Munch-Petersen, Gustaf stud. jur. simon

stud. jur. simon

simon sidder i sit værelse med lærebøgerne opslaaede foran sig - han læser ikke - han fører krig -

han afleverer dolkestød og geværangreb, der vilde have gjort hans forældre tusind gange mere bange, hvis de havde kunnet høre dem, end de i forvejen var -

og have bekræftet de anelser, der holdt inga vaagen og fik hende til at se ud, som om hun ikke fik frisk luft nok -

og dog er det ikke ingas smil og forældrenes uro, han angriber -

han læser for syvende gang et digt, han har skrevet, som mikael endnu ikke har faaet lov at udtale sig om - han synes, han blir stærk af det, at hans udfald blir effektivere

- han hvisker det frem, som om det udelukkende bestod af uartige ord og dødelige fornærmelser -

"mit sind var en mark,
hvori fødder traadte sig spor,
og vindene kastede alle slags frø -,
en mark,
i hvilken vel altid noget groede
af det, der blev saaet -,
om hvilken ingen spurgte,
hvad der engang skulde høstes -

fødder har danset,
og vindene har saaet -
nu er mit sind en vaabensmedie,
hvorfra svært bevæbnede mænd rider ud,
og hvortil de vender tilbage
med brækkede skjolde og stolte øjne -"

han rejser sig op og gaar frem og tilbage i værelset - "gaa - ikke sidde - ikke sidde - er det det værd - altsam- men? at stryge ti aar bort, for at ende som kontorchef med højst tre børn og sikker pension - hvorfor er de ti aar mindre værd, end de ti aar, der kommer efter - er jeg, jeg, jeg, jeg ikke mere værd... er noget offer for stort, hvis jeg kan blive den jeg vil være, for at jeg kan vedkende mig mig selv?" simon gaar hurtigere - han ser paa grammofonen, som en feltherre ser sine soldater plyndre en erobret by - stolt - han spørger ikke: hvem er det -, hvad er det, jeg skal være for at være den, jeg vil - simon spørger slet ikke - det er ikke svar han søger - simon vil erobre sig selv - efter hver kamp er han sejrer - og hver aften gaar han frem og tilbage i sit værelse -

han sætter sig ned og begynder at læse - som en arbejdsmand, der slaar skærver lige før fyraften - en halv time - "hvorfor -" han ser paa bogen, som om det var en udtraadt skruptudse - "satan - der er saa mange ting, jeg maa vide først - jeg maa være færdig med først -" simon er nitten aar - og klokken er et -

hans forældre: arbejdet! det har hjulpet os gennem alt - hvad havde vi været uden vort arbejde - og hvad havde du selv været, hvis vi ikke havde arbejdet - (ærkeenglen gabriel taler fra raadhustaarnet) arbejd! og du vil finde dig selv, og du vil faa ro i dit sind -

hans far som fader og hans mor som moder:

du er ung - og vi har levet et helt liv - hvordan skulde du kunne forstaa, hvad vi har behøvet et halvt aarhundrede til at lære -

i simon: et helt liv - gaudeamus igitur -

hans mor lukker døren op - "hvorfor gaar du dog ikke i seng, simon - klokken er over et -" simon trækker paa skuldrene -

med ryggen til moren: (hvorfor gaar du dog ikke i seng) "naar jeg ved det, gaar jeg i seng" - hun ryster paa hovedet og lukker døren forsigtigt -

og inga:

"elsker du mig?" og han vil kysse hende og sige: hvorfor spør du, du ved det jo - og hun vil saa kysse ham - og han vil gaa fra hende og spørge sig: hvad skal jeg gøre? elsker jeg hende? og han vil svare paa det sidste spørgsmaal og tro, at han saa har besvaret det første ogsaa - indtil næste gang - "jeg maa tale med mikael i morgen" han begynder at klæde sig af -

han kunde selvfølgelig gaa ud og drikke sig fuld med sine venner - men det vilde kun gøre det værre, hvis han ikke blev døddrukken -

han vilde komme hjem hen paa morgenen og finde lys i sin mors værelse, og hun vilde sidde der og bare se paa ham med sine af nattevaagen og overanstrængelse udspilede øjne - og maaske fortælle ham med træt og haabløs stemme, hvad hans far havde sagt, før han gik i seng, at saalænge han boede hjemme - hos dem - og levede af dem og morede sig og studerede for deres penge, saa kunde han vel i alt fald tage noget hensyn til dem, om ikke som forældre, saa dog som arbejdere, der arbejder for en, og som man skylder respekt -

saa vilde hun selv maaske tilføje, som hun havde gjort det alle de andre gange: ja, vi forstaar dig ikke, simon, og jeg i alt fald gør, hvad jeg kan for at forstaa dig, hvor fremmed det, du nu gør, det liv, du nu fører, end er os -, ogsaa mig - men jeg kan snart ikke mere - prøve og mislykkes - jeg kan snart heller ikke mere glatte over og glatte over, naar din far er vred - han har jo ogsaa ret, saadan, som han forstaar det -

simon gaar i seng og sover til langt ud paa formiddagen -

han har lært sig at sove -

simon tænker jo ikke -

ikke saadan -