preludium for antilopehornsfløjte

✂ ad hemmelige røgstier
bærer vindene
de rette frugter
og alt modent
til den langhaaredes
sovende mund -

✂ visdommens røde draabe,
himlens ø - !

✂ omkring træet i dalens midte
voksede tusind djungler
blaagrønne, slangetunge,
vokslange, papegøjekrybende
lakvingehud spredende gennem tider,
myldrende som tusind myrers hære -
- gennem sagte dryppende
uænsede urtider sov
den rødhalede, langhaarede
med maven aandende mod evige barkgrimasser -
den rødhalede omdannede frugterne,
tabte skaller,
drak tusind krydsende vinde,
smilede tusind aftenaar
og tusind morgenaar -
- oldbarken vred sig,
bed uendeligt sagte
i hjærtets rislen -
vindens regn steg,
forsvindende i stive aarer,
læskende gennem langsomme tider
den rødhaledes hud i søvnen -

✂ solen snoede sig frem og tilbage,
plantende iris paa krokodillens rygge -
djunglen svedte en sø
om træets klumpfødder i dalens midte -
forgrønnet saa i søvnens kikkert
den langhaarede halens glød og øjnenes rynker -
søens klinge smilede abefint
som den rødhalede paa grenen,
mens frugter og vind blev visdom
i askegraa sitren -

✂ i den runde dal
i søen
paa en glat sten,
hvorimod, uden alder,
den rette sikkerheds krokodille
svaler fordøjelsen,
der staar uigenkaldeligt tegnet med min bestemmelse -

✂ ingen har læst det -

✂ den langhaarede,
rødhalede abe
vaagnede engang
og saa ned -
smilet løsnede sig
blandt rynkerne
og faldt som et blødt snit
paa søens plade -
krokodillen blinkede,
aad, og fandt stenen god -
den langhaarede sov ind
af visdom,
og krokodillen har ikke flyttet bugen -

✂ langt herfra
findes himlens ø -
langt herfra
i den langhaaredes halespids
hænger visdommens røde draabe -
midt i dalen
staar søvnens træ,
hvis frugter modnes -