Munch-Petersen, Gustaf blod

blod

en søndag morgen
gav du blod
til din mest elskede drøm -

dit legeme sang om stor lykke -,
drømmen døde -,
og du fødte mig -

mor, den døde -,
drømmen -
det var mig, du fødte -,
o du gav drømmen dit blod -

mor -!
blod -!
mit hjerte er ikke sten -
mit hjerte
er
ikke sten -

o, jeg ser -:
blod er ikke dejlig elskov -
blod - blod
er kobberlænker -

kære mor -, ikke er jeg drømmen -
mor - hvorfor snor dine evigt rastløse fingre
taalsomme * lokker -
for mig -?
hvorfor ser din sjæls øjne
altid vaagende
endeløse marker, hvide af ben -?
hvorfor bøjer ørneryg knæ
for uværdige guder -?
hvorfor græder du - mor -
for mig -?
kære mor -,
saa du ikke, at drømmen døde -?

min mor -!
elskede - rejs dig -
se vejen -!
(o se ikke altid
flaskerne
grinende kvinder
sult -
se ikke altid gruset, stenene -)
se vejen -!
se den vej, som jeg gaar, som du fødte
søndagen, da dit skød var livets syngende mund -

mor - hvorfor ønsker du mig
søvnen
mætheden
usaarligheden -?
giv mig kraft, mor -,
af det mod, du fik
hin søndag -,
da du ikke saa,
at din skønneste drøm døde -
og mor - mor
engang,
naar jeg har fundet vejens halespids
dybt inde i det underste land,
skal vi mødes
og som en dobbelt draabe flyde ud i søen,
som er livets øje -!
kære mor -

o, mor -
at du gav drømmen dit blod -o, stakkels, elskede mor -store mor -