Munch-Petersen, Gustaf simon begynder

simon begynder
MCMXXXIII

I.

peter den stores udenrigspolitik

torsdag morgen klokken ti minutter i ni - simon, sytten aar gammel, gaar ind og sætter sig paa sin plads i tredie gymnasieklasse -

første time dansk, næste time latin, saa spisefrikvarter - en anden trediegymnasielev til simon "hvorfor er du ikke barberet i dag?"

simon som om det var slutkonklusionen i et filosofisk system "fordi der ikke findes nogen barber for øjeblikket, der er god nok" han gaar langsomt sin vej - tredie time historie -

"vil jørgen petersen klarlægge retningslinierne i peter den stores udenrigspolitik!" "peter den store regerede i rusland fra aaret..."

"jørgen petersen sæt dem ned" - "simon vil de prøve paa at gøre rede for peter den stores udenrigspolitik!"

simon retter paa sig, synligt overrasket - efter at have betænkt sig et øjeblik "nej" - simon ser rolig og glad ud, men han ser hverken paa læreren eller paa klassen -

læreren bekæmper energisk sin overraskelse og siger i næsten samme tonefald som før "vil simon være saa venlig at gøre rede for peter den stores udenrigspolitik!"

simon smiler venligt men lidt irriteret "nej" - læreren forvandler hurtigt sin overraskelse til arrigskab - de andre griner fornøjet som et filmspublikum, der opdager, at skurken i virkeligheden er helt - "vil simon være saa venlig at forlade klassen"

simon rejsende sig "ja" - læreren "og desuden være saa venlig at henvende sig hos rektor"

simon bukker venligt for læreren, mens han ser paa klassen, der stadig ligner et filmspublikum, men nu et, der roligt og tilfreds venter paa den almindelige elskovssceneafslutning - i simons ører "... henvende sig til rektor... være saa venlig ..."

"nej" simon lukker diskret døren efter sig og gaar ned paa gaden -

depression

en maaned efter -

simon ligger i sengen "jeg gik mig en tur, hr. overlæge, det var egentlig det hele - jeg havde siddet ned i elleve aar, og saa gik jeg en tur"

overlægen "jeg anser dem aldeles ikke for utilregnelig - de er bare overnervøs, og jeg er jo nødt til at kende aarsagen til denne depression for at kunne hjælpe dem" overlægens ansigt siger: "jeg hører paa alt, hvad de siger - jeg tager det ikke som faktiske oplysninger, men som udslag af deres nervøsitet - jeg har treogtyve aars øvelse i overbærenhed - jeg er meget objektiv"

simon, som om han talte til et lille barn "jeg gik en tur, og jeg er ikke særlig deprimeret - aarsagen, til at jeg gik, var. at jeg syntes, jeg trængte til at gaa"

overlægen "jeg tror, jeg forstaar dem (han klapper simon paa haanden) traf de nogen kvinder i berlin?"

simon svarer ikke (selv gode fædre blir til sidst trætte af at besvare alle de spørgsmaal, som deres begavede børn stiller - trods alt)

"de trænger til ro den første tid, og saa maa de se at faa deres studentereksamen - de er jo velbegavet, og det vil sikkert sætte deres humør op"

simon keder sig synligt "ja ja ja"

overlægen indtrængende men fuldstændig behersket "om ikke andet saa for deres mors skyld, som har arbejdet og opofret sig for at de skulde kunne faa den eksamen - hun var hos mig i dag, og hun græd, hører de, græd" overlægen rejser sig fra sengekanten og retter sig op - inden i simon "to gange er for lidt, græd, græd, græd, græd, jeg vil aldrig sætte mig ned igen" overlægen vender sig i døren "og saa synes de pludselig det er kedeligt og tager i stedet for til berlin og gaar tur, som de siger - det drejer sig dog kun om fem maaneder, saa er de student og færdig med skolen"

simon rejser sig op i sengen som en, der har set sig rasende paa verdens højeste bjærg "nej seks maaneder"

"frue, deres søn er et meget vanskeligt barn, ja han er jo ogsaa ved at være voksen, og den overgang er jo tit besværlig - men de maa bare endelig ikke tro, at deres søn er et daarligt menneske eller et defekt menneske, han er bare en vanskelig dreng - fjorten dages fred og ro her, og han vil være lige saa sund og normal som hvilken som helst af hans kammerater"

"men hr. overlæge, jeg forstaar det slet ikke, saadan som min mand og jeg har passet paa ham, jeg synes ikke vi har fortjent det af ham, saadan som vi har prøvet paa at gøre det godt for ham paa alle maader - bare han ikke har været sammen med daarlige mennesker i disse ulyksalige dage - hr. overlæge, de tror vel ikke, han har været hos kvinder dernede i berlin, han havde jo ingen penge da han kom tilbage"

"jeg har paa grundlag af mine samtaler med deres søn faaet det indtryk, at han er alt for tilbageholdende og indesluttet til noget saadant skulde være sandsynligt, og med hensyn til deres søns eksamen, tror jeg, jeg allerede nu kan berolige dem, frue - deres søn skal bare have ro, men nu skal jeg tale med ham igen i morgen, de maa bare ikke være nervøs frue"

simon i sengen, ivrigt "er en maaned kort eller lang tid, frk. mortensen?"

hun smiler nyvasket med hele kroppen "det kommer vel an paa, hvordan man tar det"

simon "ja det tænkte jeg ogsaa"

"frøken mortensen, tror de, jeg er klogere end overlægen?"

"nu gaar jeg, saa skal de være rolig og ligge ned" simon, idet han lægger sig tilbage i sengen "kan de sige mig, hvorfor jeg ikke skulde ville være student?"

"nej det kan jeg virkelig ikke"

simon er træt og trænger aabenbart til ro "kan man være deprimeret, uden at mærke det?"

frk. mortensen smiler intelligent og kort "god nat"

et aar

den 29 juni blev simon student, ligesom de fleste af hans klassekammerater - efter 3 maaneders sommerferie begyndte han at studere jura og et halvt aar efter fik han ug til filosofikum -

studenterforeningen lørdag aften -

simon staar i døren ind til salen - hvis han keder sig, viser han det i alt fald ikke særlig tydeligt - han blir skubbet af de ophedede par, der kommer ud og af de endnu ikke ophedede par, der vil ind og danse og af de let forventningsfulde og de let skuffede, der søgende gaar frem og tilbage mellem salen og trappen -

"gir du en bajer, simon?"

en anden student "gi en bajer, simon"

en tredie student "gi en bajer"

simon ser op, som om han havde hørt noget forbavsende dumt -

"simon, kender du hende der med det sorte haar og den lyserøde kjole?"

"simon, ved du hvad hun hedder, hende der staar og snakker med ham i kjole?"

"hun er vel nok flot, hvad simon, hende der danser med ham den lange"

simon eftertænksomt "ja, det stod jeg netop og tænkte paa" han gaar hen og bukker for en meget smuk dame med tre kavallerer, danser en dans med hende, sjusket og uden at sige et ord -

paa trappen lidt senere "der har vi simon - gaar du allerede?" "hov, du simon, du gaar vel ikke?"

"gaar du simon? - du ka' vel gi' en bajer først"

simon, stud. jur., gaar hjem gennem strøget, og kigger søvnigt paa luderne og det andet, der er paa gaden efter 12 - simon skal op til filosofikum om 3 uger - der er god tid -

en anden lørdag

studenterforeningen efter et eller andet foredrag - simon danser - hun er lille og spids - spids stemme, spids hage, spidse knæ - simon ser afvekslende paa hendes hage og et eller andet sted hen udenfor bygningen - "studerer de?" "nej, jeg er paa kontor" "har de taget filosofikum?" "ja - det var meget interessant, synes de ikke?" "kolossalt"

den spidse "hvad studerer de?" et øjeblik mindre spids "for jeg kan se paa dem, at de studerer et eller andet" simon vilde svare "spørg min far eller en af mine kammerater - spidse knæ er ogsaa knæ - jeg studerer sgu ikke jura" - som om det var en højst tvivlsom kompliment til den spidse "jeg studerer jura" - hun blir atter lidt mindre spids - hendes øjne er runde og oljérede - "hvorfor studerer de netop jura? forresten - det maa da være vanvittigt interessant" - simon samler sin toga sammen om sig, ligesom høfligt beklagende sin egen faktiske overlegenhed "frøken - hvis der engang skulde ske det med mig, at jeg blev forelsket ud over alle grænser i verdens skønneste kvinde, saa kunde det være ganske sjov at sige: cand. jur. simon - 13000 aarl. - ikke?"

inden i simon "fy for den lede og alle hans smaa halvstegte undersaatter - tornerose var et vakkert barn, hvis hun bare ikke havde sovet"

til den spidse "de danser glimrende - ved de det selv? tak for dansen"

- hvis hun bare ikke havde sovet - og haft spids hage - og spids stemme - og spidse knæ - og dumme oljérede øjne - men selvfølgeligt, hun havde jo kønnet - simon gaar hen og sætter sig paa en stol og ser, at klokken er halv et, og at den spidse danser med en herre, og at hun danser daarligt - men selvfølgeligt, hun danser jo med kønnet -

omtrent midt paa gulvet staar en pige med 4-5 herrer omkring sig - hun har overbid og en stemme, der er som meget lyst og meget rent haar - hun ler meget - simon rejser sig hurtigt og gaar ind mellem herrerne og spør hende, om hun vil danse med ham - hun svarer ja, som om, det var dette, at danse med simon, hun egentlig var kommet for og havde ventet paa hele aftenen - de danser to gange, saa kommer de 4 eller 5 herrer og danser med hende i en rækkefølge, som aabenbart er bestemt for længe siden, og hvis anvendelighed er sikkert godtgjort - det viser sig, at hun hedder inga, og at hendes telefonnummer er 1515 - simon gaar hjem og tænker paa disse ting og paa, at der nu kun er fjorten dage til filosofikum, og at der stadig er god tid -

den næste eftermiddag ringer simon hende op - og de gaar paa glyptoteket sammen -

aften

to løveunger - to rovdyrunger leger paa en uendelig solsitrende steppe - ingen lyd - fire træer staar eller ligger forudbestemt over luften - det ene tæt ved - tre sortgrønne kroner langt borte eller ingensteds - som billeder, fordi de skal være der - to gamle hviler som en trægtflydende masse i det haarde græs - de ser alvise med smalle øjne mod solen fra den gennemsigtige skygge - deres hvile garanterer mod enhver fare - to unger - lange hop - sammenspændte kolbøtter - kløerne har de aldrig haft brug for - de fine rødstribede spidser er krøbet højt op i de tjattende poter - som skinnende fluer summer deres sagte snerren langs jorden - sletten med den flade solvarmede horisont - ingen fare - langsomt vælter de om paa siden som tunge puder - springer lige op - skindet krøller sig sammen og strækkes stramt ud - dirrende - rent og tørt - et øjeblik blir legen pludselig doven - med et smelter solen ud til en stribe - de gamle sover - de vrider sig knasende og sukker langt borte - de to vælter sig rundt paa den endnu varme jord - i den bløde kælne luft - de har ingen alder - mørket er ikke farligt -

inga slukker lyset med en lang armbevægelse - strækker skulderen samtidigt - simon rusker i hendes rene tørre

haar - hvor er du dejlig -
inga sagte, meget sagte: ja -
en halv time efter sover hun -
og simon gaar tidligt hjem -

mikael

mikael venter besøg - han ikke alene venter besøg klokken halv otte, men han forbereder modtagelsen af en, der skal komme klokken halv otte - der er ikke særlig rent i mikaels værelse - der er i alt fald ikke gjort rent den dag - der er heller ikke særligt ordentligt, og værelset er heller ikke gjort fint paa nogen særlig maade, der ligger pibeaske i alle askebægerne -

men hvis han, der i sin tid havde konstrueret mikael, da han for enogtyve aar siden blev lavet, nu havde staaet og betragtet dette værelse og dets beboer, vilde han med tilfredshed have kunnet konstatere, at anordningen, mikael, fungerede upaaklageligt efter konstruktionsplanen - værelset med bord, stol, bogreol og papir og bøger meddeler og skal meddele, at her bor mikael og kun mikael - mikael, der netop er mikael -

klokken halv otte kommer else - banker paa døren, gaar ind, sætter sig tavs og smilende paa divanen og ser bekymret tankefuldt paa mikaels ryg og sorte nakkehaar - hun har kendt ham i fire aar og kendt ham paa de fleste af de maader, else er i stand til at kende mennesker, ikke blot mænd -

hun siger ingenting, og mikael stopper en pibe og tænder den - "vil du se nogle nye digte - jeg tror de er gode - ?" hun kigger smilende i manuskripterne - med et smil nøjagtigt mage til det, hvormed hun før havde betragtet mikaels ryg - "ja" hun rækker ham bladene tilbage - "hvad synes du? det er ikke mig, der har skrevet dem - det er en, jeg har opdaget"

