Indhold
-
det nøgne menneske
- livets mening
- gamle mødre
- fiskerne danser paa kroen
- fattigt liv
- søvnen
- omvendelsen
- det ægte
- banalt
- alligevel
- andre nætter
- lisbeth
- menneske
- den ny tid
- bagefter
- atten aar
- det
- til mine forældre
- prosa
- graat
- ro
- den store mand
- det nye menneske
- til en ung ven
- døden
- mænd
- havnen
- til mit hoved
- læreaar
- hvorfor ikke
- nat
- skum
- men nu har jeg en hjærne -
- efteraar
- humor
- saltvand
- inga
- lykke
- jeg bager brød
- plan
- vers
- jubel
- intet
- til en
- generationer
- ideal
- en tak
- medicin
- den eneste
- spinoza
- fröding
- digte omkring "det nøgne menneske"
-
simon begynder
- I.
- II.
-
det underste land
- tilegnelse
- med lukkede øjne
- og gud talte
- regnen
- ellen
- min far
- aften
- tal ikke til mig
- latter
- vent -!
- bekendelse
- drengens klage
- kærlighed
- ikke andet
- min baby
- slottet
- rival
- sump
- martyrer
- en god kvinde
- ivigtut
-
pigen else
- du
- danserinden elisabet
- tigger
- nomader
-
til jer
-
blod
-
for sent
- paa fjældet
- melodi
- dans
- det underste land
- sang
- siciliansk sommernat
-
sol
- salvatore bambara
- brødre
- santo cacopardi
- nino
- digte omkring "det underste land"
- mod jerusalem
-
digte omkring "mod jerusalem"
- tidlig morgen
- koldt, men rent
- mit liv -
- sommergudens the
- preludium for antilopehornsfløjte
- foraarskvidder af de store skoves mindste fugl
- dag over jerusalem
- klippe
- indgangsmarch
- til min 100-aarige fødselsdag
- morgenens bad
-
barktegn
- aften
- elskede -
- glimt - varslende - flygtet
- alle
- tanke
- menneske
- det suser i skoven - (til Edith Södergran)
- lyn i havet
- gnist af røg
- satan
- lidt efter lidt
Alle forekomster
mænd
✂
- antilopen vender sine store øjne ud i natten
mod steppens knitrende græs,
der forsigtigt rejser sig bag de sorte blanke klove -
- øjnene vender sig mod græsset,
hvor vinden og maanen drillende bygger antilopefjender,
og den flyver
med de sorte blanke klove trukket højt op under sig
over steppen,
mens angsten som en spore har sat sig paa den hvide hale -
✂
- vi vil ikke, som antilopen,
lytte til maanegræssets leg med steppens vind og kalde tusmørket en overmægtig fjende -
- nej, som nøgne jægere
vil vi bruge mørket,
naar vi, paa ben, der skælver af tilbageholdt styrke,
lister over steppens græs,
som vore fødder trykker til jorden
med lange bløde skridt -
✂
vore øjne
er ikke steppeantilopens store aabne fugleøjne,
der, stive af rædsel, ikke tør se bag sig -
- vore øjne skal være smalle skarpe ridser,
der skjuler
maanens forræderiske leg i regnbuehinden -
- vore øjne skal være smalle og skarpe
som knive, at skære med i mørket og byttet -
✂
- vi kender steppen
og vi er ikke kaade drenge,
der sorgløst vugger frem i løse sadler
paa smaa trippende heste -
- vi kender steppen,
og vi kender vort bytte -
- vi ved, hvordan vi skal tvinge
vore ubændige muskler,
at antilopen ikke hører vore arbejdende pulse-
✂
- vi er mænd -
vi ved, hvorfor tindingerne hamrer sig varme,
lige før vore lange knive skal skære -
- vi er mænd -
vi ved, at maanen, natten og modvinden
kun er til,
som vore knive,
for at tilfredsstille dagens brændende hunger -
at duggen kun falder,
for at svale vore kvinders hede blod,
mens vore skridt kryber over steppen -
✂
dette ved vi,
for vi er mænd med laadne bringer *brystet på dyr, især om heste,
blaaskyggede muskler og skarpe smalle øjne,
mænd med lydløse skridt
og kolde hjærner
og hurtige pulsslag -
- vi gør intet, uden at kende grunden,
og vi er stolte derover,
vi er mænd -