Uddrag fra Erindringer ved den Veldømmendes Kritik over Suhms Moraler. Af den Giennemlæsende.

Pag. 38. 39. I Din Slutning taler Du lykkelig for Dig selv. Hvo vilde misunde Dig den Lykke, at Dine eenfoldige Erindringer Matte komme for Kongens Øine, for Publikums ere De. Gid enhver, efter Dit Ønske, maatte styrkes i den Troe om Dig, at Du ikke har skrevet noget af nedrig Ondskab eller Lyst til vrange Fortolkninger over Ord. Spøg ikke med Dit eget Omdomme. Om Kiærlighed til Din Konge har været Din Drive-Fieder, det tilstaaer Du Dig selv; men kiærlighed til Sandhed har neppe, varet den. Og hvor denne sidste fattes, er det Qvæstio, om og hvorvidt den første kan have Sted. Dog troer jeg, at Menneske-Vennen dømmer Dig langt lemfældigere, end jeg, og meget ædelmodigere, end Du ved dette Skrit har fortient.