Munch-Petersen, Gustaf elskede -

elskede -

sammenkrøbet sidder havet -
i havet har
jeg kastet mit eget -
alt, som blev
for svajende højt
til at smiles -

alt, som var
for rasende til at
blive liv -
i havet har
jeg kastet mit eget -
min skønheds
vidunderlige uformelighed -
alt, som ikke
kunde gives navn -
i havet -

hav
du er en draabe -
din righed
er blevet vanvid -
din uberegnelighed
blindhed -
du viger aldrig et sekund -
naar min sjæl
er ubeboet hus,
glor himlen rædselsfarvet -
havet kryber sammen -
tør aldrig vige
fra sin skat -

aah, alle
elskede gazeller -
mine ædle dyr,
spring over muren
bort, bort -!
- havet ruger hemmelige æg -,
ikke godt, ikke ondt -
ikke hellighed, intet -
blot -:
uden grænser -
- elskede, tag alt dit,
og flygt
i nat, mens lys endnu brænder -!

- i mørket
paa vinger
har du aldrig kendt mig -
konturløs -
svævende -
alt lukker sig -
Jeg-
tand hugger port -
- stumhed -
- uden grænser -
- en stavelse af dette
- vilde splintre
- opsluge...
hvad? hvad? hvad?
- nu -
blindheden kommer -
flygt:
skønt, dyrt, kærlighed, klarhed -!

blindheden kommer -
uden grænser -
dette er mit rige -