Munch-Petersen, Gustaf mit liv -

mit liv -

jeg mærker din nærhed, o Herre -
jeg taler til dig, Herre,
uden frygt, for min sjæl
vakler mod dødens hvile -
er det der, du venter mig, Herre -?
og jeg vil gaa i dette nu,
saaledes, som jeg gik,
da min verdens elskede kaldte mig over havene;
er døden de tre skridt, som endnu mangler i,
at jeg hører din stemme, Herre -?
eller er dette mit liv en af Dine gerninger -?
er min sidste sluknende angst Din vilje fra det fjerne -

Herre, jeg spørger ikke for at udraabe,
at jeg kender dit sind -
Mægtige, dig spørger jeg,
fordi verden spænder mig i en klædning,
som aldrig var min -
Herre, er det Din -?
da gør mig anderledes -
nu er den undergang for min eneste vilje -

jeg mærker din nærhed, o Herre -
og døden hindrer ikke mere min længsels fod -
men vis din vilje, Herre -,
før mit øje er blindet af en vind,
som aldrig var min -,
og jeg maa leve uden at ane dit blik,
omend i den fjerneste time -
og Herre, Herre,
jeg ængstes for de dræbende mil,

du har lagt imellem disse timer,
hvor jeg mærker din nærhed -
o, Herre, jeg taler til dig uden frygt,
men ikke der - der vil jeg ikke dø -
da affører jeg mig hellere denne fremmede dragt og
gaar under -
Herre, er det din vilje -?
Herre, din nærhed er tavs, som jeg -