Munch-Petersen, Gustaf bekendelse

bekendelse

præstinde -!
jeg hylder dig -

færdig ligger din skæbne -
sikker
med vældige bolte gennem hele jorden -,
urokkelig, som det, der er sket -,
sikker som faldet -
eet begær
er dit liv -

du ved det store maal -
blandt væltede flasker
og svin
plukker du taarøjet
det store
det eneste -
ravende frelser du
skønheden selv
i verden -
præstinde -!

een gang
i en sanseløs nat
elskede jeg dig
præstinde -

alt kan jeg gøre -:
pine fjender
klage -, juble -
elske mine egne lokker -
præstinde, til dig kan jeg tale -,
du ved det -:
at jeg ikke har valgt min stjerne selv
at jeg aldrig har set min stjerne
at der kun er een stjerne
for mig,
at stjernen findes -

dig hylder jeg -!
ikke kender du barmhjertighed -,
mig frelste du -
præstinde -