ordet opdaget blev udtalt tvivlende ironisk, men saadan at tilhøreren skulde anse ironien for overflødig og selv uskadeliggøre den -

else tænker "mikael har opdaget ham" - hun siger "ja, de er gode" - lidt efter "mikael" -

han vender sig om med den tændte pibe i munden - saa gaar han hen og sætter sig ved siden af hende - han gør det langsomt og ligesom let irriteret - som om han var blevet mindet om noget, han uhyre længe havde tænkt at gøre, naar han ansaa tidspunktet inde - nu var han blevet mindet om det, mens han endnu var i færd med at anse - han sætter sig ved siden af hende, lægger armen om hende og kysser hende - langsomt og ligesom let irriteret - hendes øjne straaler og hendes mund ber -

else ser saadan ud, at mange mænd finder paa at vende sig om efter hende paa gaden - og hun ved, at hun ikke behøver at sidde alene, naar hun er ude, hvis hun ikke selv vil - men det er noget andet med mikael - hun ved, at han er kræsen - og mikael, han havde for omtrent tre aar siden lagt mærke til, at han havde faaet lavet en kopi af mikael, der spadserede rundt inde i elses hoved, og som var kræsen - d. v. s. han er udmærket klar over, at han egentlig ikke behøver at konstatere det, for paa en vis maade er han jo kræsen -

hun ved ogsaa, at han elsker hende, og hun ved, at hun helst skal smile først eller sige "mikael" eller "kom" eller hun skal bare se paa ham ængsteligt og bekymret - men hun ved ikke, hvorfor hun altid skal et eller andet først -

mikael syntes, det var mindst anstrengende, naar man aldrig risikerede at anse det rigtige øjeblik inde, uden at det ogsaa var inde - derfor sætter han saa stor pris paa, at else gør et eller andet, saa at han ved, nu kan du roligt anse tiden moden for handling -

desuden var det saa heldigt, at tiden næsten altid forekom mikael moden, naar han bare var sikker paa, at else, eller hvem det nu var, ogsaa syntes det -

else elsker ham mest af den grund -

"skal vi saa gaa?"

else "hvorhen?"

"bare et sted hen, hvor man kan sidde uden at betale, og hvor der er vin og musik"

mikael tar langsomt, med rolige og smukke bevægelser frakken paa og sætter hatten paa plads over det sorte haar -

inga tænker

"jeg er nu treogtyve aar -

og jeg elsker ham -, elsker simon -

han tænker ikke -, ikke saadan -

og han er nitten aar - og han elsker mig -"

hun blir urolig - hun mærker, hvor hendes tanker fører hende hen -

som en stor tyk kvinde fører en lille hund - hun har været der mange gange før - "ja - jo, han gør - i dag - givet ogsaa i morgen - ogsaa i overmorgen - og om en maaned" hun smiler - hun synes, en maaned er dejligt længe - og den maaned er jo heller ikke begyndt endnu - "om fire aar har simon sin eksamen"

munden er holdt op med at smile, og øjnene ser opad -

"om fire aar -

hvis det gaar, som det skal -

om fire aar er jeg syvogtyve aar - tredive -" hun kaster et blik hen paa spejlet, hvor hun kun ser den modsatte væg af værelset, som om hun der kunde se, hvordan hun vil se ud, naar hun er ... - om fire aar -

hun sparker med foden - korte og hurtige spark - "nej - jeg ved ikke noget om, hvordan med simon om fire aar -" en ny række spark med foden - "nej, jeg ved det ikke -" foden blir rolig - "ikke bestemt -"

hun sætter fortænderne ned i underlæben, ligesom man lægger albuerne tilrette paa et bord eller et armlæn - "og hvis - hvis han ikke elsker mig til den tid - og selv om han elsker mig om fire aar, og han saa ikke vil..." hun trykker tænderne ned i læben - hun skammer sig ved at tænke ordet tydeligt og bevidst - men det kommer - "hvis han nu elsker mig og alligevel ikke..." hun skammer sig et øjeblik endnu - "... vil gifte sig"

nu strømmer tankerne af sted som en bunke tømmer i en elv, naar den lægte, der stoppede det hele, er kommet løs - "simon - han klarer sig altid -" hun finder forskellen, med hensyn til chancer, mellem for gamle kvinder og for gamle mænd, kolossal -

"aah - en mand kan godt blive halvtreds aar, uden at det gør noget" -

"men" hun gir divanen et dundrende knytnæveslag "jeg elsker ham jo -"

punktum -

inga vrider sig længe paa divanen, uden at tænke videre - hun ligesom kører den samme film om og om igen for at lære hver enkelt scene - det er lettere saadan - til sidst er hun lige ved at falde i søvn - saa kommer der et nyt billede - en scene, hun ikke kender - hendes øjne er klare og vaagne i mørket - "og saa denne mikael, som vil have ham til at skrive digte - han har jo sin eksamen - denne mikael - denne lille overkloge kunstmaler - simon skal jo have sin eksamen om fire aar -"

filmen fortsætter med de kendte billeder og ender i et suk og nogle lange sukkende aandedrag, der glider over i snusen og brat afbrydes af et vækkeur klokken syv -

stud. jur. simon

simon sidder i sit værelse med lærebøgerne opslaaede foran sig - han læser ikke - han fører krig -

han afleverer dolkestød og geværangreb, der vilde have gjort hans forældre tusind gange mere bange, hvis de havde kunnet høre dem, end de i forvejen var -

og have bekræftet de anelser, der holdt inga vaagen og fik hende til at se ud, som om hun ikke fik frisk luft nok -

og dog er det ikke ingas smil og forældrenes uro, han angriber -

han læser for syvende gang et digt, han har skrevet, som mikael endnu ikke har faaet lov at udtale sig om - han synes, han blir stærk af det, at hans udfald blir effektivere

- han hvisker det frem, som om det udelukkende bestod af uartige ord og dødelige fornærmelser -

"mit sind var en mark,
hvori fødder traadte sig spor,
og vindene kastede alle slags frø -,
en mark,
i hvilken vel altid noget groede
af det, der blev saaet -,
om hvilken ingen spurgte,
hvad der engang skulde høstes -

fødder har danset,
og vindene har saaet -
nu er mit sind en vaabensmedie,
hvorfra svært bevæbnede mænd rider ud,
og hvortil de vender tilbage
med brækkede skjolde og stolte øjne -"

han rejser sig op og gaar frem og tilbage i værelset - "gaa - ikke sidde - ikke sidde - er det det værd - altsam- men? at stryge ti aar bort, for at ende som kontorchef med højst tre børn og sikker pension - hvorfor er de ti aar mindre værd, end de ti aar, der kommer efter - er jeg, jeg, jeg, jeg ikke mere værd... er noget offer for stort, hvis jeg kan blive den jeg vil være, for at jeg kan vedkende mig mig selv?" simon gaar hurtigere - han ser paa grammofonen, som en feltherre ser sine soldater plyndre en erobret by - stolt - han spørger ikke: hvem er det -, hvad er det, jeg skal være for at være den, jeg vil - simon spørger slet ikke - det er ikke svar han søger - simon vil erobre sig selv - efter hver kamp er han sejrer - og hver aften gaar han frem og tilbage i sit værelse -

han sætter sig ned og begynder at læse - som en arbejdsmand, der slaar skærver lige før fyraften - en halv time - "hvorfor -" han ser paa bogen, som om det var en udtraadt skruptudse - "satan - der er saa mange ting, jeg maa vide først - jeg maa være færdig med først -" simon er nitten aar - og klokken er et -

hans forældre: arbejdet! det har hjulpet os gennem alt - hvad havde vi været uden vort arbejde - og hvad havde du selv været, hvis vi ikke havde arbejdet - (ærkeenglen gabriel taler fra raadhustaarnet) arbejd! og du vil finde dig selv, og du vil faa ro i dit sind -

hans far som fader og hans mor som moder:

du er ung - og vi har levet et helt liv - hvordan skulde du kunne forstaa, hvad vi har behøvet et halvt aarhundrede til at lære -

i simon: et helt liv - gaudeamus igitur -

hans mor lukker døren op - "hvorfor gaar du dog ikke i seng, simon - klokken er over et -" simon trækker paa skuldrene -

med ryggen til moren: (hvorfor gaar du dog ikke i seng) "naar jeg ved det, gaar jeg i seng" - hun ryster paa hovedet og lukker døren forsigtigt -

og inga:

"elsker du mig?" og han vil kysse hende og sige: hvorfor spør du, du ved det jo - og hun vil saa kysse ham - og han vil gaa fra hende og spørge sig: hvad skal jeg gøre? elsker jeg hende? og han vil svare paa det sidste spørgsmaal og tro, at han saa har besvaret det første ogsaa - indtil næste gang - "jeg maa tale med mikael i morgen" han begynder at klæde sig af -

han kunde selvfølgelig gaa ud og drikke sig fuld med sine venner - men det vilde kun gøre det værre, hvis han ikke blev døddrukken -

han vilde komme hjem hen paa morgenen og finde lys i sin mors værelse, og hun vilde sidde der og bare se paa ham med sine af nattevaagen og overanstrængelse udspilede øjne - og maaske fortælle ham med træt og haabløs stemme, hvad hans far havde sagt, før han gik i seng, at saalænge han boede hjemme - hos dem - og levede af dem og morede sig og studerede for deres penge, saa kunde han vel i alt fald tage noget hensyn til dem, om ikke som forældre, saa dog som arbejdere, der arbejder for en, og som man skylder respekt -

saa vilde hun selv maaske tilføje, som hun havde gjort det alle de andre gange: ja, vi forstaar dig ikke, simon, og jeg i alt fald gør, hvad jeg kan for at forstaa dig, hvor fremmed det, du nu gør, det liv, du nu fører, end er os -, ogsaa mig - men jeg kan snart ikke mere - prøve og mislykkes - jeg kan snart heller ikke mere glatte over og glatte over, naar din far er vred - han har jo ogsaa ret, saadan, som han forstaar det -

simon gaar i seng og sover til langt ud paa formiddagen -

han har lært sig at sove -

simon tænker jo ikke -

ikke saadan -

mikael gaar

mikael og simon i vinhuset -

et langt bord med kaffekopper og vinglas i mængde men yderst faa karafler og kander -

mikael og simon og fem-seks andre -

mikael snakker med den berømte italienske maler - saadan

at udenforstaaende maa faa indtryk af, at mikael ganske vist er mikael, men at han samtidig er den berømte af de to - - aase til simon - i fortrolighed "kan du se ham, der gaar der -, han er homoseksuel" hun nikker med hoved og mund som for at tilføje: det er han! - simon kaster et blik paa den omtalte "ja" -

aase er let fornærmet "ja -, siger du - er det, fordi du kan se ham, eller fordi du ogsaa tror, han er homoseksuel?" simon er urovækkende nær ved at være overanstrængt "jeg kender ham ikke - skal jeg faa undersøgt, om han er homoseksuel?" han smiler venligt til aase - hun prøver først resolut at vende ryggen til ham -

paa hendes anden side sidder ulykkeligvis ikke den kendte forfatter, men hans kone - saa skynder hun sig at skænke simon et par smil, duftende af kvindehaar og hængende haver - simon stopper pibe -

mikael har afsluttet samtalen med italieneren - han kigger negligerende paa hver enkelt - han er træt i aften - "gode gud, hvor jeg kender dem, simon skal vi gaa?" det er mere end en forespørgsel - "vi kan jo gaa en tur" -

simon hviler sig - han er bange for at gaa - "ikke endnu - vent bare et øjeblik" mikael sætter sig ned - saa rejser han sig op igen "nej nu gaar jeg - gaar du med? -" "vent dog lidt"

- mikael gaar -

for en gangs skyld -

mikael er alene -

gulvet i hans værelse er fire meter langt og tre meter bredt - mikael har vandret op og ned ad dette gulv i to timer nu - timer, der ikke bestaar af tres smaa hoppende minutter - men timer, hvor hans egne vandrende fødder for hvert skridt sparker et lille rødt foster foran sig, der intet siger og gør, kun vrider sig -

denne lille haabløse klat kød, hvori nerverne kravler rundt som maddiker, er mikael uden anskuelser, der intet kan betyde for ham, uden kunst -, den mikael, som hele hans kraft i aar forgæves har arbejdet paa at faa gemt og pakket ind - og paa hver dragt, som hans hjærne væver til denne sviende klump, vokser maddikerne, der fylder den ud, sig stadig flere og federe -

mikael er intelligent - de fleste kender kun den mikael, han ønsker at servere for dem -

simons venner

simon staar paa gaden - paa hjørnet - overfor kontorbygningen -

med fødderne nede i trafikken, og hans øjne lukker porten op og i -, gir hver enkelt kontordame cyklen i haanden - porten gaar op og i mange gange - klokken er ti minutter over -

en sporvogn tar porten og kontordamerne væk - den kører igen - et kvarter over fire - han vender ryggen til porten - moderne uldslips til 1.85 bag glasruden - i ruden ser han kontordamer cykle bort - inga -

simon ler over hele ansigtet - inga smiler -, for at se glad ud -

der er noget - jo der er - "er du træt, inga?" "ikke særlig"

der er noget - alligevel - de gaar lidt, uden at sige noget - med hver sit ansigt - "er du ked af det i dag?" inga smiler - men hun kan ikke bluffe - "skal vi ikke gaa en tur, simon?" hun opgir at smile - "der er noget, jeg vil sige dig" hun har en rød plet under hvert øje - det faar hun, naar hun er nervøs -, selv om det ikke er meget - hun ser tungt paa ham - "hvor skal du hen i aften?" han er forbavset - og han er glad for, at han er det - han tror, han ved, hvad hun mener -, hvordan hun mener det -

hvad fan'en mener hun? jeg ved det ikke - hvor jeg skal hen i aften - "hvad mener du?"

