En accurat Afbildning paa Grev Struensees Grevelige Vaaben.

En accurat Afbildning

paa

Grev Struensees

Grevelige Vaaben.

2

Forklaring

over

Grev Struensees

Grevelige Vaaben.

Skioldet er deelt i fire Deele, af hvilke den første og sidste indeholde

tvende blaae Floder paa skak i Guld-Feldt, i den anden Deel, som er rød, sees tvende Sølv-Nøgler satte imod hveranden, og i den tredie, som har samme Farve som den anden, ere tvende Sølv Laurbær-Greene over Kors, omgivne med en Guld-Krone. Hierte-Skioldet er af Sølv, ziiret med en Grevelig Krone, og forestiller et udrustet Skib.

Oven paa Skioldet ere trende aabne Hielme med elleve Traller og en Grevelig Krone over hver af dem. Paa den første Hielm sees en Ugle, holdende en Sølv-Nøgle i Næbet; paa den mellemste et udrustet Skib, og paa den tredie tvende Sølv-Vinger, imellem hvilke ere tvende Laurbær-Greene af Sølv, omgivne med en Guld-Krone.

Skioldholderne ere tvende Bevere, staaende lige op, med funklende Øyne, og med Halen imellem Beenene.

3

At Æres-Tegn ey altid er Med Ære og Fortienester forbunden, Derpaa et nyt Beviis er her:

Vel før man og en hielmet Skielm har funden — Ey Jordens Guder er alseende,

Og ærer derfor tit Uværdige. —

Tit skiuler Høyhed, List og Vold: Tit Æres-Krandse, onde Raad og Hierter; Hvad Struensee bar i sit Skiold,

Det alle veed; ja det til mange smerter;

En Skygge af hans Pragt er dette Tegn, Hans Skiændsel døer ey ud i Nordens Egn.

Hans Skib med Lykke-struttet Seyl Foer høyt og let ind i ukiendte Fiorde —

Men af forønsket Havn tog Fejl Skiønt Pluto og Frue Venus var om Borde, I Havnen det med eet kuldseylede Ved Himmelens alviise Styrelse.

Han Hoved-Nøglen listig stial Til Rigets Guld — og til Monarkers Hierter —

Han lukte efter eget Val —

Men lukte op for Synd — og mange Smerter —

Han lukte Døren i til Kongens Stoel —

Ja! Kundskabs-Nøglens Rov — det var Hans Maal. —

4

Han som en Flod i voldsom Fart Bortskylte manges Lykke — Penge — Glæder — Hans Vellyst intet var for rart,

Han hærdede sin Siel — i bløde Klæder. Han smittede det Vand, som før var klart — Men standsedes midt i sin snelle Fart. —

Her visnede den Laurbær-Krands Han drømte om, som Viis — som Sejer-Herre, Her sluktes Grevens gyldne Glands Som Rigets Soel berøvedes — desværre!

Her hialp ey Guld- og ey Sølv-kronet Glands Her visnede vor Greves Laurbær-Krands.

Her blev Veltalenheden stum,

Her tabtes Mast — og Last — og Roer — og Anker, Her Uglen gribes i en Slum,

Her styrtes mange sorte Natte-Tanker;

Ulykkens Fugl imod Sædvane sov I Nattens Mulm — og skiltes ved sit Rov.

En vinget Hevn anfaldt den Trop,

Som fløy saa høyt — den deres Vinger stækker — Et Mørkets Sælskab hæves op;

Ey Bever, Vid og Fliid og Vagt tiltrækker — Ey kronet Hielm— ey røversk Ugle-Vold; Med os var Gud, vor Hevner, Soel og Skiold.