✂

✂ simon staar paa gaden - paa hjørnet - overfor kontorbygningen -

✂ med fødderne nede i trafikken, og hans øjne lukker porten op og i -, gir hver enkelt kontordame cyklen i haanden - porten gaar op og i mange gange - klokken er ti minutter over -

✂ en sporvogn tar porten og kontordamerne væk - den kører igen - et kvarter over fire - han vender ryggen til porten - moderne uldslips til 1.85 bag glasruden - i ruden ser han kontordamer cykle bort - inga -

✂ simon ler over hele ansigtet - inga smiler -, for at se glad ud -

✂ der er noget - jo der er - "er du træt, inga?" "ikke særlig"

✂ der er noget - alligevel - de gaar lidt, uden at sige noget - med hver sit ansigt - "er du ked af det i dag?" inga smiler - men hun kan ikke bluffe - "skal vi ikke gaa en tur, simon?" hun opgir at smile - "der er noget, jeg vil sige dig" hun har en rød plet under hvert øje - det faar hun, naar hun er nervøs -, selv om det ikke er meget - hun ser tungt paa ham - "hvor skal du hen i aften?" han er forbavset - og han er glad for, at han er det - han tror, han ved, hvad hun mener -, hvordan hun mener det -

✂ hvad fan'en mener hun? jeg ved det ikke - hvor jeg skal hen i aften - "hvad mener du?"

✂ inga ser hans ansigt - hun kan godt lide, at han ikke vil være ved, at han forstaar - hun siger ingenting - "inga, hvad mener du med det? - hvor jeg skal hen?" -saa kommer det - "du ved det jo godt - jeg kan jo ikke - saadan hver aften - jeg skal jo passe kontoret - du kan jo sove hele dagen, hvis du vil - jeg kan ikke være oppe hver aften til et, to-tiden, naar jeg skal op klokken syv -"

✂ simon ser først ud som en skoledreng der er hos rektor - efterhaanden, som han bliver helt sikker paa, hvor hun vil hen, ligner han mere og mere en fyrste, der naadigt paahører folkets sædvanlige klager - "det forstaar jeg da godt" "og hvad er det saa for nogle underlige mindreværdige personer - i sidder der og hænger hver aften med jeres vin og jeres bohême-snobberi -"

✂ "inga, lad nu vær' og græd' - jeg forstaar godt, hvad du mener -"

✂ inga faar taarer i øjnene -

✂ "og saa bare fordi jeg skal op, skal jeg sidde alene hver aften - det er jo ikke derfor, simon, men de ødelægger dig - du kan jo heller ikke passe dine forelæsninger, og hvad du har, naar du er ude hver aften -"

✂ hun smiler et sekund "vel? - og du faar saa mange underlige teorier -, som du slet ikke mener - det kan være meget godt for saadan nogle - som denneher mikael og alle dem -" hun smiler igen

✂ "du er jo meget bedre, simon -"

✂ simon er stadig fyrste -, men en yderst velvillig fyrste -

✂ inga tar ham under armen - "simon i aften skal vi være sammen helt alene"

✂ fyrsten nikker yderst velvilligt -

✂ "ikke, simon?"

✂ "jo" det kommer med et smæld, som naar man lukker en bog i -

✂

✂ om aftenen -

✂ inga er lykkelig - simon er der -

✂ men bagved hendes glæde patruljerer tankerne:

✂ det er kun een aften - hvad vil han helst? - hvis det skulde være hver aften? jeg elsker ham - aah -, disse hans saakaldte

✂ venner -"

✂

✂ simon gaar hjem med en slags god samvittighed -

✂ "ja, selvfølgelig var hun glad for det - men det er sgu ikke det -

✂ naar jeg har lyst til at tale med de mennesker -

✂ det er jo slet ikke det -, hvor jeg er -

✂ det kommer da ikke det ved, hvorvidt jeg elsker hende eller ej, at jeg taler med mikael og drikker vin - tror hun da ikke, jeg elsker hende -"

✂

✂ "hun er bare lidt skinsyg - forresten vidste jeg godt, at hun ikke kunde lide mig -"

✂ mikael rynker panden "det er da ogsaa forbandet, at jeg ikke kan huske, hvad han derhenne hedder - det var ham, der ga' al den vin den aften nede i vinhuset"

✂ simon ser paa sin kaffekop - den er næsten fuld -