inga ser hans ansigt - hun kan godt lide, at han ikke vil være ved, at han forstaar - hun siger ingenting - "inga, hvad mener du med det? - hvor jeg skal hen?" -saa kommer det - "du ved det jo godt - jeg kan jo ikke - saadan hver aften - jeg skal jo passe kontoret - du kan jo sove hele dagen, hvis du vil - jeg kan ikke være oppe hver aften til et, to-tiden, naar jeg skal op klokken syv -"

simon ser først ud som en skoledreng der er hos rektor - efterhaanden, som han bliver helt sikker paa, hvor hun vil hen, ligner han mere og mere en fyrste, der naadigt paahører folkets sædvanlige klager - "det forstaar jeg da godt" "og hvad er det saa for nogle underlige mindreværdige personer - i sidder der og hænger hver aften med jeres vin og jeres bohême-snobberi -"

"inga, lad nu vær' og græd' - jeg forstaar godt, hvad du mener -"

inga faar taarer i øjnene -

"og saa bare fordi jeg skal op, skal jeg sidde alene hver aften - det er jo ikke derfor, simon, men de ødelægger dig - du kan jo heller ikke passe dine forelæsninger, og hvad du har, naar du er ude hver aften -"

hun smiler et sekund "vel? - og du faar saa mange underlige teorier -, som du slet ikke mener - det kan være meget godt for saadan nogle - som denneher mikael og alle dem -" hun smiler igen

"du er jo meget bedre, simon -"

simon er stadig fyrste -, men en yderst velvillig fyrste -

inga tar ham under armen - "simon i aften skal vi være sammen helt alene"

fyrsten nikker yderst velvilligt -

"ikke, simon?"

"jo" det kommer med et smæld, som naar man lukker en bog i -

om aftenen -

inga er lykkelig - simon er der -

men bagved hendes glæde patruljerer tankerne:

det er kun een aften - hvad vil han helst? - hvis det skulde være hver aften? jeg elsker ham - aah -, disse hans saakaldte

venner -"

simon gaar hjem med en slags god samvittighed -

"ja, selvfølgelig var hun glad for det - men det er sgu ikke det -

naar jeg har lyst til at tale med de mennesker -

det er jo slet ikke det -, hvor jeg er -

det kommer da ikke det ved, hvorvidt jeg elsker hende eller ej, at jeg taler med mikael og drikker vin - tror hun da ikke, jeg elsker hende -"

"hun er bare lidt skinsyg - forresten vidste jeg godt, at hun ikke kunde lide mig -"

mikael rynker panden "det er da ogsaa forbandet, at jeg ikke kan huske, hvad han derhenne hedder - det var ham, der ga' al den vin den aften nede i vinhuset"

simon ser paa sin kaffekop - den er næsten fuld -

fremtid

man kan altid faa det bedre - man sidder vel aldrig sikkert nok -

angst -

er det nødvendigt at slide og slæbe saa forfærdeligt haardt mer - nu

vi er begge over halvtreds - vi har det jo lige saa godt, som de fleste - og bedre, end mange, mange - ja, de - de har jo ingen børn - de kan sagtens tale - at vi skal nyde livet - skaffe os glæde for alle de aar, vi har arbejdet - det gaar jo ikke -

til næste aar, maaske - naar sven er blevet student -

lad os nu se gertrud gift først -

og børnene -

de begynder at mærke det - nogle gør det - enkelte - de indaander familieangsten -, faar den som krydderi ved maaltiderne -

og som en egen duft bliver den hængende i tøjet - og de lærer at læse i forældrenes ansigter -

en angst, der ligner vilddyrs vanvidsrædsel for mørket - de lærer at tyde denne duft -

de lytter til samtaler bag lukkede døre -, tonen i de lavmælte stemmer -

fattigdom - opløsning - det, som ikke kan overskues - beregnes - fremtiden -

"gode gud, tag du denne dag og den næste ogsaa, og giv os sikkerhed - tag mætheden i dag og søvnen i nat - og giv os sikkerhed - gode gud lad jernbaneskinnerne altid, i al evighed, være paralelle, lad dem aldrig mødes, som vore øjne vil faa os til at tro - vi giver dig, du barmhjærtige vore dage - giv du os saa aaret - tag morgenen og lov os aftenen -"

gud er en naadig gud - han tager gerne dagene og morgenen -

"de ved jo ikke, disse mennesker, at aaret aldrig kommer, at aftenen altid vil have en dag foran sig - mine børn -, jeres bøn er hørt -"

" ... ja, han har altid været saadan - lige fra han var ganske lille -

et farligt barn - men begavet er han vel ogsaa - saadan"

"naah, det gaar nok, skal de se - han er jo kun nitten aar -

der kan ske saa meget -"

"ja, gud ske tak og lov for at baade min mand og jeg har

vort arbejde - det hjælper meget -"

hvorfor er man saadan?

"simon, passer du dit arbejde? hvorfor gør du ikke det? -"

"mit arbejde? - mit? - mit - har jeg et arbejde, der er mit?"

"simon, vær nu fornuftig!"

"nej"

"simon, hvorfor er du saadan?"

"det ved jeg snart" "aah -, simon" "ja"

- snart -

elskov

"vil du ha' et æble?"

"nej tak"

"en appelsin?" hun holder skaalen nærmere -

"nej tak"

"hvad vil du da ha', simon? - et kys?"

"nej tak - ikke nu"

inga forstaar ikke - han er saa underlig - hun sætter sig tæt

hen til ham - hun forstaar maaske alligevel -

simon pludseligt

"jeg vil se dig nøgen -"

hun ved, hvad hun vil svare - hun har vidst det længe - før

hun egentlig havde brug for at vide det -

simon ser sur ud - "inga - tag tøjet af - -"

sagte "nu -"

hun er varm i ansigtet - hun fanger hans øjne -

"simon, forstaar du det? saadan rigtigt?"

sagligt "du skal være forsigtig - for mig, simon, er det jo farligt -"

han skal tro hende - "jeg vil jo saa gerne - jeg har villet det længe - alligevel er jeg ked af, at du har sagt det - simon, vi havde det saa godt - du er saa dejlig - forstaar du, at det bliver noget andet nu?"

hun vender sig uroligt "simon, jeg er bange - ikke saa meget for det - men hvis jeg nu ikke kan være, saadan, som du vil - jeg er saa bange - ogsaa for det andet"

"naa"

"simon, jeg elsker dig"

"jeg ved, at det er farligt - det kommer bare ikke det ved, som jeg sagde - forstaar du, hvad jeg mener? hvorfor skulde det være noget andet nu - af den grund? - og hvad saa - inga - hvis jeg ikke elskede dig mer - bagefter - hvad var det saa - hvis det bare var derfor -"

hun trykker sig tæt op til ham - "elsker du mig?" simons hjærne forsvinder - inga ogsaa - det er en kvinde -

"ja" hans stemme er grumset -

en maaned senere

"mor, har du tid et øjeblik -"

hun kommer ud - hvad er der nu sket -

"du ser altid saa underlig ud, naar der er sket noget"

simon gaar et par gange op og ned ad gulvet, som om han venter paa, at hans mor skal blive rolig -

han famler febrilsk paa alle sine tanker -, paa hvordan han skal sige det -

"mor"

hun ser forskræmt paa ham -

"jeg vil ikke studere jura mer - jeg vil overhovedet ikke studere mer -"

han siger det meget hurtigt og meget højt - det skal siges og blive forstaaet straks - det maa for enhver pris ikke skulle gentages -

simon gaar hen for at hente inga fra kontoret - som sædvanlig - gud ved, om ikke lygtepælene hænger i traade og mangler det nederste stykke - mon de ikke begynder at svinge, hvis man puster til dem -

"jeg har noget, jeg vil tale med dig om"

hun har allerede set det -

"jeg skal lige ha' tændt piben" -

han elsker mig ikke mer - jo - jo -

"jeg tar bort herfra -" han ser paa hende -

"om jeg sidder - og læser jura - eller om jeg sidder og drikker vin - det gaar ikke - jeg blir tosset af det -" som en vittighed "jeg har saa forbandet let ved at blive tosset" -

inga svarer ikke - hun ser lige ud - hendes øjne er store og tomme - "det forstaar jeg godt" - ja det gør hun maaske virkelig - nej, det er løgn - stakkel - efter et øjeblik - gud ved, om jeg er en ond natur -

inga ser sig selv og simon i butiksruderne - "jeg havde ventet det -"

de opdager pludselig, at de hele tiden er gaaet rundt om det samme kompleks - de gaar hjem til inga - han kysser hende som en konfirmand, der for første gang røber sig overfor en pige - hendes læber er vaade -

"farvel -" simon kan ikke høre, hvad hun svarer -

han plejer heller ikke at sige farvel, naar han gaar -

lige bagefter

"naa"

mikael har set det - vidst det - forstaaet og indset -

og belavet sig -

"det var vel næsten det eneste, der var at gøre"

- simon nikker -

lidt efter - "næh, gu' var det ej"

mikael flytter sig over paa hans stol, mens simon tar sit overtøj paa -

om morgenen ringer inga - "kommer du og henter mig

i dag?"

(i snart et halvt aar har han næsten hver dag staaet paa

hjørnet klokken fire)

"ja - hvorfor ikke?"

"naa nej - jeg vilde bare høre"

"mig selv"

gaderne er meget lette - fliserne - lysene - farverne - den vaade luft - det er let altsammen - alle folk er forskellige - "og saa betyder det meste ingenting - de er der, alle dem, der gaar - jeg har lov til at se - og le - og la' vær' - der er noget, der betyder noget - der betyder det hele - men det er bare ikke alt det andet - middag hjemme klokken syv - det er den nu - ha - ha - ha" simon gaar videre -

han standser foran et vindue med pelse - "den graa er den smukkeste -"

han ser til siden - "for satan, hvor er hun flot -"

en dame i grønt ser paa de samme pelse -

"for helvede, hvor hun er smuk -"

simon ser hende i ruden inde mellem pelsene - hun er meget ung -, kun en pige -

"hun er smukkere, end den graa -"

simon gaar efter hende - hun standser ud for et parfumeri

- simon ogsaa - der er spejlglas bag flaskerne og krukkernede

gaar -

damekonfektion - spejlglas - dameoverfrakker - hun gaar en snes skridt foran simon - dametasker -

de gaar igen -

hun kigger et sekund nysgerrigt paa simon bag den højt opslaaede krave -

kun nysgerrigt -

et øjeblik gaar han forrest - standser foran et boghandlervindue - hun gaar forbi - de gaar -

"ha - ha - ha - jeg gør med mig selv, hvad jeg vil -" hun kigger igen nysgerrigt - maaske ogsaa strængt - det er kun et sekund - de gaar over gaden - tyve skridt imellem dem -

"jeg er ikke varm - mine øjne er heller ikke fugtige og brændende - mit hjærte banker ikke -"

han siger det ikke -, det er bare saadan - og han bemærker det-

"jeg gaar en gal vej - jeg er ikke spor af træt - jeg elsker ikke skønhed - ikke elsker -"

stoppesignalet skifter - et øjeblik for tidligt - biler og cykler flyder videre - hun standser - simon gaar tyve skridt til - og standser -

de staar -

"det hele er egentlig smukt - noget af det - men hun er sgu det smukkeste, jeg længe har set -"

de staar - "jeg hedder simon" han tar hatten af -

"naa - gør de det?"

han ser venlig ud -

hun ser paa ham - "tror de ikke, jeg blir træt?"

"det ved jeg skam ikke" han smiler venligt -

stoppesignalet skifter - de gaar over gaden - gaar videre -

"interesserer de dem meget for dameoverfrakker? - og parfumer?"

han smiler igen og ser paa hende -

"hvorfor blir de egentlig ved at gaa efter mig? - har de ikke set, at jeg har standset flere gange? saa de havde kunnet gaa forbi - har de slet ikke tænkt paa, at jeg kunde blive træt - at de muligvis generede mig?"

