet, Hvor skadelige De have været? Har Du nok overveiet, Hvor nyttigt det, som er kommet i Stedet? Jeg tviler paa, Kongen selv bifalder din Lovtale i det, som Du hellere bør tillegge de Ulyksalige, som vare daarlige nok, til at tage for gode Vahre alt, Hvad enhver enten til Egennytte, eller til at skade sin næste, kom frem med. Der er ingen Tvivl paa, at Kongen jo ville lyksaliggiøre sine Undersaatter, men om Han traf de rette Folk, den rette Tid, og de rette Maader, det er en anden Sag. Og Han bør ikke ville giøre de eene lykkelige paa de andres Bekostning. Det var ellers en stor Mangel i Projektmagernes Forslag, at de ikke anføre Ulemperne, lige saa vel fom fordeelene.

14

Pag. 23 Saa nysgierig er jeg, at jeg gierne vilde vide, hvem denne eene iblant de ti Rensede var, som beskyldes for Er: lighed, og hvis Manuscripter vare saa ulykkelige, at blandes med de gemene Forflags-Mesteres. Det var vel aldrig Dig selv, siden Du har saa nøie Kundskab om Sagernes Sammenhæng.

Pag. 24. 25. Du har et underligt Begreb om Adelsmand her i Landet. Veed Du ikke, at Kongelige Embedsmænd, Rangs - Personer og Kiøbenhavns Borgere ere saavel Adelsmænd, som enten de gamle eller nye Nobiliterede. Forskillen veed enhver. Det har saa været fra Souverainiteten, og det vil saa blive, saa længe den Regierings Form staaer ved Magt, Gud give i sin væsentlige Reenhed, indtil Verdens Ende!

Pag. 25. Du taler noget dristig, naar Du siger: at Kongen var alt for uskyldig, til at undersøge Sandheden. Du er dog den, som, vil beskylde andre for Bebreidelser. Jeg kan ikke sige, at denne er af de fine. Siden snoer og vender Du Dig heel artig.

Pag. 26. Atter en rar Anecdote, at Struense efterskrev Kongens Navn, for Livvagten at tilfredsstille. Her er Du bleven lettroende, maaskee til et blot Rygte. Førhen har Du ikke villet troe virkelige og hver Mand vitterlige Sandheder.

Skal jeg lade mig fortrylle af en Hykler? Hører det med til Fuldkommenhederne?

15

Pag. 28. 29. Gode Politiske Raisonnements om de gamle og nye Indretninger. Forslags - Mesternes Hensigter og Menneske Kiærligheden slaaes her med hverandre.

Pag. 30. Du skriver ret vel for de stakkels Dommere. Fordi der kan skee Misbrug i et Embede eller ved en Person, derfor skal der skee en total Forandring. Det er det gode Principium, som har hersket en Tid lang, hvorved een og anden har fundet sig vel, naar flere ilde. Den beste Orden bliver dog vel den gamle, naar den med Fornuft og Sagtmodighed bliver renset fra Misbrug og Omsvøb. Overalt tænk paa den vise Konges

Ord: kroget kunde ikke vorde rer, og Brøst kunde ikke tælles. Prædik. 1, 15.

Pag. 31. Her lærer Du Kongen en nye Pligt, ikke at efterlade noget, som kan geraade Riget til Beste. Det er godt, at Du forud har tilstaaet Din indknebne Indsigt i Stats-Videnskaben.

Det synes, som Du giør en vrang Udtydning af S. Ord om gamle Ting, som ikke skulde oprippes. Troe ikke, at han forsvarer Forurettelser, som Landet er skeet ved endnu levende Personer. Du skulde lade være ar nævne Dem. Her stikker Dit Hierte frem. Du er haard. Lad Hevnen høre Gud til, og flige Sagers Behandling til Kongens Viisdom, Retftærdighed og Mildhed, og til sin beleilige Tid.

Pag. 32. Ilde er det, at Din Patriotiske Iver skal være saa indgroet Hos Dig, og at saa Heedt Blod skal rinde i Dine Aare.

16

Du vil vide Navn paa Lystighederne. Er Du en Eremit eller eene fremmed i Jerusalem? Har Du ikke læst alle de Daarligheder i Aviserne, som i Fior til hver Dag i Ugen, og flere paa hver Dag, bleve anstillede og tilladte baade Vinter og Sommer, som gik paa Kongens, paa Stadens, paa Publici, paa Ungdommens Bekostning. Den zirlige Tale, som Du vil legge Suhm i Munden, den anstaaer og ligner Dig, men ingenlunde ham, som siger andre og store Sandheder i saa og syndige Ord. Dit Raad var uforligelig i en Hedensk Regiering. Du sætter Kongens glimrende Pragt i Comedier, Opera, Masquerader og deslige. Du vil have de Eenfoldiges Øine hellere forblindede end oplyste. Du vil have de udenlandske Daarligheder forviiste, men beholde de indenlandske, det er at være Patriot. Du troer, at Ludvig den Fiortendes Ihukommelse er ævig ved flige Lystigheders Stiftelse. Det er vel saa, efter din og ligesindede Philosophers Tænkemaade. Er der intet andet, som kan giøre Ham stor, blev Han en liden Helt for Gud og den kloge Verden. Den christelige Moral synes Du ikke at Have megen Smag og Respect for, siden Du anpriser saa meget de forfengelige Lystigheder. Du taler intet om Siælens Forlystelser, eller hvor lidet af vor korte Levetid vi har at spilde til unyttige, skadelige og synd-nærende Ting, i Steden for at bruge Tiden til Gud behagelige og Fædernelandet nyttige Forretninger og Betragtninger, ei heller om den Regning vi har at giøre for Tidens og vore sandsers Anvendelse.

