Munch-Petersen, Gustaf regnen

regnen

regnen kom -,
og mændene satte sig paa hug
og holdt deres tøj stumper op under maven
ryggene blinkede som oljepytter i natten
og rokkede frem og tilbage,
for at faa tiden til at gaa -,
deres vaade kinder tyggede solsikkefrø.
mens vandet fossede
og fyldte natten -

tidligt klædte mændene sig paa
og sang til en ren himmel
og tidligt bøjede de sig
under en ny sol -