"jeg synes, de er smuk at se paa - saa saa jeg paa dem -"

hun ler overrasket -

"og de blev med at gaa - saa maatte jeg jo ogsaa gaa, hvis jeg vilde se paa dem -"

"naa saadan - de generer dem virkelig ikke -"

"nej, jeg synes, at de er meget smuk - og saa saa jeg paa dem -"

de gaar -

hun smiler - "har de da slet ikke tænkt paa, om de generede mig - tror de da, det morer mig, at de blir ved at gaa efter mig?"

"det har jeg ikke tænkt paa - de saa saa smuk ud og saa .."

"de generer dem skam ikke"

"næh"

de gaar -

"er de digter, eller saadan noget?"

"ja"

"jeg kunde tænke mig det - efter halstørklædet"

de gaar -

"naa her bor jeg"

"naa farvel" simon gaar tilbage den samme vej -

"gud ved om hendes far er vinhandler -"

gaderne er lette - og sporvognene - og kioskerne - det hele er let -

"jeg kan gaa hvorhen jeg vil - mig selv -, det er mig -" han har den ene haand i frakkelommen - han føler sin hofte gennem foret -

"ja"

som om han nu lige havde opdaget det altsammen - han vinker ad en taxa og kører de sidste par skridt - hjem og spiser kold middagsmad -

ingas dagbog

"her - læs det, og sig mig i morgen, hvad du synes -" inga

er alvorlig -

"ja - hvad er det for noget?"

"læs det nu, og sig mig saa din mening -"

"naa -, ja"

"20/11

det er aften - klokken er elleve - han er her ikke - aah - her er saa stille - hvorfor er han her dog ikke - nu - nu - her - hos mig? bare jeg dog kunde sove -

29/11

at mor dog ikke kan forstaa - men det maa vel være

saadan -

det er jo saa dejligt - og hele natten - næsten hele natten

var han her - og saa siger mor, at jeg ser træt ud - om jeg

ikke har sovet godt - det lyder næsten latterligt - naar han

har været her næsten hele natten - og saa bagefter - da

han sov - og jeg kunde ligge og se paa ham - hvorfor sover

han? her - hos mig -

5/12

det snottede kontor - syv timer - og hvor er de dumme - frøken skov sagde, at jeg saa paa en bestemt maade paa kontorchefen - hun er over fyrre aar - er jeg saadan naar jeg er fyrre? men alt det betyder jo ikke saa meget - seks dage - seks hele dage - hvor jeg kun har set ham om eftermiddagen - at han ikke kan holde sig fra disse kam- merater - mikael og hele den bande - og - hvis jeg bare vidste det helt sikkert - jeg har jo egentlig slet ikke lov at tænke saadan - at der ikke er andre, end dem - end dem, jeg kender - tænk, hvis der ogsaa - ja, det ved jeg jo selvfølgeligt, der er - selvfølgeligt er der kvinder med - men - bare jeg dog kunde være med -

7/12

aah, simon - hvor jeg hader dig - nej - nej - du var her - lige nu - og jeg prøvede at vise dig, hvordan jeg føler - jeg blev hidsig - aah - og du. bare holdt fast paa mine hænder - forstod du dog ikke, hvorfor jeg slog dig - slog -, aah nej - jeg vilde jo bare vise dig... - og du var saa... - du sagde saa meget - at du vilde have din frihed - at du vilde beholde den - at du nok elskede mig - men - at man kunde elske hinanden og alligevel... - at man netop derfor, fordi man elskede, burde lade hinanden være..., du sagde, udfolde sig, som man skulde efter sin natur - ikke lægge baand - aah, hvor jeg hadede dig, da du sagde det - og det er jo bare fordi jeg ... - det er disse dumme individer, du sidder sammen med -, som sætter dig alle de tanker og teorier i hovedet - frihed - aah - simon - jeg slog dig - og græd - og du bare gik frem og tilbage og talte - roligt - aah bare du ikke havde været saa rolig - og saa gik du - aah, hvor jeg elsker dig - simon -

8/12

- ja, jeg ser vel ogsaa daarlig ud, naar de alle siger det - heller ikke i aften kommer han - og saa sagde han alligevel, at han elskede mig - han kyssede mig - hvorfor er du saa ond, simon - jeg elsker dig jo bare - og kunde jeg saa endda sove - hvorfor kommer han dog ikke -

hver eftermiddag, siger han - og saa sidder han og taler om sine teorier - hvad mener han egentlig - han maa være ond - ellers - nej -

9/12

simon, nu maa du undskylde mig - aah - hvad vil du, at jeg skal gøre - hvordan skal jeg da være -, for at være dig - , hr. greven -, tilpas - han vil rejse - rejse - han siger, han vil rejse herfra -, at han ikke kan holde det ud - hvad mener han - vil han træde paa mig - uh -, nu vil jeg sparke dig - rive dig - spytte dig lige ind i dit rolige overkloge fjæs - "det gaar ikke længer", siger han - og saa spør han, hvorfor jeg er saa underlig - underlig - jeg -

dit modbydelige udyr - jeg skulde træde paa ham -

12/12

og saa i dag - han var saa sød - hvor var du dejlig - , elskede simon - elskede - elskede - elskede - aah, hvor jeg elsker dig - hvorfor vil du dog rejse bort - hvor kan du - han sagde, han havde skældt denne mikael ud - denne orm - det maa være ham - , ham der har faaet ham til det - aah simon - aah, hvor jeg elsker dig - sig, at du ikke rejser - tilgiv mig, at jeg har været vred paa dig - sig, at du elsker mig saa højt, at du ikke vil rejse - ikke kan -"

"københavn d. 13/12

kære inga!

hermed det, du bad mig læse -

har du da ikke forstaaet, at ordet frihed for mig er noget andet og mere, end en trompetfanfare - ? for mig er frihed ligesom atmosfærisk luft og rugbrød - saadan er det -

simon"

tre uger før en rejse

aften - nat - udenfor er det hundekoldt - frost og blæst

to værelser i kælderen - som en kvist, der af pladshensyn er anbragt i bunden af huset i stedet for øverst - tykke slanger af tobaksrøg kryber rundt paa bordet og

langs væggene -

grammofonmusik -

med korte mellemrum klipper den revner i larmen -

fjorten menneskers larm -

glas og halvfulde ølflasker

-og tomme ølflasker -

de ligger og staar paa bordet og rundt omkring i krogene -

et par portvinsflasker -poul og sigfred danser fiskerdans

-i pouls og sigfreds og grammofonens takt -

midt paa gulvet et krus med et stykke smørrebrød i -

paa to madrasser ligger en klump af fire mænd og tre kvinder -

syv cigaretgløder danner stjærnebillede i taagen -

larm - dans - sang - latterbrølende hosteanfald -

en dreng og en pige griner hysterisk paa en slagbænk -

usynlig stemme synger tosca -

de kommer bærende med en kasse øl - jubel - w. c.-kumme plasker - cigaretgløderne ordner sig parvis over madrasserne - oh what a jolly melody -

ingen gider trække grammofonen op -

enkelte vrider sig i mat smerte - røgslangerne er dvaske -

stjærnerne forsvinder fra madrassen -

de tre og et halvt par ryger ikke mer -

fjorten mennesker i mørke -

sover, skælder ud, kysser, diskuterer, bider hinanden, vrider sig -

i mørke -

og simon traf en, der hed elisabet -

de tre uger gik - , uden at simon var til stede -

II.

søvnigt vejr

klokken halv tolv om natten - atlanterhavet -

styrmand stender stopper uret ind bag sine tre veste og knapper frysende til igen - han gaar et par gange frem og tilbage paa kommandobroen -

trippende - koldt - vinden kravler frem over søerne - deres toppe er gule i lanternelyset - gule og sorte - og koldt -

stender hænger søvnigt ud over kommandobroen -

"bagbord lidt -"

"bagbord lidt -" rorgængeren gentager monotont -

et blik hen paa uret - kvart i tolv -

prosperity smider sig mageligt i de bløde søer -

første styrmand nynner - han holder straks op igen - hva' fa'en, om ti minutter skal jeg jo ned -

"ulla stender - simon, synes de ikke det lyder sjov, ulla stender -? ulla sender - hva' fan'en tror de, hun sender -

sender stender - hva' -"

simon slaar glas "se saa, styrmand"

"ja, det var det - nu er jeg fan'en gale mig ogsaa søvnig -

søvnigt vejr?"

"ja"

fyret ved fair hill lyser - simon blir afløst -

køjen

fire timer at sove i -

simon falder øjeblikkeligt i søvn - sparker gummistøvlerne ned paa dørken - stortrøjen og tørklædet ovenpaa -

søerne kæler for skibssiden udfor hovedgærdet - tjuh tjuh tjuhuuuh - for hver ny sø - igen - tjuh tjuh tjuhuuh -

og igen - maskinen aander stødvist - skibet er et tæppe, den har rullet sig ind i, og som følger aandedragene - stødvist - dirrende - gummistøvlerne paa dørken ryster i samme takt - en dør ryster et eller andet sted - simon sover - knud vender sig i køjen nedenunder - 4 timer -

kl. 2 nat -

simons fingre er urolige -

han vaagner -

tar et brev ud fra hylden over sit hoved - et brev -, fjorten

dage gammelt - fra sidste havn - leeds -

" ... det er nu overstaaet - jeg har ligget tre uger paa klinik - jeg er stadig meget svag - jeg venter snart at være helt rask... din elisabet -" "ps. telegram venter i næste havn -"

det første er godt - det sidste er ikke godt -

simon sover ikke -

telegram - i næste havn - hvorfor i næste havn - ikke her -

der var engang tre uger -

"simon, det er ikke det, du ved - det er ikke det, du forstaar -, og ikke det, du ikke forstaar - simon, du lever - det er ikke dit vidunderlige legeme - simon, du er noget - noget der vokser - det ved jeg - uden maske - noget, der tør - der tør alt, hvad du vil - alt det andet, det er der ogsaa - men det er ikke det - hr. sultan, jeg er deres -"

og nu -

klinik - stadig meget svag - haaber snart - telegram - simon sover ikke -

"jeg maa jo være et pattebarn - hvad ved jeg egentlig -

jo pattebarn -

elisabet -

venter snart at være helt rask - telegram -

hun vilde ikke have et barn med mig -

vilde? -

der skulde ikke være økonomi -, og jura -, og ord med -

intet andet end det -

det egentlige -

saa stort - hun vilde maaske saa forfærdeligt gerne - det vilde maaske have været noget vanvittigt herligt for hende - saadan mente hun maaske selv -

hun vilde ikke - der skulde ingen baand være - ingen mulighed bare for fornemmelser af baand - baand - baand - ha ha ha ha - gud i himlen -"

døren ryster - arrigt - nervøst - søerne stryger langs hovedgærdet udenfor - tjuh tjuh tjuhuuuh - igen - tjuh tjuh tjuhuuuh - 4 timer at sove i -

et pattebarn - hvad satan i helvede ved jeg egentlig - klinik? -

venteværelse - illustrerede ugeblade - varme - dæmpet tale -

der er saa varmt i venteværelser -

uforstaaelige ord - læger - formelle øjekast -, der river andre steder end operationsknivene - og anderledes -

at gaa igen med uforrettet sag - næste sted og næste sted igen - haardhændede, rutinerede sygeplejersker - hvis skyld? - pjat - latterligt - skyld - ha ha ha ha - ligge i tre uger - tre uger - ikke vide, om man egentlig er et menneske, som dem, der kører med sporvognene og bilerne -, som dem, der drikker kaffe - eller - eller om man fra nu af - om man fra nu af skal fortsætte som et slags præparat, der bare ser ud som et menneske - ligner en kvinde - elisabet - gud i himlen, sikken et ord, kvinde -

puh - telegram - i natten klam og kold bag fredericia vold - nu vil jeg sove - næh, gu' vil jeg ej - saa saa - bare rolig - saah -"

simon ligger i dvale -

døren smækker op - et rødt drengefjæs med uredt haar -

"saa er der udpurring!"