Pag. 33. Gode Lærdomme til Gieldens Afbetaling. Du forstaaer ikke ret Suhms Sprog. Forøderen er en smuk Inscription, at sette paa Herrers Monumenter af høi Hukommelse, som Du skriver.

17

Pag. 34. Det er en forfærdelig Beskyldning Du giør imod Banco-Commissarierne.

Du er leiet af Dine Retsindige, eller rettere af dit eget gode Hierte, til at angribe en Mand, som al Verden anseer med de rette Øine. Er Du og leiet til at angribe andre? Du gaaer uden for Cirkelen. Du raser og er paa Veien til det Blaa Taarn. Men bekiend smukt, om her ingen fremmed Slange stikker i Din Hud.

Den gode Mand, Du navngiver at være bekiendt af sin Patriotiske Skyrke, er mig ubekiendt. Vel for Dig, at Du dog kiender og kan recommendere een ægte Patriot, ellers er der vel nogle uagte iblant Dine Retsindige.

Pag. 35. Her kommer Du atter frem med Dine Angivelser. Magistrater har Du stort Moed paa. Man skulde troe, Du havde været paa Raad med, at afsætte under den strenge Regiering. Man maae rose Din medynsksomhed, og gid Dine Taare kunde betale Maanedskatten for de Nødlidende. Lacrima Crocodilinæ. Ellers kan der maaskee være indløben nogen Urigtighed i Relationen om Din angivne Magistrats Forhold.

Pag. 35. Du skriver meget om Tids Spilde ved Sollicitation og Opvartning, da den dog nytter dem, der trænge til dens Brug. Men Tidens Forsømmelse ved Comedier, Opera, og unyttige Lystigheder, den har Du forhen givet Samtykke til.

18

Pag. 36. Du trænger til at tiene Din Stat. Men gid Staten aldrig trænge til at tiene Dig, førend Du faaer sundere og mildere Tænkemaade.

Det ønske, Du giør for Studenten, bør Du giøre mere almindelig og extendere til flere. Den gode D. Cramer har vel ikke drømt om, at Han skuæde blive Din anden Heros og et Mynster til Sollicitanters Behandling. Du burde være Chef for nogen af collegierne, hvor Du da kunde indføre saadan god Tour for Sollicitanter.

Pag. 36. 37. En utrængende Patriot kunde giøre mange flere Ting, end dem Du opregner, naar han, med sin Velsignelse, var af Din Tænkemaade, og havde Lyst til at blande sig i fremmed Handel. Naar han bliver kaldet, veed han nok, hvad han skal giøre, og hvorvidt, uden Dine Erindringer. I sin Frihed udretter han ulige større Ting, end bunden og i en vis Cirkel indsluttet.

Det synes, som Du vil forekaste S. , at han ikke taler Folkets ønsker til Kongen, at han ikke taler for Indretninger, for Forarmede, for værdige og Beqvemme. Hvad er det da Han taler I Det er jo alt det han taler. Det er just Dyden og Livet i hans mandige Tale. Det er jo derfor han er bleven ophøiet over al Dabel. Det er derfor, han er bleven kronet med Patrioters belønning, som er Ære og kiærlighed. Han driver sin Velmeenenhed langt videre, og behøver ikke, at Du legger ham Ordet i Munden. Alene at agere Projectmager, som Du vilde have ham til at være, er alt for hadelig en Titel for ham og enhver af hans Tænkemaade. Du tænker i Dit Hierte, at

19

disputere ham Prisen, og at nappes-med ham om Æretronen. Du kommer til kort. ophøi Dig ikke selv, Du bliver ellers fornedret.

Pag. 38. 39. I Din Slutning taler Du lykkelig for Dig selv. Hvo vilde misunde Dig den Lykke, at Dine eenfoldige Erindringer Matte komme for Kongens Øine, for Publikums ere De. Gid enhver, efter Dit Ønske, maatte styrkes i den Troe om Dig, at Du ikke har skrevet noget af nedrig Ondskab eller Lyst til vrange Fortolkninger over Ord. Spøg ikke med Dit eget Omdomme. Om Kiærlighed til Din Konge har været Din Drive-Fieder, det tilstaaer Du Dig selv; men kiærlighed til Sandhed har neppe, varet den. Og hvor denne sidste fattes, er det Qvæstio, om og hvorvidt den første kan have Sted. Dog troer jeg, at Menneske-Vennen dømmer Dig langt lemfældigere, end jeg, og meget ædelmodigere, end Du ved dette Skrit har fortient.

Hvor usleben og ubrugt Din Tankekraft er, indseer Du selv, men at Din Pen ikke er usleben og ubrugt, det seer flere end Du og jeg. Lad og Dit Hierte slibe lidt, det kan ret vel

trænge dertil.

Min sidste Erindring til Dig, skal være, at, naar Du skriver igien, og vil forstaaes af alle, Du da vil studere lidet paa Ordenes Etymologie, og skrive noget mere Orthographisk, Dansk som Dansk, og Latin som Latin, og ikke: Unseelse,

Valg, Forsvant, Glans, Gulmine, Sank, Sanhed, grunlærde, Forevigende, Kulkaste, Fant, Stan, væske, ungaae, minske, Jn, inføt, in-

20

sigtsful, fulførte, udenlanskrejse, ikke heller: Eqvipase (da var Ekipase bedre), Kritik, Sekretær, Kabinet, Klaske, Kredit, Manuskripter, rekommendation, conferensen (hvorfor tør Du ikke Drive Konferensraad), Septer, sekulo, kommissarer, Kaprise, Karakteer, Publikums. Men er det Bogtrykkerens Orthographie, da slet ham til rette, og true ham med den latinske Skole, hvor der, vanker haandtag for dem, der skrive ilde.