Munch-Petersen, Gustaf et godt menneske

et godt menneske

simons hotel - to dage efter -

klokken elleve om formiddagen - simon ligger delvis paaklædt ovenpaa sengen og kigger i loftet - værelset er tomt

- tomt rum -

i et hotelværelse er der klædeskab -, kumme med varmt og koldt vand -, seng -, natbord -, dobbelte døre -, telefon -, tæppe paa gulvet -

det er ikke noget bestemt klædeskab -, ikke noget bestemt tæppe - bare et klædeskab og et gulvtæppe -

loftet er hvidt - og simon ligger paa ryggen i sengen - med hænderne under hovedet - telefonen ringer - det er portieren - "der er telefon til dem - det er vist deres mor - skal jeg stille telefonen om -?" simon sætter sig op - "min mor - ja et øjeblik - vil de være saa venlig at stille telefonen om - tak -" "hallo - er det simon? ja jeg hørte, du var kommet tilbage

- hvorfor er du dog ikke kommet hjem - simon, du ved da, at du altid kan komme hjem -"

"god dag, mor - ja jeg kom for en god uges tid siden - hvordan har i det -?"

"ja ja simon - jeg kan ikke forstaa, at du ikke er kommet hjem - du kunde da i alt fald ha' ladet os vide, at du var kommet - naa ja ja - simon - hallo - ja, jeg vilde bare ha

spurgt dig, om du ikke vilde spise til middag her hos os i aften - det er bare familien - vi skal ikke spørge dig om noget - simon - der kommer ogsaa nogle unge - kun familien - du kan jo gaa, naar du vil - hallo - men selvfølgeligt det ved du jo, at du altid er velkommen, hvis du vil bo her - altid - ja hvis du ikke har lyst, skal du naturligvis ikke komme - du skal gøre ganske, som du vil - nu ved du det i alt fald - det er klokken syv - ja ja - hallo - ja - saa farvel simon -"

"jeg skal nok komme, mor - ellers skal jeg ringe - men jeg skal nok komme - farvel mor -"

klokken er fem minutter over syv -

familien staar og sidder i dagligstuen - som en flok af de rødbrogede afrikanske hunde, der puster ud i udkanten af en skov -

de forskellige stemmer er et temmeligt godt sammenspillet orkester - kun spiller enkelte af medlemmerne nu og da saa godt, at melodien bæres udelukkende af eet eller to instrumenter - kun et øjeblik ad gangen - melodien er almindelig kendt - det, som gir spænding, er de mange maader, den kan udføres paa ved forskellige lejligheder - dirigenten er heller ikke hver eneste gang den samme - og det sker, at der er flere -

alle lys er tændte - seks staalamper med skærme - lysekroner - alt, der kunde finde paa at vise, hvad stuerne ellers benyttes til, er fjernet -

værten og værtinden ser sig nervøst omkring i hver sin ende af stuen -

simons forældre - med meget korte mellemrum ser de i smug hen paa simon - hvordan er han blevet - hvorfor vil han dog ikke bo hjemme - befinder han sig nu ogsaa godt - hvem taler han med -

"ryger du stadig lige meget, onkel -?" simon er venlig - onkel smiler - "naah det gaar - hvad skal du nu til at lave, simon - har du tænkt paa noget bestemt - for du skal vel lave noget -?"

"naa - næh - jeg har nok tænkt -, men jeg er ikke helt færdig endnu -"

onkel stikker den ene haand i bukselommen og holder cigaren med spidsen opad - "ja for du maa vel snart til at bestemme dig for noget - saadan fast - ikke - hvor gammel er det, du er -?"

simon blir ond - hans mor kender udtrykket - "jeg er begyndt at gaa ture - det befinder jeg mig saa vel ved -" onkel slaar asken af cigaren - ja det er ikke saadan at opdrage børn - det er et stort ansvar - "men det kan du jo ikke leve af - vel - at gaa ture - man kan jo nu engang ikke altid udelukkende gøre det, man synes, er mest behageligt - vel - livet er anderledes - du er jo saa ung endnu, simon - er du helt holdt op med at studere -?" simon finder det mere formaalstjenligt at være ugidelig, end at blive arrig - "det første halve aar kan jeg leve af min hyre - og gud er jo god -"

de gaar til bords - simon tar sin kusine: under armen - livet strømmer igennem hende - næsten altid - det faar hele hendes legeme til at gynge - "naa simon - du har haft det godt -? du har vel slaaet nogle ordentlige slag - i var vel ogsaa i havn af og til -" hun taler rasende hurtigt - levemanden simon griner - "selvfølgelig - jeg havde fem forskellige gonorreer paa en gang - jeg smed en overbord hver dag i fjorten dage -"

"det maa jeg sige - det maa jeg vist høre noget mere om -"

de sætter sig - skeerne skramler - simon æder - kusinen venter paa, at han skal sige noget til hende -, og spiser - onkel rejser sig langsomt op og slaar paa sit glas - dinge- lingeling - saa kører sporvognen -

for de andres skyld havde det været tilstrækkeligt, om han havde rejst sig og sat sig ned igen - de kender ham - de ved, at han er venlig og god, naar han holder tale - hans maader at udtrykke dette har aldrig varieret - men han er saa rar - damerne lægger hovedet lidt paa skraa - som for at høre bedre - og smiler - til ham og til hinanden - til onkel: det er vidunderligt at høre - til hinanden: hvor er han dog rar -

simon spiser - nej, han undgaar ikke sin skæbne - " ... og hvad der gør denne fest til noget ganske særligt - hm hm - at vi alle er særlig glade for, at vi har faaet lov til at være med her i aften hm hm - er at husets ældste søn - der sidder han - er vendt sund og rask tilbage - han har nu knyttet endnu nogle erfaringer hm hm hm til sine unge aar - hm hm som han med de evner, han har, sikkert vil vide - det ved vi alle hm hm kan vi alle være enige om - hm hm vil vide at udnytte paa bedste maade - til fordel for sig selv og til glæde for sine forældre, som hm hm hm hm hm hm altsaa hm hm i aften har en ganske særlig anledning til at være glade -" alle rejser sig og drikker rødvin -

simon rejser sig og skaaler med kusinen - alle sætter sig - gaflerne begynder igen -

værten nikker til værtinden - det er en god fest - det gaar godt -

simon har overhovedet ikke set op fra tallerkenen, efter at desserten er blevet budt rundt - hans dame ser paa ham - "simon, hvad vil du nu til at slaa dig paa - det skal vel være noget meget originalt -" kusinen gynger - de spiser karamelbudding - "jeg vil se at blive et godt menneske -" kusinen smiler til ham - gud, hvor er han original - men det har han forresten altid været -

simon ser paa hendes tallerken - "jeg skal lige hente noget mer sovs -"

"tak simon - jeg har endnu -"

han rejser sig - og aaler sig smilende ud langs stoleryggene - alle hans smil blir omhyggeligt opsamlet - karamelbuddingen bydes rundt for anden gang -

simon tar sit overtøj paa - og lukker entrédøren uden

en lyd -

det er klart og koldt - simon gaar -

han gaar til han opdager, at der er mellemrum mellem

husene - og at der er blødt at træde helt ude i vejkanten -

og han gaar videre - han sukker - eller snarere trækker vejret dybt - han ser sig omkring nu og da - men der er ingenting at se - det er for mørkt -

halvanden time senere blir han lukket ind i hotel cosmopolite -

men den nat

opnaaede simon den store ufattelige lykke at blive født -