de sover -

"udpurring - ti minutter i fire - knud - simon"

messedrengen smækker døren i efter sig -

fem maaneder til

m/s prosperity dunker sig frem -

af og til ligger den i havn - losser og laster - men den

meste tid dunker og ryster den paa havet -

rotterdam-leeds - 8 døgn - haardt vejr -

leeds-ivigtut - 13 døgn - stille og taaget -

ivigtut-københavn - 11 døgn - fint vejr -

københavn-danzig - 4 døgn - klart vejr, modvind -

danzig-riga - 2 døgn - godt vejr -

den femte maaneds syvogtyvende dag - nordsøen - havblik

- kurs mod hamburg lastet med fisk - prosperity dunker -

simon maler udenbords -

i prosperitys styrbordsside en bule fra en nat ved skotland -

taage -

første styrmand raabte "hva' fa'en i hede helvede er det - - - saa, for satan!" et stort drøn - og fem seks mindre hurtigt efter hinanden - det andet skib kurede et minut langs prosperitys side - held - miraculous - et rødt, mønjerødt saar - en bule -

simon staar paa en planke og klistrer bulen over med sort - her har man da fred for styrmændene - og naar vejret bare er som i dag -

tykke, korte penselstrøg paa tværs - og lange, fede penselstrøg paa den anden led -

enkelte draaber løber ned paa det røde under planken - som sort nøgen hud, der glimtvis skimter frem gennem en matrød dragt -

spanden med maling dingler ud fra skibet og ind mod siden igen -

langsomt og værdigt -

simon fanger den med kosten - hans negle har blanke riller af sort - et enkelt stænk paa den ene kind - solen gør vandet under ham dovent og tyktflydende - planken og skibssiden brænder af tør hede - det damper fra de friskmalede steder - en eneste maage er synlig -

den flyver rundt om formasten, som om den var for langsynet til at kunne finde mastetoppen -

een dag af tredive er nordsøen saadan -

simon maler - flytter planken lidt agterover - maler igen - et arbejde af den slags, man faar, fordi der egentlig ikke er noget at lave, og det alligevel ikke gaar an at lade en være uden beskæftigelse -

"i hamburg -? skal jeg afmønstre - blive?

fortsætte her -? hvis ikke - hvad saa? jeg vil sgu ikke blive her - men hva' fan'en - jeg tjener jo nok de penge - men - bare - bare jeg vidste, hvad jeg vilde - er der mon noget, jeg vil - saadan - jeg vil saa meget - og det er i alt fald ikke at tjene penge - og jeg har saa meget i mig - hva' satan skal jeg gøre med det -?

hvem skal jeg komme til og sige: her er jeg - jeg er saadan og saadan -, jeg elsker det og hader det -, og alt det andet rager mig en fjer - jeg er forholdsvis intelligent - gi mig noget, jeg kan gøre, jeg kan ville ofre alt det, jeg har, for -

nu - med det samme -

sludder og vrøvl - gud sikken noget pjat - men jeg maa vide det - jeg maa vide - vide saa djævelsk sikkert, hvad jeg vil - der maa sgu da være noget - slaas? for eksempel - vente -? jeg kan gud hjælpe mig ikke vente mer - jeg gider ikke -"

simon betragter forarget de tre store røde flader, der er tilbage -

han begynder ligegyldigt at klatte dem over -

frivagt

simon gaar ind i messen - knud sidder der allerede - frikadeller -

kokken staar i døren med sin nærsynede, bebrillede næse - han griner - "smager det -?"

knud har munden fuld - "aah, hold kæft"

simon ler og snuser til frikadellerne "der er sgu da i alt fald ingen tvivl om, at det er over en maaned siden, vi provianterede sidst, og at det er dig, der er kok -"

kokken griner fjollet -

knud skubber den tømte tallerken fra sig "ja du kunde nu godt blande lidt mere kød i melet" "hvor fan'en skulde jeg ta det fra - hva" han griner "velbekomme"

der sidder en frikadelle i nakken paa ham, da han gaar - "hvad i himlens navn skal jeg gøre, knud -?" simon vil have svar -

"kan du ikke se og blive forelsket - ja undskyld, simon -" knud har gode øjne -

simon nikker til ham - "velbekomme - jeg tror, jeg gaar ind og lægger mig -"

simon ligger paa ryggen - han holder en opslaaet bog op foran ansigtet -

det beskytter mod at blive tiltalt -

en fyrbøder gaar ind og smider sig paa sin køje -

han faar ikke spændt livremmen op, før han sover -

simon kigger under bogen

(for snart seks maaneder siden stod han paa kajen i københavn - og elisabet var der ogsaa - ingen af dem talte - de prøvede at se paa hinanden, men turde ikke - skipperen kom i en taxa med konen og sine to smaa døtre - konen var rund og rød - alt det hos hende, der kunde være blevet til tanker og tavshed, flød bort i festlige fanfarer af dagligdags ord - prosperity laa med motoren i gang og trosserne klare - elisabet stod paa kajen, og simon med albuerne støttet mod rælingen - elisabet saa med hele sit blege ansigt paa et eller andet, der maatte ligge langt paa den anden side af havnen bagved skibet - simon saa sulten ud -, han ligesom havde forfærdeligt travlt med at faa spist en mundfuld, som han var nødt til at sluge hel, hvis den overhovedet skulde komme ned - hans øjne saa ud til at risikere noget rædselsfuldt uhyggeligt, saa snart de ikke ubevægeligt

sad fast paa elisabets ansigt - styrmanden kom hen og gav ham en besked - de skulle ligestraks lægge fra -

simon og elisabet - de stod og smilede til hinanden - med et smil, der hvis det faldt af, vilde blotte ting, de begge var bange for lige nu -

saadan stod de, til simon blev kaldt væk -

deres ansigter forandrede sig et sekund og tog saa smilet paa igen, paa samme maade som man laaser for kostbar- heder efter at have vist dem frem -

saa gik elisabet - med smaa korte energiske skridt, der forgæves prøvede at bortforklare, at hun gik saa hurtigt, som hun gjorde -

hun vendte sig om en gang og da uden smilet -

simon stod paa fordækket og slog en trosse op -)

"elisabet, du kunde hitte ud af mig - hvor skal jeg gaa hen -?"

knud lukker forsigtigt døren op og kigger ind -

simon ligger med en aaben bog over ansigtet og sover -

knud smiler "ja, det er ikke saadan"

hans stemme er som varmt rent lys -

i hamburg

prosperity skal gaa ballastet til lübeck om to dage -

knud og simon sidder i kabyssen -

det er sent -

de andre er i land -

hamburg er en god by -

"mon der er mer kaffe -?"

"her er noget, der ligner - det er temmelig mørkt i alt fald -"

de drikker kaffe - skibskaffe -

kabyssen er landgangsskuret - der er varmt - de sidder stille og puster til kaffen -

"simon skal vi ikke ha' en cigar i aften - der er vist et par stykker tilbage af dem fra rotterdam - gider du hente dem"

cigar - fest - varme - havannacigarer og skibskaffe - ro -

knud sidder med albuerne støttet mod knæene og ser lige ud - og paa simon -

simon ligger ovenpaa bordet med ryggen mod væggen - "maa jeg spørge dig om en ting -? hva' simon - det er om noget, du selv har sagt -"

pavse - de to cigarer lyser - som røde blinkfyr - havnens skulpen - lyden af kaffekopper der sættes ned - kulkraner arbejder et sted - ikke i denne del af havnen - et stort stykke brænde knækker inde i komfuret - "hvorfor er du her, simon -? du har sagt, at du elsker hende, saa du slet ikke kan forstaa, det er muligt - hvorfor er du saa rejst - hvordan kunde du overhovedet komme paa den ide saa - jeg synes bare, det er sindssvagt, at du gaar her og plager dig med spekulationer - at du længes saadan - du kan jo bare ta' hjem - du har jo penge nok nu - og penge - det er jo flintrende ligegyldigt - naar de ikke af sig selv betyder saa meget for dig - du er jo ikke bange - simon, det var det, jeg vilde sige -, er der ikke noget andet -? hvorfor fan'en rejser du da ellers ikke - der maa da ha' været en grund til at du tog med her - ellers er det da, som sagt, fuldstændigt vanvittigt, at du gaar her og spekulerer dig syg - ikke - du maa undskylde, simon, at jeg sagde det - det rager mig jo ikke saadan - men jeg syntes bare - du kan jo lade være at svare, hvis du ikke vil -"

simon stirrer hypnotiseret paa sin cigars aske - hvorlænge kan den holde - den er smuk - let og fløjelsgraa - den falder ikke endnu - den er spids ude i enden - "jeg tror ikke, jeg er noget menneske - jeg laver saa tit ting, jeg egentlig slet ikke vil - naar jeg gir mig ind paa noget, hvor jeg vil gi alt, hvad jeg har -, det er ligesom jeg altid alligevel har kræfter tilovers - og saa bagefter - kan jeg ikke hitte ud af det - jeg ved ikke, om det er mig, der er noget galt med - det er det vel - eller, om det er, fordi jeg ikke kan finde noget, der er stort nok - stærkt nok - gu' elsker jeg hende - saa vanvittigt - der er vist ikke det tossede, jeg ikke vilde gøre, hvis hun bad mig - hun ber bare ikke - vil ikke - hun ved, hvad frihed er - dette forbandede ord - hva' i helvede betyder det egentlig -

knud, kan du forstaa et ord af, hvad jeg siger -" knud nikker -

"at der maatte ha' været noget andet - dengang - da jeg rejste -

det er netop det, der er det satans ved det - kan du forstaa det, knud, jeg vidste bogstavelig talt ingen ting - saadan var det - jeg kunde vist lige saa godt ha' taget med en sporvogn til vanløse - som dette her - jeg skulde bare gøre et eller andet - jeg var sgu ikke engang klar over, hvor meget jeg elskede hende - hvis jeg bare havde kunnet indse, at det var nok, - ha ha ha ha - rigeligt, ha ha ha ha - at hun elsker mig - det var dette forbandede - at jeg syntes, jeg skulde gøre noget særligt - og hvad, hvis jeg tar hjem - aah gud, bare jeg altid kunde - altid - bare jeg altid, hvert øjeblik kunde gaa og være klar over, at jeg... -

naar man bare er sindssygt ærlig, saa kan man sgu ikke...kan du forstaa, hvad jeg mener - er det ikke noget forfærdeligt sludder - jeg mener, ubegribeligt noget -" knud nikker -

"jeg har en fornemmelse af, at jeg er en, der gaar og venter paa noget vidunderligt stort, men er saa utaalmodig, at jeg, bare fordi jeg ikke kan vente, blir onanist - og ødelægger mine muligheder for engang at opleve dette her store - jeg kan sgu ikke vente -

og hvad skal det ogsaa til - og alligevel kan jeg ikke faa en smule tilfredsstillelse ud af disse surrogater - men dette, at vente - uden at kunne lave alt det andet om til det egentlige - ikke ville gøre det - og nu - jeg syntes, jeg havde ventet saa længe - gjort saa forfærdelig mange, forfærdelig smaa, ligegyldige ting -

og saa rejste jeg -

og glemte, at elisabet var det store - glemte, ha ha ha ha - jeg afmønstrer i morgen -, men jeg er vist ikke noget menneske - gud, hvor er det indviklet ha ha ha ha, hva' knud - nej det er sgu ikke spor indviklet - vel -" knud smiler " vil du ikke ha' en cigar til"

simon tar en cigar og tænder den -

de sidder stille - gulvet er nyskuret -

"du er et menneske, simon" han smiler -

elisabet

lulu er en lille kvinde - kort haar i nakken - langt haar foran, der ved lejlighed falder ned over panden og højre øje - hun ler meget -

naar hun er saadan, ler hun af alt, andre dage er alting til at rase over -

hun minder om en ung kat, der uden egentlig anledning let og ofte vokser til en temmelig voksen og meget spruttende tiger - hun er gift med karl -

en uge efter, at simon er rejst -

"elisabet, er det ikke frygteligt -?" lulu rynker panden "at simon er rejst -"

hun ser spændt paa elisabet -

og en lille smule nysgerrigt - "lige nu - hvor i lige havde det saa godt sammen -"

"naah jo -" elisabet har overhovedet ikke noget udtryk -

"det er det vel -"

lulu smiler venligt "jeg synes, det maa være frygteligt -

ganske forfærdeligt - jeg tror, jeg vilde skrige i flere døgn, hvis det var mig -"

elisabet ler "det tror jeg ogsaa -"

de drikker øl -

elisabet meget energisk - lulu lidt skødesløst - karl drikker næsten videnskabeligt -

han betragter sine sko - "paa en vis maade, er det vel godt - saa undgaar i denne periode, hvor forelskede altid skændes og laver scener - saadan set er det vel rigtigt - det rigtige tidspunkt, han er rejst - ikke -"

elisabet klapper lulus kat - skulde jeg mon gi mig til at skrige i tre døgn - katten ruller sig spindende sammen i

hendes skød - hun er bleg - drikker øl - meget ad gangen - smiler - "se, den sover -"

lulu sætter sig hen til elisabet - tar sin øl med - "han virkede saa klog - saadan - jeg kender ham jo ikke saa meget - og god ogsaa - paa saadan en god maade - jeg kunde godt være blevet forelsket i ham -" ler - kigger leende paa karl - han nikker smilende - "han var meget udviklet for sin alder - hvor gammel var han egentlig -"

elisabet drikker "skaal lulu -"

"elisabet, du maa godt blive her i nat, hvis du vil" "ja"

det er ikke noget svar -

"befinder du dig ikke godt elisabet, du ser saa bleg ud -"

"naah - jo jeg har det meget godt -"

"du har vel ikke røget for meget?"

"det kan godt være -"

"længes du?"

"ikke lige nu -" hun ler og klapper katten -

de sidder -

elisabet rejser sig "jeg tror, jeg gaar nu -" lulu forskrækket "hvorfor dog det - vi har det jo saa rart -

ikke -"

"jo, men jeg blir nødt til at gaa -"

"du skal da ha' en øl først - det kan du da naa -"

elisabet tømmer hurtigt flasken - hun spilder lidt ned paa hagen i farten - "naa farvel karl -"

lulu rejser sig "skal du virkelig gaa - hils simon, naar du skriver" "det skal jeg nok -"

korte, hurtige skridt

nej, jeg vil ikke skrige -, hverken tre eller tyve døgn - kære kære simon, jeg kan maaske ingenting ordentligt -, men jeg kan forstaa dig -, og du trænger til at forstaas - meget -

meget haardt trænger du til det -

det er ingen nytte til at skrige - lulu er saa sød -

det er mørkt - men gadelygterne lyser -

anbefaling

simon smider svaberen paa dækket og gaar hen midtskibs -

prosperity skal afgaa fra hamburg i morgen -

"styrmand, har de tid et øjeblik -"

stender er meget tyk - "er det noget særligt?"

"næh"

"kan de saa ikke komme paa min frivagt i eftermiddag?"

"jeg vil afmønstre -"

"her -? kan de ikke vente, til vi kommer i dansk havn?"

"nej, ikke saa godt - og saa vilde jeg ogsaa spørge styrmand, om det ikke kunde ordnes, saa at jeg kunde gaa fra borde i aften -"

"det var fa'ens, saa det haster - har de faaet noget andet?"

"næh ikke saadan -"

"hvis de ikke kan vente, til vi er i dansk havn, kommer de til at rejse hjem for egen regning -"

"naa ja - det er der vel ikke noget at gøre ved -"

stender hvisker "er det en pige - hi hi hi hi - hva'?"

"næh - min bror er død - han havde et harem i bredgade -

det er det, jeg skal hjem og passe - det er vel nok en fin tjans - hva' styrmand -"

"de er vist et svin, simon - hva' - ha ha ha ha - det havde jeg ikke troet om dem - vil de ha' en anbefaling?"

"knud, jeg rejser imorgen -"

" er du saa glad simon -?" knud ser glad ud -

simon smiler "farvel knud... og tak -"

knud og simon - seks maaneder - farvel

simon gik i land om aftenen -

telegram -:

elisabet - kommer til københavn om to dage - glæd dig -

er du i københavn til den tid - svar hertil senest imorgen kl. 5 - simon

23 ord -

alkohol

elisabet svarede ikke paa telegrammet -

simon er kommet til københavn -

en telefonkiosk - "maa jeg faa 3560 -"

"klar"

"er det elisabet?"

"nej det er mig -" elisabets søster -

"er elisabet ikke hjemme?"

" ... nej ... men hun er i københavn - er du kommet hjem

i dag... ja, jeg aabnede dit telegram... elisabet er

ikke rask -"

"er hun syg? er det alvorligt? hvad fejler hun?"

"kan du komme herud simon - meddetsamme eller, naar

du kan -"

"jeg kommer om tyve minutter - farvel -"

røret paa - simon gaar -

"hov skal de ikke betale?"

"naa undskyld -"

"god dag simon - er du kommet i dag?"

"hvad er det med elisabet?"

"vil du ikke sidde ned simon"

"hvorfor er hun ikke hjemme?"

"hun er i københavn - sæt dig ned simon og vær lidt rolig -" kristine gaar rundt og sætter askebægerne paa plads og retter blomsterne op i vaserne - hun lægger avisen omhyggeligt sammen - "simon -"

han rejser sig op igen - "kristine - for satan i helvede, kan du ikke sige, hvad det er - du taler da vel for fa'en dansk -"

"saa simon -" hun sætter sig tilrette i en stol - saa strømmer det ud af hende som damp af en sikkerhedsventil - "hun er kommet paa sjette afdeling - de siger, det er noget arveligt - hun drak som en gal - først fik hun delirium - og saa det andet bagefter - hun faar anfald næsten hver dag - de siger, det er noget arveligt - og hun spiser ingenting -

og hun taler heller ikke - undtagen naar hun har sine anfald -, saa raaber og skriger hun - og skælder ud - og saa bagefter bare sover hun -"

hun ser nervøst paa simon - "simon det gaar nok snart over - det er vel bare al den spiritus - du er da vel ikke vred, fordi jeg brød telegrammet -"

venligt "vel simon -"

"aah hold kæft -"

klokken tolv til et, besøgstid -

kommunehospitalets sjette afdeling -

"undskyld kan de sige mig, hvor frøken elisabet ligger ?"

"frøken elisabet - jo det er anden stue paa højre haand -"

simon gaar videre - nedad denne gang - anden stue -

højre haand -

hva' fa'en, ligger hun paa enestue - simon lukker døren

forsigtigt op - der hænger en lille pude i døren, saa den

ikke kan lukkes helt i -

enestuen - en sygeplejerske sidder paa en stol -

hun rejser sig øjeblikkelig og vinker ad ham - "stille - de

maa vente - frk. elisabet sover - prøv og vent bare en

halv time - hun har lige haft et anfald -"

simon gaar - meget meget forsigtigt - han ser sig hurtigt

om i stuen -

en seng - med et hvidt, fladt lagen over - lidt lyst haar

over pudevaaret - lagenet er urørligt - ikke noget at se -

han trækker forsigtigt døren til efter sig -

til den støder imod den lille pude -

en halv time -

de besøgende gaar meget hurtigt ind og ud af stuerne -

ligesom skyldbevidste - medskyldige -

sjette afdeling -

nogle ler - det virker som latter under en gudstjeneste -

de hurtige skridt skramler kynisk mod linoleumet - som

knive i en opvaskebalje -

en halv time -

den slæbende lyd af de oppegaaendes tøfler - slæb slæb slæb slæb - simon følger tøflerne, saa langt han kan uden at vende hovedet - deres skørter staar uvilligt omkring dem - som papir -

hun sover -

en halv time -

hun sover nøjagtigt en halv time - ikke længere - saa er hun vaagen - lige haft et anfald - om en halv time -

en kæmpemæssig hvid høne med beskyttende øjne - oversygeplejersken - "de vilde besøge frøken elisabet?" simon nikker -

"de maa love mig een ting - at være uhyre forsigtig med, hvad de siger - og de maa endelig ikke lade hende forstaa, hvor alvorligt det er - ja nu maa de ikke blive bange - men hun kan ikke taale at blive forskrækket - det forstaar de nok, ikke sandt - er det dem, der hedder simon?" "ja"

"ja saa - naa ja - ja - de er hr. simon - jo for hun har talt om en, der hed saadan - ja talt - ja -, de ved, hvordan man er, naar man har anfald - ja ja - men de maa bare endelig være forsigtig - ikke sandt -"

"jeg skal gøre mit bedste -"

hun smiler - saadan, som kejserinden af rusland maa have smilet til dem, hun allernaadigst behagede at benaade - "ja ja - saa haaber vi, hun snart maa blive rask - ikke sandt - rigtig snart -" den kæmpemæssige hvide høne flagrer bort med lydløse vingeslag - ti minutter tilbage -

den lille sygeplejerske stikker hovedet ud af døren - vinker med fingeren - simon rejser sig -

"nu er frøkenen vist ved at vaagne - men de maa være meget forsigtig - hun er meget svag - de forstaar, hun er virkelig meget svag -"

"ja ja ja -"

"og hvis - hvis - ellers behøver de det ikke - men hvis

hun skulde faa et anfald - altsaa bare hvis - saa maa de

straks ringe paa mig - forstaar de, det kan - behøver ikke - men det kan være meget farligt -"

"elisabet -"

simon sætter sig paa sengekanten, som var den en pind, der naar som helst kunde knække under ham - elisabets lille ansigt smiler et lille bitte smil -

et smil, der straaler og lyser som en solnedgang over paradisets have, hvor alt jo er tusind gange skønnere, end paa jorden -

"simon - det er dig - det er dig -"

han tar den ene syge haand og trykker den - meget forsigtigt - fingerspidserne er synlige gennem neglene - "nu blir du snart rask - elisabet - elskede elisabet - det sagde oversygeplejersken lige, at lægen har sagt - du blir snart rask elisabet - helt rask -"

smilet kommer igen - hendes smilende mund er vis, som vorherre selv, der jo er visere, end alle andre og ved alt det, som mennesker ikke ved -

"ja - jeg bliver snart rask simon"

smilet forsvinder sammen med luften, hun aander ind - stille og lydløst - "elskede simon -"

hun ligger helt stille og ser paa ham - og ser alting - simon ser paa haanden, som han holder - saa kysser han hendes pande -

hun bøjer sig væk og hvisker "sig det engang til - det, du sagde før - jo"

simon smiler et øjeblik - saa hvisker han "elskede - elisabet - elskede -"

simon kysser hendes øjne - meget forsigtigt - øjenlaagene er saa tynde, at hun maa kunne se igennem dem - "lad mig kysse dit øre, simon"

han holder sit hoved ned over hendes ansigt - "elisabet - du skal blive rask - jeg ber dig ikke - det er en ordre - sultanen befaler - hører du - din sultan -" "ja simon"

smilet igen - det er meget lille -

"din ydmyge slavinde har hørt -"

han trækker lagenet højere op om hende -

hun ser paa ham hele tiden - "simon - det er dig - simon

- simon"

og saa -

simon springer lynsnart op og rykker i klokkestrængen - elisabet prøver forgæves at staa op af sengen - "gaa - forsvind - dit modbydelige svin - hvad vil de her - hos mig

- gaa dog - dyr - dit stinkende savlende dyr - tag poterne væk fra mig - fra mig - aah - saa gaa dog - nej aah han gaar ikke - dyret gaar ikke - aah hjælp mig - simon hjælp -"

simon gaar hen til sengen

"nej - gaa - nej nu kommer det - kom lad mig da rive øjnene ud - aah nu binder han mig - hjælp - de morder -kvindeskænder - brænd ham - kløerne - aah se fraaden - den er grøn - han snuser paa mig aah -"

tre sygeplejersker og en læge kommer ind - de tre holder hende nede i sengen - holder hendes hoved - lægen vinker til simon, at han skal forsvinde øjeblikkelig -

han naar lige at se lægen blotte elisabets ene arm - helt op - den er tynd som et stoleben -

sygeplejerskerne slipper -

dvale -

"jeg sagde jo, de skulde være forsigtig -" hønens øjne skyder lyn - "hun kan ikke taale disse anfald - det maa de da forstaa - for hendes skyld -"

"maa jeg ønske oversygeplejersken en god og rolig nat -" simon bukker høfligt -

lægen kommer ud fra stuen - "mit navn er dr. thomsen - ja - de forstaar - vi er endnu ikke ganske klar over, hvad aarsagen er - frøken elisabet maa have drukket ganske kolossale mængder af spiritus - hun havde delirium, det var derfor hun kom herind - men det besynderlige er disse anfald -, de kan nemlig ikke bare skyldes spiritus og delirium - meget tyder paa, at baade trangen til spiritus og nu disse tvangsforestillinger maa skyldes en arvelig, meget stærkt svækket psykisk og nervøs konstitution - foreløbig

maa hun i alt fald forskaanes for alt, der kan virke ophidsende og foruroligende paa hende - før disse anfald er ophørt, kan vi ikke begynde at foretage os noget direkte -" "ja det forstaar jeg hr. doktor - men - men tror de hun blir rask - helt rask -"

simon raaber "blir hun rask - saa svar dog menneske -"

"de maa endelig ikke hidse dem op - vi her skal gøre alt, hvad der staar i vor magt - mere kan vi ikke gøre - farvel unge mand -"

simon gaar -

mit og dit

i fire dage kunde elisabet ikke tage imod nogen -

den fjerde dag

"doktor thomsen -!"

"ja - naa er det dem hr. simon - ja i dag tror jeg godt frøken elisabet kan taale et kort besøg - men det skal være kort -"

simon gaar videre -

"forresten, der var lige en ting først - vi kan gaa her ind -" en sygeplejerske lukker ærbødigt døren bag dem - "værs'god at ta' plads - her - vil de ikke ryge en cigar -" simon sætter sig - "er der sket noget hr. doktor?"

"og her er tændstikker" doktor thomsen rejser sig og begynder at blade i nogle papirer paa skrivebordet -

"hr. doktor, hvad var det, de vilde tale med mig om?"

"et øjeblik" papirerne rasler -

simon rejser sig "er hun død, eller hvad i himlens navn er det, de har at sige mig?"

"sæt dem nu ned hr. simon - det er virkelig gode cigarer -" de sætter sig begge -

"hm hm - ja - sagen er den - jeg har nu - ikke jeg alene - ogsaa et par af mine kolleger, doktor M og doktor N - vi har undersøgt - gjort en meget indgaaende undersøgelse af dette tilfælde - hm hm jeg maa sige - hm hm - hr.

simon - det er meget alvorligt - alvorligere, end nogen havde kunnet vente - hm hm nu skal de høre paa alt, hvad jeg har at sige, før de afbryder mig -

baade mine kolleger og jeg har, som sagt gjort alt - overvejet enhver mulighed - hr. simon ... "

doktor thomsen ser indtrængende paa ham - "hr. simon - der er ingen fare - saadan set - men der er intet at gøre - vi kan prøve paa at forebygge anfald - vi kan gøre det mulige i retning af at forhindre frøken elisabet i at faa adgang til spiritus - men derudover... "

doktor thomsen viser simon sine haandflader -

simon vil tale, men doktoren afbryder ham -

"men samtidig maa de være meget nøje klar over, at hvis - hvis disse forholdsregler ikke varetages saa - ja saa kan ingen læge paa jorden hjælpe - forstaar de, hvad det betyder?"

simon nikker - "det betyder vel alkoholisthjem eller sindsygehospital -"

"nu maa de ikke se for sort paa det igen - der findes een mulighed - men den er forbundet med en vis risiko - og maaske stor risiko - men det er trods alt en mulighed - at der kunde findes nogle mennesker - eet er ikke nok - der satte saa stor pris paa frøken elisabet - der tillagde det saa stor betydning at frelse hende fra denne ulykke - hjælpe hende i den - at de kunde og vilde ofre sig helt for det - under den forudsætning kunde det, de nævnte, undgaas - men kun saa - forstaar de, hvad det vilde betyde af offer og tilsidesættelse af egne interesser at paatage sig et saadant hverv -?"

simon rejser sig "jeg vil tale med elisabet -"

doktoren meget bestemt "det forbyder jeg hr. simon - endnu - det, at frøken elisabet maaske - maaske siger jeg - kan taale at tale med dem en halv times tid, det er ikke ensbetydende med, at hun er i stand til - har kræfter til at tage den anspændelse og ophidselse, det, de der vil, kunde og sikkert vilde betyde for hende - hun ved intet om dette, jeg her har sagt dem -"

"tak hr. doktor -" simon rejser sig -

"pas ogsaa paa, at alt dette ikke tar for meget paa dem selv hr. simon -"

simon lukker døren stille efter sig -

"simon sæt dig her -" elisabet viser paa sengekanten -

simon sætter sig -

elisabet har faaet en ny stemme paa de fire dage - "tag dine sko af - ja forresten, sig lige til sygeplejersken, at jeg skal sove og ikke vil forstyrres - hører du - jeg vil ikke forstyrres -"

"ja men, naar jeg er her - hun tror da ikke, du vil sove, naar hun ved, her er nogen -"

"sig bare, at jeg har bedt dig om at være hos mig, mens jeg sover -"

simon gaar og kommer et øjeblik efter tilbage "jeg lovede at ringe, hvis der var noget - hvis jeg ikke ringede, vilde hun ikke komme, sagde hun -"

"tak simon -" elisabet smiler med sin gamle stemme -

"simon tag saa dine sko af - jo gør det -" hendes stemme er atter forandret - "læg dig her op ved siden af mig - saadan - ja jeg vil ha' din arm under hovedet - hold mig saa i haanden, saa skal jeg sige dig noget... simon du ved, jeg er meget klog - ikke -"

"jo -"

"simon, hvorfor lever du egentlig - jeg mener, hvad er det,

der faar dig til at holde det hele ud - saadan i det hele

taget?"

"det har jeg tænkt meget over, elisabet"

"det ved jeg -" hun smiler "tror du ellers, jeg vilde spørge dig om det, hvis jeg ikke mente, du vilde kunne svare -"

hun smiler igen - og trykker paa hans arm med nakken

"hva' simon?"

"nej -"

"hvad er det saa - sig mig det saa -"

"ja... det er det, at jeg tror ... altsaa virkelig tror, at jeg engang... at jeg stræber efter eller prøver paa at stræbe efter, at jeg engang skal kunne føle, at jeg er det bedste menneske paa jorden - elisabet - hvis jeg kan det -

synes at det er lykkedes - bare lidt - eller maaske helt - saa har jeg intet andet af noget værd at tabe - og hvis det ikke gaar - hvis det skulde vise sig helt haabløst - elisabet

- ja saa - saa har jeg heller ikke noget at risikere, der kan være værre end det - vel - det er jo latterligt overhovedet at tale om risiko eller saadan noget i den forbindelse -... elisabet - og du kender mig vel tilstrækkeligt til, at du ved saadan nogenlunde . . . hvordan jeg forestiller mig ... nej

- sludder og vrøvl - jeg kan ikke sige det rigtigt - forstaar du elisabet - jeg kan jo bare mærke hver gang, om jeg er kommet lidt i den rigtige retning eller ej - gud, hvor jeg snakker - hvorfor spurgte du om det?"

elisabet smiler - med den nye stemme - "jo ... det skal jeg sige dig - der var noget, jeg vilde - vil fortælle dig - jeg vilde bare være sikker paa, at jeg ogsaa kunde - havde lov til at gøre det -"

de venter begge to -

"simon -" hun klemmer hans haand under tæppet - "jeg vil ikke elske dig mer - aldrig mer - jeg elsker dig ikke mer - du ved, hvordan jeg er - hvis jeg kommer ud herfra

- blir rask, som det hedder - saa blir jeg dog ved med at være syg - hvad er det i øvrigt at være syg - men simon, jeg vil drikke - jeg elsker at drikke - jeg blir bedre af at drikke - hvad gør det saa, om jeg blir syg - om jeg dør nogle maaneder eller aar før - jeg vil ikke holde op - jeg vil ikke - maaske kan jeg heller ikke - det ved jeg ikke -, og det er ogsaa lige meget - jeg vil ikke - jeg er saadan, at det, der er af værdi i mig, det vil, at jeg skal drikke - det kommer frem, naar jeg er fuld - det fineste, jeg har oplevet i mit liv, har jeg oplevet, naar jeg var saadan - da var jeg ogsaa fuld, da jeg traf dig simon - jeg er ligeglad med alt det andet - forstaar du, at dette er alvor - mit alvor - simon dette her er mit eget alvor - mit eget alvor - det, der er mest mit eget i verden - det skal du respektere - men det er ikke dit alvor - du er ikke med i det - simon det er ikke dit -

de tre uger, før du rejste, var det anderledes - det hele - det var noget helt andet, der slet ikke kommer dette her ved -

det var det helligste, jeg nogensinde har oplevet - man skal ikke lave historie af sig selv - - - synes du, jeg pjatter?"

"nej nej -" det skriger et sted i simon -

elisabet rejser sig op i sengen og lægger armen om halsen paa simon - "kys mig -"

det vræler inde i simon -

hun hvisker "kom simon - ta' mig - o kom - kom -"

et kvarter efter - eller mere -

"simon vil du ikke ringe -"

"jo -"

sygeplejersken kommer øjeblikkeligt - "nu trænger de vist til ro - tror de ikke, de kan sove lidt nu, frøken elisabet?"

"jo tak, jeg tror, jeg vil prøve -"

frokost

paa gaden - jeg skal tale - tale - i mange timer uafbrudt - jeg skal tale -

mikael ligger paa maven og sover - hans næse borer sig hvæsende ned i puden -

luften i værelset er som vaad hund - alting hos mikael virker regnvejr - koldt regnvejr -

en lille petroleumslampe - glasset er sort paa den ene side - tagvinduet er paa størrelse med en sammenfoldet avis - man skal staa op paa en stol for at naa det - væggene er dækket af malerier - de er idiotiske i halvmørket -

fra det skraa tag hænger tapetet som flængede gardiner - vaad hund - regnvejr - klam, støvet søvn - gammel kulde - mikael puster paa divanen - han har alt tøjet paa - liv- remmen ligger som et dødt firben under hans ene ben - "ka' du ikke staa op nu, mikael -"

"hva' fa'en er det dig simon - aah - puh - huh, hvor er her koldt - vent lige et øjeblik -"

paa mindre end to minutter blir mikael en anden - den almindelige velfriserede, nybørstede mikael - hans bukser

kan af en eller anden grund ikke blive krøllede, hvormeget han end sover i dem - "saa - det var det -"

"mikael - jeg er helt vanvittig i dag - kan du ikke gaa med - vi kan jo gaa ud og spise frokost -"

mikael nikker - simon er vanvittig i dig - ja, hvorfor ikke

- naa - "hvornaar er du kommet hjem, simon? - det er længe siden du har vist dig -"

"jeg kom for en uges tid siden - skal vi saa gaa -" de gaar - simon gaar hurtigt - saa langsomt - og igen meget hurtigt - mikael følger med - han taler ikke - med vanvittige mennesker maa man jo dog først vide, hvordan de er vanvittige - naa, de plejer jo ogsaa selv at ville tale

- ligemeget - en frokost er ikke at foragte - de gaar - simon gaar - og mikael følger - saa fint, at simon ikke mærker, hvordan han gaar - mikael forstaar saa godt, hvad det vil sige at være vanvittig - gu' ved, hvad der er i vejen med ham -

de gaar ind - frokost? saagerne - et øjeblik -

spisekort - værs'god - saagerne - et øjeblik hr.

- to cigarer med det samme, ja - et øjeblik -

maden kommer -

de spiser - simon lægger med en slags satanisk glæde

mærke til, at mikael kun ved stor anspændelse skjuler, hvor sulten han egentlig er - men det gaar -

simon spiser, som var det hans første ordentlige maaltid i lange tider - hans gaffel slaar mod tallerkenen -

han æder - raat som et dyr - mikael kaster af og til et meget meget lille blik hen paa ham - naa ja - det kommer

vel - ellers - naa hvad -

kaffe - saagerne hr. - et øjeblik -

de ryger -

"hvordan har du haft det simon? - du var ude og sejle

- ikke -?"

"jo - jeg havde det meget godt - maden var meget daarlig ombord - men ellers - saa -"

mikael nikker - "har du skrevet noget - saadan - fra rejsen - eller i det hele taget -?" "næh - hvorfor det -"

"naa nej - jeg troede, du skrev - at du vilde skrive - at det ogsaa var derfor, du var taget væk -"

"hvorfor skulde jeg dog skrive -"

"nej, det ved jeg heller ikke - men jeg troede bare -"

ka' vi faa lidt mere kaffe - tak - og to cigarer til - simon ser ikke paa tjeneren -

saagerne hr. - et øjeblik -

mikael kigger paa simon - "har du læst maartens sidste bog -?"

"næh -"

kaffen kommer - de ryger -

mikael trækker paa skulderen - "ser du noget til elisabet ?" simon rejser sig op - og flytter koppen til side - og askebægeret - lægger cigaren fra sig - han rammer mikael med al sin kraft paa venstre tinding - simon dunker ham helt ned i stolen - mikael dækker sig med begge arme over hovedet - simon trækker ham ud fra bordet - en gang til

- paa kæben -

fire tjenere med inspektøren i spidsen -

simon knapper jakken og retter sig op - strækker ryggen -

"saa - det var det -"

han tar sin cigar fra askebægeret og tænder den - "nu

gaar jeg - gaar du med - mikael -?"

inspektøren og tjeneren følger dem bukkende til døren -

"jeg er saadan"

simon og elisabet -

"simon, jeg er saa glad, fordi du kom -"

simon smiler, som om han havde en gulvklud mellem tænderne - men han smiler -

elisabet ser paa ham - "er du saa ikke ogsaa glad -? sig ja - simon - du er glad -" simon nikker -

elisabet sidder i en høj stol - med fødderne paa en anden stol - pakket ind i tæpper og puder - hun smiler til simon

- vær nu glad - "simon kom lige - lad mig hviske dig noget -"

simon mærker hendes aande i sit øre - det gør ondt - ikke i øret -

"jeg er saa dejlig glad, fordi du kom -" hun smiler og løfter hovedet - "gaa saa hen og sæt dig igen, simon -" hun sidder og smiler til ham hele tiden - simons ansigt ligner en fattiggade -

han gør en haandbevægelse, som naar man gir et saaret dyr naadestødet - "elisabet jeg elsker dig... saa vanvittigt ... jeg kan slet ikke forstaa nogen ting -" hun bøjer sig frem med besvær - og klapper ham paa kinden - en lille dreng og en meget meget klog og meget meget god mor - hun blir ved -

bare klapper ham - "lille simon - stakkels lille simon - simon dog - lille simon -"

simon tar hendes haand væk - saa begynder han ganske stille og sagte at græde - ganske stille - han snøfter ikke - og hulker ikke - taarerne løber bare ganske sagte - han græder - og græder - til sidst holder han ganske stille op - elisabet stryger hans haand - "lille simon - lille simon -" saa tar hun hans lommetørklæde op og trykker det mod hans øjne - hun lige akkurat trykker det engang mod hvert øje - hun tørrer slet ikke hans øjne - hun bare siger -: saa nu græder du jo ikke mer simon -

saa begynder elisabet at tale - roligt - som om det er noget, hun har tænkt saa længe paa, at hun slet ikke behøver at høre efter, om hun nu ogsaa siger det, hun vil - "simon, jeg har noget at sige dig - det er ogsaa saa forfærdeligt sørgeligt - vil du høre det - det vil du gerne - det ved jeg -" en svag solstribe ligger hen over fattiggaden - svag - men det er sol -

"simon - dengang, du rejste -, da kunde jeg slet ikke tænke mig andet, end at de tre uger altid skulde blive ved - jeg tænkte slet ikke - det var bare saadan, at det som var, det maatte nødvendigvis altid være saadan - der var slet ikke andet i verden - simon forstaar du, hvad det vil sige - ja det gør du - nu - nu tror jeg, du forstaar det - det var derfor - det var den eneste grund til, at jeg ikke vilde have et barn med dig - det, som skulde blive ved altid,

det var netop det og kun det, som vi havde dengang - og ikke noget som helst andet - og det var saa stort, at jeg gerne vilde lade være med at faa et barn - et barn med dig - jeg ved ikke, om du dengang forstod, hvor forfærdelig -, frygtelig gerne, jeg vilde - simon - hvad det vilde have betydet for mig at have et barn - det kunde maaske have forhindret. . . nej - naa -"

hun smiler til simon - hendes stemme er saa rolig og klar

- ordene kommer, som om de er et digt, hun har elsket saa længe og saa højt, at hun uden at vide det, har lært det udenad -

"det sørgelige - det som er saa sørgeligt, at det næsten ikke er til at fatte -, simon det er, at nu - at jeg nu skulde have haft barnet - nu skulde jeg have haft dit barn - det skulde have været mit - saa skulde du af og til have været

hos os - og vi skulde have siddet sammen og set det lege og saa skulde vi have smilet til hinanden - og det skulde have været mit barn - og saa skulde vi ... - men barnet skulde have været mit -"

elisabet ser ned paa tæppet - og smiler -

simon ser med øjne, der er sorte nedrullede gardiner, paa

det hjørne af stolen, hvor elisabets fødder maa være - hun ser hen paa ham og begynder forsigtigt at bevæge den ene fod - op og ned - tæppet paa hjørnet af stolen bevæger sig - op og ned - hun smiler lyst hen til simon - han ser op - de sorte gardiner er væk -

han ler - "du vilde sige mere, elisabet -"

"men saa skal du holde paa foden, mens jeg taler - ellers kan jeg ikke . . . simon kan du huske, at jeg engang sagde til dig, at du levede, og at du voksede, og at jeg troede, du altid vilde vokse, og at alt, hvad der skete dig, kun kunde faa dig til at vokse - at du altid vilde faa mere ud af, hvad du oplevede, end andre - i alt fald altid faa noget ud af det, hvad det saa var, du oplevede, og ikke gaa i stykker paa det, som saa mange - kan du huske det -?" simon kan huske det -

"du har altid noget, simon - du har altid dig selv - det har de fleste ikke - men du har det - du ejer dig selv - og det

er meget, simon - jeg har ikke det - jeg er ikke sikret -

jeg kan ikke, saadan som du kan - her i livet - det er der ikke noget at gøre ved -, og jeg har vel andre ting - ja, det ved jeg, jeg har -"

hun bevæger foden - simon klemmer haanden sammen om den - uden at se op -

"det er saa forfærdelig sørgeligt, simon -"

hun ler - "jeg er saa glad, fordi du sagde, du elskede mig

- ... nu skal du gaa - og saa skal du være glad - ikke med detsamme - du maa ikke blive glad med detsamme - vel - men du skal snart blive det - ikke simon - rigtig glad - det blir du ogsaa - det ved jeg - ... farvel simon -" simon rejser sig -

"lille simon -"

han ser ned - jeg maa sige noget - for gud i himlens skyld, jeg maa sige noget - sige noget - bare sige noget - "elisabet - jeg synes, det jeg har oplevet - dengang - og ogsaa nu - med dig - jeg synes - elisabet - der er ligesom, jeg aldrig mer vil kunne opleve noget af betydning - bagefter

- efter det -"

elisabet ser roligt paa ham - saa roligt - jeg ved - jeg ved saa sikkert - jeg kan se det - det er rigtigt, som jeg tror - det hele var jo klart - saa tydeligt og klart - nu maa der ikke siges mer - "simon, alt det gælder ikke dig - det tror du nu - du vil altid opleve noget - du er saadan - bryd dig ikke om alt det - det er kun lige nu -" simon ligner en stud - "gaa saa -" han tar sit overtøj paa - "ja elisabet -"

simon gaar med lange faste skridt nedad gaden - det fryser lidt - luften er nypudset - husene staar saa fast - som skruet fast - deres konturer er bidende skarpe - fortovsfliserne ligger - rigtig ligger - folk gaar opret - de støder ikke sammen - bilerne er lave - og deres hjul sidder saa langt fra hinanden, at de ikke kan vælte - simons skridt er lange og sikre - hun har sgu saa forbandet ret - hvorfor er jeg saadan - hvorfor eksploderer jeg ikke - man kan

hænge sig - og ta' gas - drukne - hvorfor smider jeg mig ikke foran en bil - blive sindssyg - jeg gør jo ikke saadan noget - hun har ret - aah aah aah hun har ret - nichts zu machen - jeg gaar rundt og er fortvivlet -, og saa blir jeg sulten - og saa tar jeg et bad - ringer en eller anden op - og hvad saa - simon skærer tænder - han er flintrende gal i hovedet - men jeg er sgu saadan - og hvorfor satan skal hun være saa forbandet klog - aah elisabet - elisabet - simon faar taarer i øjnene af raseri - nichts zu machen - jeg er saadan - elisabet -

et godt menneske

simons hotel - to dage efter -

klokken elleve om formiddagen - simon ligger delvis paaklædt ovenpaa sengen og kigger i loftet - værelset er tomt

- tomt rum -

i et hotelværelse er der klædeskab -, kumme med varmt og koldt vand -, seng -, natbord -, dobbelte døre -, telefon -, tæppe paa gulvet -

det er ikke noget bestemt klædeskab -, ikke noget bestemt tæppe - bare et klædeskab og et gulvtæppe -

loftet er hvidt - og simon ligger paa ryggen i sengen - med hænderne under hovedet - telefonen ringer - det er portieren - "der er telefon til dem - det er vist deres mor - skal jeg stille telefonen om -?" simon sætter sig op - "min mor - ja et øjeblik - vil de være saa venlig at stille telefonen om - tak -" "hallo - er det simon? ja jeg hørte, du var kommet tilbage

- hvorfor er du dog ikke kommet hjem - simon, du ved da, at du altid kan komme hjem -"

"god dag, mor - ja jeg kom for en god uges tid siden - hvordan har i det -?"

"ja ja simon - jeg kan ikke forstaa, at du ikke er kommet hjem - du kunde da i alt fald ha' ladet os vide, at du var kommet - naa ja ja - simon - hallo - ja, jeg vilde bare ha

spurgt dig, om du ikke vilde spise til middag her hos os i aften - det er bare familien - vi skal ikke spørge dig om noget - simon - der kommer ogsaa nogle unge - kun familien - du kan jo gaa, naar du vil - hallo - men selvfølgeligt det ved du jo, at du altid er velkommen, hvis du vil bo her - altid - ja hvis du ikke har lyst, skal du naturligvis ikke komme - du skal gøre ganske, som du vil - nu ved du det i alt fald - det er klokken syv - ja ja - hallo - ja - saa farvel simon -"

"jeg skal nok komme, mor - ellers skal jeg ringe - men jeg skal nok komme - farvel mor -"

klokken er fem minutter over syv -

familien staar og sidder i dagligstuen - som en flok af de rødbrogede afrikanske hunde, der puster ud i udkanten af en skov -

de forskellige stemmer er et temmeligt godt sammenspillet orkester - kun spiller enkelte af medlemmerne nu og da saa godt, at melodien bæres udelukkende af eet eller to instrumenter - kun et øjeblik ad gangen - melodien er almindelig kendt - det, som gir spænding, er de mange maader, den kan udføres paa ved forskellige lejligheder - dirigenten er heller ikke hver eneste gang den samme - og det sker, at der er flere -

alle lys er tændte - seks staalamper med skærme - lysekroner - alt, der kunde finde paa at vise, hvad stuerne ellers benyttes til, er fjernet -

værten og værtinden ser sig nervøst omkring i hver sin ende af stuen -

simons forældre - med meget korte mellemrum ser de i smug hen paa simon - hvordan er han blevet - hvorfor vil han dog ikke bo hjemme - befinder han sig nu ogsaa godt - hvem taler han med -

"ryger du stadig lige meget, onkel -?" simon er venlig - onkel smiler - "naah det gaar - hvad skal du nu til at lave, simon - har du tænkt paa noget bestemt - for du skal vel lave noget -?"

"naa - næh - jeg har nok tænkt -, men jeg er ikke helt færdig endnu -"

onkel stikker den ene haand i bukselommen og holder cigaren med spidsen opad - "ja for du maa vel snart til at bestemme dig for noget - saadan fast - ikke - hvor gammel er det, du er -?"

simon blir ond - hans mor kender udtrykket - "jeg er begyndt at gaa ture - det befinder jeg mig saa vel ved -" onkel slaar asken af cigaren - ja det er ikke saadan at opdrage børn - det er et stort ansvar - "men det kan du jo ikke leve af - vel - at gaa ture - man kan jo nu engang ikke altid udelukkende gøre det, man synes, er mest behageligt - vel - livet er anderledes - du er jo saa ung endnu, simon - er du helt holdt op med at studere -?" simon finder det mere formaalstjenligt at være ugidelig, end at blive arrig - "det første halve aar kan jeg leve af min hyre - og gud er jo god -"

de gaar til bords - simon tar sin kusine: under armen - livet strømmer igennem hende - næsten altid - det faar hele hendes legeme til at gynge - "naa simon - du har haft det godt -? du har vel slaaet nogle ordentlige slag - i var vel ogsaa i havn af og til -" hun taler rasende hurtigt - levemanden simon griner - "selvfølgelig - jeg havde fem forskellige gonorreer paa en gang - jeg smed en overbord hver dag i fjorten dage -"

"det maa jeg sige - det maa jeg vist høre noget mere om -"

de sætter sig - skeerne skramler - simon æder - kusinen venter paa, at han skal sige noget til hende -, og spiser - onkel rejser sig langsomt op og slaar paa sit glas - dinge- lingeling - saa kører sporvognen -

for de andres skyld havde det været tilstrækkeligt, om han havde rejst sig og sat sig ned igen - de kender ham - de ved, at han er venlig og god, naar han holder tale - hans maader at udtrykke dette har aldrig varieret - men han er saa rar - damerne lægger hovedet lidt paa skraa - som for at høre bedre - og smiler - til ham og til hinanden - til onkel: det er vidunderligt at høre - til hinanden: hvor er han dog rar -

simon spiser - nej, han undgaar ikke sin skæbne - " ... og hvad der gør denne fest til noget ganske særligt - hm hm - at vi alle er særlig glade for, at vi har faaet lov til at være med her i aften hm hm - er at husets ældste søn - der sidder han - er vendt sund og rask tilbage - han har nu knyttet endnu nogle erfaringer hm hm hm til sine unge aar - hm hm som han med de evner, han har, sikkert vil vide - det ved vi alle hm hm kan vi alle være enige om - hm hm vil vide at udnytte paa bedste maade - til fordel for sig selv og til glæde for sine forældre, som hm hm hm hm hm hm altsaa hm hm i aften har en ganske særlig anledning til at være glade -" alle rejser sig og drikker rødvin -

simon rejser sig og skaaler med kusinen - alle sætter sig - gaflerne begynder igen -

værten nikker til værtinden - det er en god fest - det gaar godt -

simon har overhovedet ikke set op fra tallerkenen, efter at desserten er blevet budt rundt - hans dame ser paa ham - "simon, hvad vil du nu til at slaa dig paa - det skal vel være noget meget originalt -" kusinen gynger - de spiser karamelbudding - "jeg vil se at blive et godt menneske -" kusinen smiler til ham - gud, hvor er han original - men det har han forresten altid været -

simon ser paa hendes tallerken - "jeg skal lige hente noget mer sovs -"

"tak simon - jeg har endnu -"

han rejser sig - og aaler sig smilende ud langs stoleryggene - alle hans smil blir omhyggeligt opsamlet - karamelbuddingen bydes rundt for anden gang -

simon tar sit overtøj paa - og lukker entrédøren uden

en lyd -

det er klart og koldt - simon gaar -

han gaar til han opdager, at der er mellemrum mellem

husene - og at der er blødt at træde helt ude i vejkanten -

og han gaar videre - han sukker - eller snarere trækker vejret dybt - han ser sig omkring nu og da - men der er ingenting at se - det er for mørkt -

halvanden time senere blir han lukket ind i hotel cosmopolite -

men den nat

opnaaede simon den store ufattelige lykke at blive født -